Teresa havde opsnappet at der i næste weekend er udflugt for Middle School gruppen til "Cedar Point" - en GIGANTISK forlystelsespark i Ohio, der ligger et par timers kørsel herfra. Der skulle være rutchebaner, der får "Six Flags" til at blegne totalt. Eneste issue er, at universitetet er en smule sløve til at få oprettet mig i systemet = vi har ikke officielt tegnet sundhedsforsikring endnu (for en god ordens skyld vil jeg lige nævne, at den dækker med tilbagevirkende kraft, når jeg opretter os), så vi kan jo ikke gi disse oplysninger videre - et issue der godt kan ødelægge Teresas mulighed for at tage med desværre, men det må vi finde ud i løbet af de næste par dage.
Efter at have spist frokost herhjemme, besluttede vi at komme ud i det skønne sensommervejr, hvor solen skinner men temperaturen er til at holde ud. Aaaaah! Valget faldt på "Matthaei Botanical Gardens", der hører under universitetet. Der var super flot med bl.a. et sukkulent kalejdoskop:
Kæmpe kaktusser:
Og en enkelt plante, der var for stor til drivhuset:
Fe-haver er et andet bekendtskab vi har stiftet herovre:
For fuldstændig ublu priser kan man købe miniature interiør, der kan arrangeres i haven, så det ligner, at ser bor feer. Jeg vil anslå ovenstående dekoration til at ligge i nærheden af 300$ - så hellere købe en kitchen aid siger JEG bare!
Efter at have set den hyggelige men lille del af haven med drivhuse, børne haver og bonsai træer (Kristian ses her med et eksemplar fra 1972):
gik vi en tur på de anlagte "trails". Teresa brugte en del krudt på at fange kæmpe græshopper, men blev noget muggen, da den ene tissede på hende:
Nu er det hverdag igen og jeg synes faktisk vi alle har formået at komme godt igennem vores første rigtige mandag herovre. Kristian er taget til "Capsule Night" på high school'en - en forældre aften, hvor lærerne fortæller om deres undervisning, så jeg har været alene på skansen herhjemme. Det er nu gået ganske OK selvom Teresa allerede keeeeder sig efter kun een uge på en ny skole og har plaget om fritids aktiviteter det meste af eftermiddagen - suk.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar