Ulrik har godt styr på high school. Han møder ind kl 07:40 hver morgen og jeg følger ham som regel op på skolen på gåben mens jeg trækker min cykel og cykler videre på arbejde derfra. Så vi står tidligt op, da vi skal være ude af døren kl 7 for at nå det. Hans skema er biologi, engelsk, tysk, digital photography, frokost, algebra og geometri - hver dag. Direkte adspurgt svarer Ulrik altid at han keder sig bravt, men han er glad, passer sine lektier til punkt og prikke og var endda blevet bedt om at "holde lidt igen" med at række hånden op i tysk!!! Det er ALDRIG nogensinde sket for vores introverte søn før!!! Han er meget glad for digital photography, hvor de pt designer plakater, og har fundet nogle andre at spise frokost med. High school ER en stor mundfuld, men han klarer det med bravour og lader til at blive fagligt udfordret på den rigtig gode måde.
Middle school er noget af det bedste, der er overgået vores datter! Vi er målløse. I Californien havde middle school et dårligt ry generelt og i boghandlerne er der stribevis af bøger a la "how to survive middle school", hvilket ikke ligefrem havde skruet vores forventninger i vejret. Hun lægger ud med "performing arts" hver dag med en genial lærer, der er professionel skuespiller, hun får ros af sin matematiklærer og scorer vist A+ i det meste - selv social studies. Hendes lektie mængde er meget moderat, og hun er derfor startet til Field Hockey efter skole, fordi hun ellers drev os andre til vanvid med "hvad skal jeg NU lave" hver eftermiddag. Vi har INTET dårligt hørt om skolen endnu overhovedet, og Teresa skal ellers nok brokke sig, hvis det er!
Sidst men ikke mindst: Luca. Vi har valgt at sætte ham i 3'd grade, selvom han er gammel nok til 4'th. Han skulle liiiige finde ud af det i starten (hans lærer var IKKE imponeret over et score på kun 11 rigtige ud af 50 i en 2 minutters matematik test den første uge, men jeg tror simpelthen ikke drengen havde fattet, at det var på tid). Vi har jo set hans reaktion på store skift før, og ved at det tager lidt tid, før han finder ro til at kunne sidde stille. Jeg har fået en fornuftig snak med hans lærer, men med den raket fart vi ser vores dreng omstille sig, SELV lave lektier, læse rigtig godt på engelsk etc, er vi faktisk ikke så bekymrede.
Vi håber den gode stime fortsætter, og synes det er fantastisk at se hvordan skolerne i Ann Arbor lader til at være præcis så go'e som de praler med. Direkte adspurgt er alle 3 glade for at være i Michigan, og DET havde vi altså ikke regnet med så hurtigt :-)
4 kommentarer:
Wow jeg er dybt imponerede over alle tre ungers gå-på-mod. Særligt Middle School overrasker også mig, da jeg har hørt, det skulle være død hårdt med ekstrem lektiebyrde. Third grade har min ældste jo lige overstået, men der har han altså ikke haft nogen matematik prøver overhovedet, så også min søn var helt sikkert gået i baglås over sådan et bagholdsangreb!
Vi kniber os selv i armen og forstår det heller ikke helt. Men jeg er utrolig taknemmelig. Det er som om alting er mindre "strict" her end i Californien, og det er egentlig ret fedt.
Øj, hvor skønt! Det må da lette en del for et moderhjerte ;-).
Det er SAA dejligt, altsaa. Jeg kunne slet ikke baere hvis det var en kaempe fiasko for dem, at kommer herovre (de har jo ikke valgt det).
Send en kommentar