Oh iPad. Hvordan har vi nogensinde klaret os uden?

The mystery spot (muhahahaha)

Tirsdag bød på en tur mod de varmere himmelstrøg - nærmere bestemt: Santa Cruz. Der er kun 2 timer derned i bil (altså hvis man ikke sidder fast i en vejarbejdskø i 3 kvarter - hrmpf), men vejret dernede er markant varmere end heroppe i Bay Area.
Vi have på forhånd forsøgt at finde noget info om, hvad der er at foretage sig i Santa Cruz, da det trods alt ikke var varmt nok til badning ved stranden. Og så fandt vi dette mystiske sted "The Mystery Spot" hvor tyngdekraften er skæv og hvor man tilsyneladende bliver svimmel af de mystiske krafter eller også begynder at grine hysterisk, så snart men træder ind. Alt dette for den nette sum af 5$ pr næse. Det lød jo næsten for godt til at være sandt.......
Vi havde ikke bestilt billetter i forvejen så da vi endeligt kom frem efter at have bumlet rundt på en smal vej midt i skoven "in the middle of nowhere" var alle de næste guidede ture for længst udsolgt, og vi kunne først få billetter til kl 15:48.
Vi vendte næsen ind mod byen og stoppede ved den første og bedste Diner. Der var meget hyggeligt, men maden var i den mindre gode ende og tjeneren havde mildest talt ikke styr på det. Alle blev dog mætte.
Vi kørte derefter ned til stranden til Natural Bridges State Beach hvor vi havde hørt at der var sommerfugle fra Canada, der overvintrede. Der var lavet en fin lille gangbro ned i et sumpet område, og da vi nåede ned for enden flaksede der ganske rigtigt en masse sommerfugle rundt op i træerne. Vi fik desværre ikke nogle gode billeder af dem, da "nogen" havde glemt at fjerne kameraets memorycard fra sin arbejdscomputer (ahem) og Kristian derfor havde slæbt et kamera med uden mulighed for at tage billeder (endnu en gang undskyyyyyyld). Vi fik dog allernådigst lov at låne Teresa iPod og nedenfor ses Luca med en sommerfuglevinge han fandt undervejs:

Og SÅ var det tid til at vende næsen tilbage mod det mystiske sted i skoven.......
De lukker 20 ind i området ad gangen på en guidet tur, og til at starte med fik vi demonstreret hvordan et vatterpas skabte sig og opførte sig helt underligt. Og så gik turen ellers op til den skæve hytte, hvor Luca fik lov til at hjælpe med at demonstrere hvordan vand løb opad! Han meldte sig frivilligt ved først givne chance og Ulrik stod meget bekymret og oversatte alt hvad guiden sagde, fordi han var sikker på at Luca ikke ville kunne klare det, men det gik nu ganske godt.
Endeligt var det tid til at træde ind i huset, der ligger lige i centrum af de mystiske kræfter. Som I kan se med nedenfor så var alting meget skævt og tyngdekraften var bestemt ikke lige:
Da vi var færdige inde i huset fik vi endnu en gang demonstreret udenfor, at de mystiske kræfter kunne skrumpe folk. Her ses en række besøgende stillet op på række efter højde på den mystiske bænk:
Det ses tydeligt at manden yderst til højre er markant højere end de andre. Men se nu bare her, når de bytter plads:
Uuuuuuh. Mystisk!

Til sidst var det tid til at få udleveret den obligatoriske bumper sticker til at sætte bag på bilen:
Vi sørgede for at nappe nogle ekstra så Toyotaen derhjemme også kan få én på, når vi kommer hjem.

Sidste stop var "The Board Walk" i Santa Cruz:

Vi ankom desværre 5 minutter over lukketid, så der blev ikke hverken indtaget is (som lovet) eller prøvet nogle forlystelser. Men vi fik da solnedgangen over Stillehavets bølger med og Ulrik fik lavet sig en skildpadde i sandet:

Jul på amerikansk

Endeligt oprandt morgenen,hvor vi også kunne fejre jul. Vi havde egentligt regnet med at blive vækket mega tidligt, men det skete nu ikke. Ulrik var stået tidligt op og havde sat sig ind for at spille computer (sjovt nok er han altid meget hurtigere og tidligere ude af sengen i ferien, end når han er i skole....) og Luca, der havde glemt alt om gaver, var også smuttet ind til ham. Men da Teresa vågnede så..... gik der ikke lang tid før der var gang i gaverne. Det var rigtig hyggeligt at sidde i nattøj og åbne gaver, spise karameller (én af gaverne), nørde med iPad, bygge lego osv.
Faktisk var kl 15 før vi tænkte at hvis vi skulle nå at komme bare lidt udenfor i det lækre vejr samt indtage julemiddagen i andet end nattøj, så kunne det godt være vi skulle komme lidt op i omdrejninger! Kristian satte skinken i ovnen inden vi tog afsted. Den var STOR og skulle bruge en 3-4 timer i ovnen før den var klar:
og så kørte vi ellers en tur ud til vandet og fik gået en tur med udsigt til solnedgangen:
Julemiddagen blev ikke helt dansk i år men bød på mega skinke (og nørj hvor smagte den godt), blå/røde/hvide kartofler, grønkåls-salat og "mashed sweet potatoes" med skumfiduser på toppen. Det var rigtig lækker mad, men det var ærligt talt lidt underligt og føltes ikke 100% som jul.
Der var ris a la mande til dessert med kirsebærsovs, det var lykkedes os at støve op herovre. Ulrik fik mandelgaven (igen) og vandt spillet "Small World", der bedst kan beskrives som en slags risk med trolde, orker, troldmænd etc. Reglerne var temmelig avancerede og første omgang tog derfor ret lang tid, men alle næsten alle børn holdt koncentrationen til den bitre ende, hvor undertegnede vandt stort :-0

Tadaaaaaaah

Hermed det officielt foerste indlaeg fra vores nye IPad2 med laekre billeder. Laeg godt maerke til hvor fin en bunke kroellet gavepapir goer sig med vintage camera.

Indlaegget bliver lidt kort da stavefunktionen er sindssygt irriterende og der er andre der MEGET genre vil spille angry birds. Merry Christmas
herfra. PS I har ikke lyst til at vide hvor lang tid det tog at faa lavet dette indlaeg.

Og hvad laver man så den 24 december......

..... når man først skal holde jul for alvor d. 25.?

Vi havde på forhånd aftalt at skype med min mor og min søster, så da jeg slog øjnene op omkring kl 8 tænkte jeg, at jeg da lige skulle sende en sms til Christine (min søster) og høre om de var ved at være klar. Jeg fandt telefonen frem, men nåede at høre Ulrik og Luca, der allerede var i fuld gang med at skype med moster inde i stuen, inden jeg kom i gang med tasterne. Så Kristian og jeg fik slæbt os ud ad sengen og sat os ind foran computeren. Det var rigtig hyggeligt og ungerne nød det også.

Kristian skulle i løbet af formiddagen ned og købe de sidste småting til juledagene. Bl.a. en skinke til julemiddagen. Vi kan godt få fat i en dyr flæskesteg i Nordic House, men har altså valgt en skinke i år. Han tog Luca med og jeg blev hjemme med Ulrik og Teresa, der hjalp mig med at gøre huset rent og pænt til juleferien (under mild tvang). Vi fik også skypet lidt mere med familien hjemme i Danmark og bagefter var Ulrik og Teresa noget knotne over at vide at nu havde alle de andre derhjemme pakket gaver ud!

Inden vi tog herover fik Kristian fat i et engelskkursus for børn. De nåede at prøve det et par gange, men syntes ærlig talt det var kedeligt, fordi de ikke forstod så meget. I dag prøvede vi så at sætte det på igen - een af de sidste lektioner vel at mærke. Nu var det dobbelt så kedeligt, fordi det var alt for let. Teresa blev dog hængende til den bitre ende af lektionen, der handlede om dyr og restaurant besøg:

Lige efter frokost gik jeg en tur i raskt tempo med Teresa. Det blev ikke en meget lang tur, men vi kom da næsten helt hen til Wild Cat Canyon og fik nydt det gode vejr undervejs:
Da vi kom hjem igen var det Kristians tur til at blive luftet, så han stoppede Ulrik + cykel i bilen og så fik han løbet sig en god tur nede ved vandet, mens Ulrik cyklede ved siden af. Imens fik jeg sat risengrøden over. Det kan godt være vi holder amerikansk jul i år med skinke d. 25 december, men vi vil altså ikke spise brownies eller is til dessert. Dét er simpelthen for u-julet!

Kl 17 tog vi til julegudstjeneste i Berkeley. Det var en gudstjeneste specielt for familier, hvor alle gerne måtte komme udklædt, så det passede med juleevangeliet. Først startede alle dyrene og hyrderne med at komme frem, Der var fine får, et par kameler og en kylling??? (kyllingen var ca 2 år gammel skal det lige tilføjes).

Dernæst kom der en hel stak Josef´er og Maria´er og der blev da også trængsel i krybben, der svømmede over af babydukker.
Til sidst kom alle englene:
Vi fik sunget en masse julesalmer og vi nød at være afsted.

På hjemturen måtte jeg lige ud af bilen for at få et billede af dette hus:
Man får et helt nyt forhold til udendørs julepynt herovre, og Kristian har da også sukket længselsfuldt efter lige at fylde kufferten med lyskæder, da de er råddent billige. Men de kører jo altså på 110V :-( så vi må nøjes med billederne.

Da vi kom hjem havde risengrøden kogt færdigt under dynen. Her ses Luca og Teresa der nyder eftervarmen:

Ud over risengrødsspisning har aftenen også budt på de sidste 2 afsnit af nissebanden og i skrivende stund er ungerne i seng og ligger og klager højlydt over at de ikke kan sove. Men det er jo også svært når deres far lister rundt og lægger gaver under træet.

Med mor paa arbejde

Ungerne har faaet juleferie, men jeg skal desvaerre paa arbejde lidt endnu. Saa jeg havde forbarmet mig over Teresa og lovet hende en tur med ud i laboratoriet. Hun syntes ikke altid det er lige sjovt at vaere eneste pige derhjemme.
Vi stod tidligt op uden at vaekke de andre, spiste morgenmad og gik ned til toget. Foerste stop blev noedt til at vaere Peets Coffee. Teresa er helt tosset med peppermint mocha og jeg havde aerlig talt ogsaa brug for lidt koffein at starte dagen med.

Jeg arbejder med tungt vand herovre og for at kunne bruge mine maalinger til noget er jeg noedt til at kende koncentrationen af tungt vand i blodet. Nedenfor ses blodproever der har staaet til destillation natten over, saa det rene vand kan bruges til at bestemme praecis hvor meget tungt vand, der er:
For at kunne lave vandet om til noget, der kan koere paa en GC MS skal det reagere med calcium carbid foerst. Her ses Teresa der fylder carbid i smaa lukkede glas. Det er meget vigtigt at der ikke er fugtigt under paafyldningen da calcium carbid+ vand danner gassen acetylen, saa man er noedt til at arbejde i en lukket kasse fyldt op med gassen argon, saa der ikke er noget fugtig luft tilstede:
Det klarede Teresa til topkarakter.

Naar de smaa glas er fyldt op og forseglet er naeste trin at goere en brom oploesning klar. Brom er staerkt aetsende, saa her maatte Teresa noejes med at kigge paa.
Og saa skal man til det rigtig seje...... Nemlig fylde smaa sproejter med vandet fra det destillerede blod og sproejte det ned i carbiden. Herved sker der en kraftig gasudvikling. Denne gas opfanges ved samtidigt at have en anden stor sproejte stukket ned i samme roer. Sproejten fyldes med gas og kan derefter tages ud og bruges til at sproejte gassen (acetylenen) ned til brom oploesningen saa der dannes tetrabromoethane. Det er simpelthen det sejeste kemi, jeg nogensinde har lavet i et laboratorie:
Jeg ekstraherer ogsaa fedt fra fedtdepoter og lever. Disse proever har haft staaet natten over i chloroform/methanol:
Nedenfor ses Teresa goere klar til foerste trin i en klassisk lipid ekstraktion. Hun fylder saltvand i glas:
Og derefter vortexer hun blandingen af saltvand og chloroform/methanol/fedt:Al fedtet bliver i den organiske fase, mens alt det vandoploeselige snask gaar over i vandfasen i stedet. Efter en kort centrifugering er de 2 faser klar til at blive skilt. Jeg skal kun bruge den organiske fase, der skal dampes ind. Teresa blev sat til at vaske toerre apparatet af. Det bestaar af en flaske nitrogen koblet til en masse smaa roer, der lige passer ned i de smaa flasker med fedt i chloroform:

Naar stoerstedelen af chloroformen er dampet af overfoeres alle roer til en vacuum centrifuge, der faar det sidste oploesningsmiddel dampet af i en fart:
Og SAA var det tid til frokost. Vi gik op paa Euclid Avenue der ligger ved nordindgangen til campus og smovsede i de saakaldte indiske burritos, som er naanbroed med (i vores tilfaelde) pork vindaloo. Moert, trevlet og saftigt svinekoed med salat og raita. Mums. De er saa store at vi noejedes med een til deling og var stopmaette alligevel. Her ses Teresa paa campus lige op til gaden:
Da vi kom tilbage skulle der arbejdes med endnu flere giftige sager (saltsyre i methanol) saa Teresa maatte noejes med at hygge sig med at tegne pets-tegninger paa plastiklommer med sprit tusch:
Da jeg langt om laenge var faerdig med det hele udbroed Teresa: "Arj mor, du skal godt nok arbejde meget saadan en dag paa arbejde, hva'!"

Vejret var skoent saa vi tog en lille spadsere tur og moedte en hel del legepladser undervejs. Nogle var sejere end andre og klatrestativet nedenfor skulle altsaa liiiige proeves inden vi tog hjem

Til Christmas-sing-a-long på skolen

Torsdag aften havde vi fornøjelsen af et deltage i en skoletradition på Madera under navnet Christmas-sing-along. Luca fik lov til at få Emilia med hjem lige efter skole, da hun meget gerne ville med, men hendes forældre ikke kunne nå derhen. Så de to tilbragte eftermiddagen med at se ”Wonder Pets” og synge med på titel melodien med deres små skingre stemmer (”Whats gonna work, Teeeeaaaaam work! Whats gonna work, Teeeeeaaaaaam work!”). Så fik de jo også varmet stemmerne godt igennem….

Vi ankom tidligt efter anbefaling fra andre, der havde prøvet det før og tog plads i ”The Multipurpose Room” (gymnastiksalen) på gulvet. Vi havde ikke været så smarte at tage tæpper med til at sidde på og der var ingen stole. Men det var vist en del af charmen. Som så mange andre steder, hvor der er mange børn i en sal, så var der totalt kaos og Luca nåede da også at løbe så meget rundt med sine små veninder at han var helt varm og rød i hovedet, inden det startede: Her ses han med Emilia og Haley:

Kl 18:30 blev aftenen skudt i gang, da den bistert udseende musik lærer slog de første toner an på klaveret (der går rygter om at selv de andre lærere - og ikke kun børnene - er lidt bange for hende) og så gik det ellers over stok og sten. 17 sange non-stop på 25 minutter. Det er ny rekord for vores vedkommende. Og det var skam ikke fordi sangene var forkortet.

Det var primært julesange totalt renset for enhver form for indhold om julens egentlige budskab, man skulle jo nødigt diskriminere nogen! Dog var der også et par jødiske Hanukkah sange, såsom ”Dreydl Dreydl made of clay” (læs mere om dreydler her). Det var lidt sært at høre ens afkom skråle med sange, vi aldrig havde hørt om før. Det lader til musiklæreren har været effektiv i december.

Da sangbladet var sunget til ende fik vi rejst os op og fulgte med i strømmen af mennesker udenfor, hvor vi nåede frem til de sørgelige rester af noget, der vist skulle have været et tag selv kagebord. Vi var jo nye, så vi vidste ikke at det gjaldt om at piske udenfor hvis man skulle nå at få sig en småkage inden alle de store børn havde støvsuget bordene. Jeg så flere unger med tallerkener der var ved at tippe over med kager i alle afskygninger, men det fik vi altså ikke smagt. Vi måtte nøjes med de rester som ikke var så populære. Vi fik dog fundet noget varm kakao til at skylle det ned med. Således afslappede, opstemte og fyldt med julefred fik vi gelejdet vores andægtige børn ud i bilen og kørte hjem i den stjerneklare nat mens vi nød stilheden i bilen!

Boernebilletter og risalamande

Fredag aften stod der risengroedskogning paa programmet. Een af mine kolleger stopper efter 5 aar paa laboratoriet og der ville i den anledning blive holdt en kom-sammen i professorens hus loerdag aften. Jeg havde meldt mig til desserten og det blev jo NOEDT til at vaere risalamande. Saa vi kogte en ordentlig grydefuld risengroed fredag aften, der efterfoelgende blev sat til afkoeling i garagen. Her ses Luca, der er med nede at hente gryden loerdag morgen. Der burde ikke kunne komme vaskebjoerne i garagen men for en sikkerheds skyld have jeg sat gryden paa en hoej taburet. Det saa dog ikke ud til at der var sket noget i loebet af natten. Pyha.

Senere gik turen til San Francisco med formaalet at faa koebt en mandelgave samt boernebilletter til toget til ungerne. Sidstnaevnte er desvaerre blevet naesten umuligt, da boernebilleterne aldrig har kunnet erhverves i billet automaterne, og salget fra diverse butikker (supermarkeder etc) er ogsaa blevet stoppet for nyligt. Mulighederne var:

A) Udprinte formular fra internettet, udfylde den, sende den med et brev sammen med check med ID nr paa og saa ellers haabe paa at USPS (United State Postal Service) ikke klokkede for meget i det.

B) Tage hele vejen ind til San Francisco (eller laengere vaek) medbringende pas og formularer til at faa et saakaldt "clipper card" der kan fyldes op med penge paa nettet.

Kristian var ikke hjemme loerdag pga oevning til de kommende julekoncerter, saa jeg valgte mulighed B og dragede afsted med hele banden.

Turen startede ud med at Luca jokkede i en hundelort. Det opdagede vi dog ikke foer han lidt senere stillede sig op paa Teresas foedder. Hundelort ovenpaa ens sko leveret af irriterende lillebror var ikke lige noget der fik Teresas humoer til at naa nye hoejder - snarere tvaertimod..... Saa efter at have udfyldt formularer og blanketter og fremvist pas i en grim lille bod paa stationen under jorden, maatte foerste stop i byen vaere en sko butik. De havde ikke boernesko, og vi endte derfor i H&M hvor vi kunne erhverve et par ganske paene sko for den nette sum af 15$:

Vi rundede derefter toiletterne i Nordstrom og fik stillet sulten med en hotdog (for drengenes vedkommende) eller samosa og indisk burrito med kylling fra en indisk "poelsevogn" (for pigernes vedkommende). En pretzel kunne der ogsaa blive plads til:

Der er heldigvis andet en butikker inde midt i byen og efter at have gaaet bare nogle faa blokke naaede vi frem til Yerba Buena Garden, der er en fancy park, der ligger lige ved kunstmuseet. Parken straekker sig over et par blokke, saa der er lavet en bro, hvor man kan krydse vejen. Paa broen stod en statue med 5 foedder, ansigter i flere lag og 3 haender paa den ene arm. Det passer jo lige med at sige goddag til 3 boern:

Da vi var kommet vel over broen kom vi frem til en stor legeplads. Luca og Teresa fik lang tid til at gaa med at rutche i de store roer rutchebaner. Andre (jeg naevner ikke navne) synes de er alt for store til den slags barnagtigheder og valgte at keeeeeeede sig i stedet:

Da vi gik tilbage fik vi oeje paa en stor gammeldags karrusel. 3$ for 2 ture. Det var roerende billigt, saa Luca og Teresa fik scoret sig et par ture hver:

Andre (igen naevnes der ikke navne) syntes de var alt for gamle til den slags barnagtigheder og valgte i stedet at keeeeeeede sig imens:

Men vi kunne da alle sammen blive enige om lige at stikke hovedet indenfor paa Starbucks til hhv. en Latte, Peppermint Mocha, te og kakaomaelk. Vi koebte ogsaa en fin mandelgave - 2 svampebob firkant krus med tilhoerende varm kakao pulver - inden turen gik hjemad igen.

Kristian var kommet hjem og var i fuld sving med mandler og floedeskum, da vi kom hjem.

Jeg kan naevne at alle til festen paent sagde at "the rice pudding" smagte godt, men det var kun kollegaen med danske aner, der spiste mere end een portion. Og mandelgaven? Den endte saamaend herhjemme efter Ulrik havde gjort et gevaldigt stykke arbejde med at aede sig igennem den ene skaal og ganske velfortjent fik mandlen skovlet til sig.

The Great Dickens Christmas Fair

Lørdag d. 3/12 var vi blevet inviteret med på ”The Great Dickens Christmas Fair” af én af Teresas klassekammeraters mor. De bor lige på gaden nedenfor vores hus og er meget glade for vintage ting. Heriblandt har de flere gamle biler fra 50´erne, et hus fyldt med gamle møbler og et helt værelse i kælderen dedikeret tøj fra de seneste 100 år. Derudover har de også 2 hunde – så Teresa plejer ikke at være til at drive hjem derfra ;-)

Teresa og jeg var endda blevet lovet at vi kunne komme forbi lidt tidligere lørdag morgen og få lov til at låne noget tøj, der ville gøre sig godt i 1800 tallets London. Dét kunne vi ikke sige nej til:

Vi sørgede for at køre af sted i god tid og ankom til ”The Cow Palace” (ja, det hedder stedet faktisk) ca. 1 time før åbning. Køen var allerede godt i gang da vi kom, men vi nåede at blive lukket ind blandt de 200 første og fik derfor anledning til at se de udklædte skuespillere give en introduktion til, hvem de var. Bl.a. Scrooge, Oliver Twist og en hel masse andre hverken Kristian eller jeg havde hørt om før. Derefter blev dørene åbnet. Wauw. Det VAR faktisk næsten som at træde ind i London i 1800 tallet. Ca halvdelen af de fremmødte besøgende var behørigt udklædt. For damernes vedkommende i kæmpe store krinoline skørts kjoler, så det næsten lignede at de sejlede over gulvet og for herrernes vedkommende med vest, høj hat etc. Og så var der jo også alle skuespillerne og dem, der betjente boderne, og ikke at forglemme de levende mannequindukker:

Vi lagde ud med at styrte ud på toiletterne inden køen blev for lang, og så gik vi ellers på opdagelse. Første stop var en fotobod hvor man kunne låne tøj og derefter tage opstilling til fotografering på passende vis, som det kunne have set ud dengang. Det var temmelig dyrt, men rigtig skægt, og vi har nu et fint portræt af familien Frikke til væggen derhjemme:

Derudover MÅTTE Luca (og Ulrik og Teresa) bare prøve en bod, hvor man skulle kaste støvler efter katte på et plankeværk:

Vi så dukketeater, rigtig teater, akrobater, trylleshow, hørte sømandsviser og mødte også Father Christmas:

Pigen på skødet af julemanden er Lucas bedste ven fra klassen, Emilia, som vi var så heldige at møde derinde. De blev simpelthen så glade for at se hinanden. Luca fortalte i øvrigt Father Christmas at han ønskede sig en slæde, der kunne køre på is, sne og vand.

Vi mødte også selveste Miss Havisham (læs mere om hende her) i sin kørestol og med brudekjole på. Hun fortalte ungerne om sin triste skæbne. Hun blev forladt af sin forlovede lige inden brylluppet og besluttede sig derfor for at sætte tiden i stå og aldrig tage andet tøj end sin brudekjole på til den dag hun døde. Og så spurgte hun om Luca og Teresa ville have et stykke bryllups kage. Uhm – dét ville de gerne. Men ak. Der havde været mus i hendes taske, der havde ædt kagen, så i stedet fik de hver en lille mus. Hvis man trykker dem på maven, kan man måske høre, at de bøvser……

Da vi havde været derinde i 5 timer var vi yderst møre og så gik turen ellers hjemad. Vi var super trætte alle sammen og for første gang i laaaang tid var alle unger i seng inden kl 20 på en lørdag aften. Dog ikke før vi havde set et afsnit af hhv. Nissebanden på Grønland og The Julekalender. Sidstnævnte er simpelthen så skæg at se med ungerne, nu hvor de er blevet så gode til engelsk:

Søndag lagde vi ud med at køre Ulrik til Middle School program i kirken. Kristian tog Luca med på indkøb, og jeg tog Teresa med ud på laboratoriet, hvor jeg havde lidt prøver, der skulle ordnes. Det er næsten en tradition at hver gang jeg har Teresa med på arbejde, skal vi liiiiige forbi Starbucks. Teresa kan nemlig godt li´ alle de særlige julekaffedrikke de har (hun får dem med koffeinfri kaffe, vil jeg lige indskyde). Denne gang blev det en Gingerbread Latte, som dog ikke var lige så god som den Peppermint Mocha, hun fik sidste gang. Vi havde også taget nødder med til at fodre egern, men enten havde de gemt sig, eller også var de meget sky og ville ikke komme ned fra træerne, så Teresa var noget skuffet.

Efter at have hentet Ulrik gik turen hjem igen. Jeg bagte julesmåkager med Luca og Teresa det meste af eftermiddagen. De gik helt i selvsving med kageforme, glasur og krymmel (undertegnede var selvfølgeligt ikke selv spor begejstret........), så vi endte med lilla og lyserøde egern med glimmer haler, farvestrålende kolibrier og øøøh – jeg tror ikke en gang Luca helt ved, hvad de sidste kager på billeder egentlig skulle forestille:

Kristian og Ulrik gik en lang tur og havde taget tegneblokke og farver med. De havde vist også hygget sig ret godt.

Om aftenen tog vi ind til først gudstjeneste med dertil hørende aftensmad og derefter en kæmpe julekoncert, hvor samtlige 7 kor fra kirken medvirkede, deriblandt det kor Kristian er med i pt. Alle de små piger havde deres fineste kjoler på, alle de andre havde pænt tøj på og Kristians kor var så iført nissehuer og rensdyr hårbøjler. Kristian havde fået fornøjelsen af sidstnævnte. Et ømt syn!

Ovenpå sådan en weekend, har det været en lidt hård mandag, men det hjælper at tænke på at ungerne har juleferie om kun 11 dage (= nul lektiehjælp og madpakkesmøring til forældrene – JUHU)

Her til sidst kommer der lige et lille digt fra Ulrik om at gå i skole (et såkaldt krydsrim):

Skolen i USA

S-kolen i USA kan være lidt svær

K-lokken er "tidligt om morgenen", så du skal skynde dig op.

O-m morgenen skal du være frisk og tænke, at det er et dejligt vejr.

L-ektierne skal være lavet, og du skal være i top

E-n time efter tar du til skole, mens der stadig er tåge

N-u er der ingen vej tilbage

_

I skolen oppe på bjerget er der ikke et eneste udsyn til havnen, hvor der måske er en måge.

_

U-den skolen har en eneste klage.

S-å er der den skrappe lærer, som er glad.

A-ltså hvis du hører efter i timerne og ikke spiser din mad.

Lavet af: "En dreng, der går i skole i USA"