Michigans vilde natur

I dag var planen at køre ud i det blå og tage på hike. Men først var der skype tid med Moster (i TO timer......), så var Teresas bukser krympet pga tørretumbling og der skulle derfor klemmes en cykeltur op til Briarwood Mall ind i programmet, Kristian skulle skype med "onkel Peter", der skulle bages knækbrød osv osv. Men kl ca 14 kom vi da ud af døren. Kristian havde fundet Phyllis Haehnle Sanctuary, hvor der skulle være store mængder af traner på træk. Dem mødte vi ikke, men vi fik skræmt 10 gæs og mødt ham her:

Og den her:

Og den her:

Og helt ustyrligt mange gigantiske græshopper og flere slanger og flere larver og sommerfugle og guldsmede. Læg hertil den enerverende summen af cikader, temperaturer som en varm sommerdag i Danmark og adskillige myggestik, og vi var ikke helt kede af at stien kun var omkring 3km lang.

Men der var nu flot, og vi glæder os til at opleve efteråret, når det folder sig ud for alvor:

På vejen tilbage kom kom vi forbi en park, hvor der var en automat til levende fiskemadding puremichigan):

Luca gik på jagt efter godbidder (agern mm) til kræsne Kurt og fik fyldt lommerne godt op:

Selv Teresa var tilfreds (hun er ikke den store naturelsker - mildest talt....) fordi vi kørte forbi Jo-Anns (tænk Panduro Hobby på størrelse med en større Føtex) på vejen hjem og hun fik lov til at bruge sine lommepenge på kagepynte værktøj. Hun har brugt timer på at se Cake Boss på Netflix og er helt syg for pynte kager. Det endte med at blive til en stak tylle spidser, kræmmerhuse til frosting, frosting og farver. Derfor spiser vi nu usandsynligt flotte Oreos til vores forsinkede fredagsfilm: