lørdag den 31. maj 2014

Kom og køb

Så er vi officielt sådan nogen, der har en lejlighed til salg. Det ER altså underligt. Nu har vi i årevis brokket os over at bo på alt for lidt plads, og så hænger der pludseligt til salg skilte i vinduerne. Vi nåede at komme på nettet inden Kr. Himmelfarts ferien og har da også fået et par gode grin over "vores" annonce. Fx ser vi vores ejendom jo klart sådan her ud i mørke:

Og når vi tænder fjernsynet kommer der maritime billeder frem på skærmen (host host):
http://filecache.esoftsystems.com/ewarpCacheImage.php?p=ZmlsZT0xMDgyMjI0Ny8zLW8uanBnJmlkPTE2NTg2NTc3JnN0b2VycmVsc2U9OTYzeDY0MiZyZXNpemU9YmVzdGNyb3A=
Til gengæld er det ikke kun photoshop, der har æren af hvor rent og pænt her er, og det er vi mega stolte over (vi er så måske knap så stolte af at gæster taber underkæben og udbryder at de næsten ikke kan kende vores stue fordi den er så ryddelig......).

Fredag havde vi 2 fremvisninger og var derfor hjemløse hele formiddagen og lidt til, så vi fik den fremragende ide at tage på ind på Strøget sammen med ca 200.000 andre. Vi lagde ud i Fætter BR på toppen af Magasin hvor Luca på imponerende vis fik nået at prøve nye Nintendo DS 3 spil, køre på løbehjul, hoppe på trampolinsko, skyde med armbrøst, og lave "fun loom" armbånd på rundt regnet 25 minutter. Vi købte ingenting, så vi må bestemt være rykket op i kategorien af favorit kunder..... Vi fik også spist is, var på den seje legeplads bag rundetårn, og Luca fik brændt lommepenge af på røgelsespinde, så her nu dufter som om vi bor i en indisk tingeltangel butik - føj.

Lørdag har vi brugt på loppemarked i Amagercenteret. Det var ærlig talt en rimeligt trist affære:
Ifølge Amagercenteret selv ville der både være madboder (der kunne købes jordbær og fadøl????), børneunderholdning (- ja okay, der var een klatrevæg):
og sidst men ikke mindst: levende musik. Hvis man ser bort fra Teresa der forsøgte sig med opera for at lokke kunder til, og airconditionen ind til een af butikkerne, så var der nu ikke meget øreguf at fornøje sig med. Men vi fik da solgt for omkring 1200kr, som vist sikrede os en plads blandt dem, der fik solgt mest.
Een af de ting, jeg havde arbejdet hårdt for at få salgsklart var mit skrækkelige 1500 brikkers puslespil udelukkende i beige, brun og støvblå nuancer. Jeg blev færdig med det torsdag aften og måtte ihærdigt affeje børn, der helt bestemt mente at det var lige præcis een af dem, der havde fortjent at sætte den sidste brik på - som om! Jeg har brugt over et år på at samle det, så det skal behørigt fejres med en GIF - velbekomme (eller hvad man nu siger inden sådan en lille visuel lækkerbisken):
http://i.picasion.com/pic77/6c29dd7ea63dda6526311158237ac939.gif


søndag den 25. maj 2014

Kunsten at sætte en lejlighed til salg (og lidt om konfirmation på japansk eller noget der ligner)

Sidste indlæg er vist lige præcis en uge siden og jeg skal da ellers love for, at det er gået stærkt i det lille hjem. Da vi gik i seng lørdag aften så stuen sådan her ud:


Og da ejendomsmægleren kom tirsdag så den sådan her ud:


Vi nåede det!

Onsdag underskrev vi salgsaftale og i fredags kom fotografen så. Det er jo en hel videnskab sådan at få fotograferet lejlighed. De startede med at sende en sms med link til en youtube video, hvor man kunne lære at opvaskebørsten skal gemmes væk fra vasken og at der ikke må være håndklæder i pangfarver på badeværelset, ej heller jakker i entreen (uanset farve). Jeg piskede rundt og gemte ting i skabe og vores madhylder i køkkenet fik også en makeover, så det der kommer med på billedet er chia frø, urte te og rugkerner, mens hvedemel og  noget så utrendy som en 2kgs pose med sukker blev gemt laaaangt væk. Jeg sprittede endda skoskabene i entreen af.... (noget med Luca og en sprittusch, der ikke burde være i hans besiddelse). Og så ventede vi ellers. Hun var en time forsinket og i samtlige 60 minutter sad Kristian og jeg helt stive med en kop kaffe inde i stuen og turde dårligt røre os af  frygt for at et skab ville springe op eller at vi kom til at rykke på et af de snorlige opstillede andre møbler. Hun var heldigvis rigtig sød og ret fornuftig - altså lige pånær da hun hang faretruende langt ude af vinduet fra 2. sal for at se om hun ikke liiiiige kunne få et glimt Øresund med på et billede. Det kan man ikke, så hun måtte "nøjes med" Lergravsparken.
Så snart hun var gået gik den vilde jagt på ting, der var stoppet i skabene. Der gik et par time før vi fik lokaliseret iPaden igen, og eftersom det var mig der havde gemt den væk, var jeg ikke i kridthuset herhjemme undervejs.
Men nu er det overstået og vi må heldigvis gerne have jakker i entreen og shampoo flasker på badeværelset, når der (forhåbentlig snart) kommer fremvisninger. I info papirerne vi har fået står der, at de helst også ser at eventuelle børneværelser er gjort fremkommelige.......

Fredag eftermiddag fik vi fikset de sidste detaljer til konfirmationen såsom at købe 20 japanske sodavand hos den kinesiske købmand, smutte i Full House efter een gangs glas og små poser med soya sovs, samt blande 3 kg bland selv slik i Kvickly. Det var selvsagt konfirmanden, der fik lov at vælge og det var lillebror pænt utilfreds med. Sjældent har man hørt et barn have SÅ ondt af sig selv foran slikhylderne:

Vi fik dækket op så det så bare en lille smule japansk ud (det skal dog ikke udelukkes at en japaner ville klaske sig på lårene af grin, eller hvordan japanere nu udtrykker den slags):



Som prikken over i'et var der bestilt japansk mad, herunder sushi fra en meget lille biks inde i byen. Og selvom bestillingen var en udtværet gul post it ved siden ad sæbeautomaten og min kvittering for betaling og bestilling bare var en dankort kvittering, så kom der en masse lækker sushi og gyoza og reje tempura og teryiaki kyllinge kødboller og appelsinskiver (?). Bemærk wasabi bladet - flot ikke?:
Desserten var en tur på Strandtutten efter is i det gode vejr, og det var en ret så tilfreds konfirmand vi tog med hjem i går aftes :-)

søndag den 18. maj 2014

At ligge vand-ret

den forgange uge har Kristian og jeg ligget vandret i både direkte og overført betydning. Jeg lagde ud med et besøg på dagkirugisk afdeling på Hvidovre (en helt og aldeles uskadelig og symptomfri vandcyste, der skulle fjernes inden vi rejser). Jeg har været noget nervøs op til, da jeg aldrig har været lagt i fuld narkose før. Jeg har set begge drenge få maske på, vende det hvide ud ad af øjnene og være væk inden man kunne tælle til 3, men nu var det jo mig selv. Og nå ja, jeg har da vist også et par bedøvede mus og rotter eller 50 eller mere på samvittigheden. Faktisk kunne jeg se for mig, hvordan jeg ville blive lukket ind i en lille kasse med gas, hvor jeg ville råbe om hjælp og kradse på siderne i mine sidste bevidste sekunder. Jeg kunne også sagtens visualisere en kirurg med en KÆMPE pincet, der kunne nive mig i tæerne, så han var helt sikker på at jeg var væk, men det var heldigvis kun inde i mit hovede at den slags foregår ;-) I stedet blev jeg sendt til drømmeland med propofol (det sovemiddel Michael Jackson døde af, red), og jeg må da nok tilstå at min første halve time på opvågningen var den rene svir. Hvis ikke det havde været for sygeplejersken der meget påholdende insisterede på at jeg skulle huske på at trække vejret (nogen er nemlig så veltrænet at hendes puls er i den lave ende, og derfor blev ved at sætte alarmen i gang.....), så vil jeg mene det er det mest afslappende jeg har prøvet i årevis. 1 1/2 time efter jeg var rullet ud af operationsstuen lå jeg endda trygt og godt hjemme i min egen seng, hvor jeg kunne hundse med Kristian resten af dagen - aaaaaah!

Knap så fedt var det da morfinen holdt op med at virke og det har da osse taget et par dage eller 5 at komme så'n rigtig på højkant.

Heldigvis var det hele så godt timet at vi får ejendomsmægler ud i overmorgen og lige har en konfirmation, der skal fyres af i næste weekend, så vi har haft masser af tid til at slappe af (den opmærksomme læser kan måske fornemme sarkasmen?). Arj - jeg er SÅ glad for at Kristian er hjemme lige nu, ellers var det da gået helt op i hat og briller. Den stakkels mand har knoklet som en hest med at male vægge og lofter og spartle og flytte rundt. Jeg fik hen ad torsdag hejset mig selv op i lodret position og har da osse fået pudset vinduer og givet vores trægulve den årlige voksbehandling. I skrivende stund mangler der at blive malet et kvart stueloft og ordnet et kvart gulv, og jeg har på fornemmelsen at vi mere eller mindre falder besvimede om, når ejendomsmægleren er gået igen. 

Teresa har været på spejderlejr, så det er kun drengene, der har været hjemme på deres livs kedeligste St. Bededagsferie. Luca ville mægtig gerne hjælpe med at male i øvrigt, men blev ret hurtigt smidt ind foran iPad'en igen:

Og så er det lidt løgn at vi SLET ikke har slappet af. Mandag, da jeg kom hjem, fik vi set "the five year engagement". Vi har haft googlet film, der foregår i Ann Arbor, og det her var een af dem. Endda var plottet meget belejligt et par der flytter fra Bay Area til Michigan, fordi hun får en post doc på universitetet, så ud over at gyse over den lokale Ann Arbor befolkning, der blev fremstillet som doughnut ædende og totalt kulturelt ignorante, fordi de har mere travlt med at gå på jagt med armbrøst i hjemmestrikkede sweatre, så kunne vi også behørigt drømme os væk til San Francisco og Napa Valley. Heldigvis synes de lokale beboere i Ann Arbor selv, at de er fremstillet lige lovligt eensidigt, men måske skulle vi alligevel overveje at gå i skarp træning med de der doughnuts?

onsdag den 7. maj 2014

Tanker om at flytte

Jeg bliver spurgt en hel del til hvor langt vi er kommet i vores planer, og det er desværre ikke særlig langt endnu. Vi har stadig rigtigt mange uafklarede ender, der skal afsluttes før vi tænker længere fremad. Lige pt er det klargøring med henblik på salg af lejlighed og kolonihave, der fylder rigtig meget. Jeg har brugt den seneste uge på at skure badeværelse/rense ovn/tømme alt ud af køkkenskabene til sortering/vaske køleskab osv. Jeg ville gerne have haft pudset vinduer og frisket lidt op med maling på skabslågerne, men der er kun et begrænset antal timer til rådighed om dagen + at jeg har græsenke status lige pt - men kun indtil i morgen. Juhuuuu.
Det spøjse er, at jeg faktisk ikke er stresset (endnu)! Og dog - ind i mellem en sandhed med modifikationer. Jeg har, efter rent faktisk at have underskrevet en kontrakt, haft den helt store ja-hat på i forhold til København. For 2 mdr siden var jeg ved at kaste op over at bo her i Danmark, og nu hvor jeg ved, at det snart er forbi, er der selvklart ingen ende på byens herligheder. Når jeg følger Luca hjem fra spejder og han fræser af sted på sit løbehjul på villavejene i den sene aftensol mens duften af syrener hænger i luften - ja så bliver jeg helt trist og nostalgisk. Eller når det at kunne spadsere en tur rundt på voldene ved Christianshavn alene eller i godt selskab føles som en luksus, der snart er forbi. Ind i mellem vågner jeg om natten og har helt ondt i maven over at skulle hive ungerne op med rod - igen, og bekymrer mig om deres fremtidige skolegang og sociale liv.

Men:
når jeg husker at standse op og tænke efter, at det her er vores billet væk fra arbejdsløshed, en alt for lille 3-værelses, og den ærlig talt lidt fesne flade natur Danmark har at byde på (ja, jeg ved godt at jeg nu fornærmer et par jyder eller 3 rigtig meget, men der ER altså temmelig fladt her på Amager), så letter det en hel del. Jeg får faktisk lov til at lave det jeg har allermest lyst til i hele verden, og jeg har en familie, der er med på ideen - det er et stort privilegium!

Vi er slet ikke begyndt at kigge efter noget at bo i ovre i Ann Arbor endnu - af flere årsager. Først og fremmest køber jeg IKKE flybilletter før visummet er i hus. Dvs. vi kan ikke booke noget midlertidig feriebolig, før vi ved hvornår vi rent faktisk kommer. Og da vi heller ikke vil leje noget ubeset for en længere periode (det fik jeg da lært i Californien....), så må vi altså vente til vi er der.
Mht til skole, så skal ungerne gå i 3 forskellige skoler denne gang. Rimeligt grænseoverskridende siger jeg bare...... Heldigvis får vi KUN positive tilbagemeldinger når vi snakker med folk, der har været i Ann Arbor (pånær vinteren that is - især hvis man spørger en kuldskær californier). Det skulle være en fantastisk by med rigtig gode skoler, cykelstier, små kaffebarer og boghandler. Vi ved også fra sidst at det (i modsætning til her i Danmark) kører på skinner at få immigrant børn sat i gang i skolesystemet bl.a. fordi de laver nye klassesammensætninger hvert år, hvilket jeg personligt tror har en stor del af ansvaret. Og så har vi heldigvis 3 ret så robuste unger, der takler nye udfordringer helt fantastisk og GLÆDER sig til at komme tilbage til USA.

Nå - klokken er mange og hvis Kristian havde været hjemme havde jeg selvfølgeligt helt martyr agtigt spurgt med min aller trætteste stemme om han da virkeligt ikke snart skulle til at tage sig sammen til at gå i seng allerede for 1 time siden ;-)

I får lige et enkelt billede med på vejen her til aller sidst. Teresa har plaget vedholdende om at få lov til at bage en lagkage og overtrække den med fondant. Og i går var jeg nødt til at kapitulere og love at jeg helt bestemt fik købt fondant i dag. Jeg fandt noget hengemt fondant i Føtex i glade børnehave farver, og Teresa var ikke helt tilfreds. Det var temmelig umedgørligt og vi måtte simpelthen opgive at få det rullet ud. Men se nu bare her - eet stks pasta maskine blev fundet frem fra gemmerne og "Tie dye" lagkagen så dagens lys:

mandag den 5. maj 2014

Alene hjemme

Så blev det mandag og jeg har været "alene" hjemme i 6 lange dage nu. Og jeg må endnu en gang konstatere at jeg IKKE egner mig som hjemmegående husmor. Jeg har ganske enkelt brug for at være mig selv ind i mellem og en weekend uden særlige aftaler med 3 børn der helst skal helt ud af lejligheden for ikke at sidde klistret foran hver sin skærm eller keeeeede sig er lidt af en udfordring. Men det lykkedes nu OK. Vi aftalte at tage på Statens Museum for Kunst lørdag (hvor min søster heldigvis gerne ville med - selvom hun vist havde glædet sig til at lave ingenting). Det er faktisk et fantastisk museum for børn, selvom jeg nåede at blive mæt af moderne kunst efter at slutte af med at se "det skjulte maleri" - et overmalet kæmpe vægmaleri, der nu er en installation i sig selv, fordi det jo sidder lige derinde bag det hvide maling (?????). Men det var sjovt at spille "triolektisk bordfodbold" (?????):

og slappe af på gynger, der ikke kunne gynge (?????)

Når så moster yderligere insisterer på at se på Monet åkande billeder og kommer til at love is, hvis ikke de er der, og de så rent faktisk IKKE er der, og vi derfor er nødt til at spise is i på FroYo i Fiolstræde, ja så blev det egentlig en ganske god lørdag :-)

Aftenen bød på Jack Black film til stor fornøjelse for Ulrik, der er blevet fan, efter at have set en computerspils forfilm med netop Jack Black der finder gamle støvede rock plader frem. Jeg nåede endda at piske de stakkels unger ud i den friske luft endnu en gang inden filmen for at prøve Luca´s nyerhvervede frisbee på stranden. Hold op den kunne flyve langt og der blev løbet igennem.

Søndag bød på morgenbrød fra Meyers bageri - det brød smager jo så godt, at jeg næsten ikke kan forstå det, en lang gåtur med Ulrik og Teresa mens Luca var til børnefødselsdag, og en blandet omgang "tvangsbrusebade af hygiejniske årsager", lusekæmning, hårklipning, pizzabagning og barselsgave syning (jeg synes selv bukserne her til baby og storesøster er blevet ret så fine. De er endda foret med grøn silke fra Myanmar, og jeg håber sådan at jeg har ramt størrelserne helt rigtigt):

I dag (mandag) havde jeg glædet mig til at sende ungerne i skole, men vi har alle snottet og hostet en del de seneste dage og Luca fik charmet sig til at være hjemme. Så han har speedsnakket herhjemme mens jeg gjorde komfuret vi-skal-snart-sætte-lejlighed-til-salg-rent. Han har speedsnakket nede i fitness centeret:

og speedsnakket på cafe Hovedtelegrafen hvor jeg forsøgte at føre en samtale med den meget gravide kone til min nevø (der er vist ikke nogen officiel betegnelse for den slags familie relation). Jeg kan mærke at han er meget træt (host host) og virkeligt trænger til at komme meget tidligt i seng i aften. Især fordi det ydermere er lykkedes for ham at lave en fungerende bue ud af en pind fra vestamager naturcenter der kan fyre grillspyds pile af med imponerende træfsikkerhed, så vores flyttekasser med ting til loppemarked nu er fuldstændigt gennemhullede.