Jeg pjækkede fra arbejde onsdag (alle mine kolleger er fraværende i mere eller mindre grad, da vi alle er i samme båd og styrter rundt for at få alt det praktiske ifbm en flytning på plads) og så gik maraton dagen ellers i gang. Første stop: Peets Coffee med Luca, mens vi ventede på at hans skole åbnede efter Ulrik og Teresa var afleveret:
Dernæst Leasing Office for at få det aller sidste papir arbejde til lejligheden på plads. Der sad nogle andre derinde og skulle til at i gang med at lave ansøgning, og det var en SKØN fornemmelse at mærke de mange timer brugt hjemme fra DK med lejlighedsjagt, formular udfyldning, Skype samtaler og dokument fremskaffelser, give afkast. Lejligheden skal der nok komme billeder af senere.
Næste stop var posthuset for at melde en post boks til adressen. Direkte videre til State Farm og fikse bil forsikring, men så skulle der altså osse noget mad indenbords inden vi fortsatte ud til bil forhandleren. Kristian har knoklet for at finde en bil, der var stor nok, i OK stand og indenfor budgettet (ca 40.000kr). Det blev en Toyota Sienna fra 2002 og utallige timer tilbragt på bil forhandler hjemmesider, på "carcomplaints.com", og med at nærlæse carfax rapporter. Bilen blev leveret til døren med en fuld tank - det var nu ret sødt af dem, især taget i betragtning af at de havde sat den godt ned i pris i forvejen. Der skal fikses et par småting, men så skulle den ellers være tip top klar og mekanikeren syntes heldigvis også at vi har gjort en god handel.
Vi nåede også lige akkurat i "re use center" efter lamper, et lille bord OG den vildeste funky vasketøjskurv - uuuuuh - inden eftermiddagens afhentning af afkom spredt udover skoledistriktet satte ind. Der skal nok komme billeder af vasketøjskurven men for nu må I nøjes med et billede af Muddi:
Og Muddis nye fætter: Buddi:
Godnat her fra det dunkle hotelværelse....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar