mandag den 5. december 2011

The Great Dickens Christmas Fair

Lørdag d. 3/12 var vi blevet inviteret med på ”The Great Dickens Christmas Fair” af én af Teresas klassekammeraters mor. De bor lige på gaden nedenfor vores hus og er meget glade for vintage ting. Heriblandt har de flere gamle biler fra 50´erne, et hus fyldt med gamle møbler og et helt værelse i kælderen dedikeret tøj fra de seneste 100 år. Derudover har de også 2 hunde – så Teresa plejer ikke at være til at drive hjem derfra ;-)
Teresa og jeg var endda blevet lovet at vi kunne komme forbi lidt tidligere lørdag morgen og få lov til at låne noget tøj, der ville gøre sig godt i 1800 tallets London. Dét kunne vi ikke sige nej til:
Vi sørgede for at køre af sted i god tid og ankom til ”The Cow Palace” (ja, det hedder stedet faktisk) ca. 1 time før åbning. Køen var allerede godt i gang da vi kom, men vi nåede at blive lukket ind blandt de 200 første og fik derfor anledning til at se de udklædte skuespillere give en introduktion til, hvem de var. Bl.a. Scrooge, Oliver Twist og en hel masse andre hverken Kristian eller jeg havde hørt om før. Derefter blev dørene åbnet. Wauw. Det VAR faktisk næsten som at træde ind i London i 1800 tallet. Ca halvdelen af de fremmødte besøgende var behørigt udklædt. For damernes vedkommende i kæmpe store krinoline skørts kjoler, så det næsten lignede at de sejlede over gulvet og for herrernes vedkommende med vest, høj hat etc. Og så var der jo også alle skuespillerne og dem, der betjente boderne, og ikke at forglemme de levende mannequindukker:
Vi lagde ud med at styrte ud på toiletterne inden køen blev for lang, og så gik vi ellers på opdagelse. Første stop var en fotobod hvor man kunne låne tøj og derefter tage opstilling til fotografering på passende vis, som det kunne have set ud dengang. Det var temmelig dyrt, men rigtig skægt, og vi har nu et fint portræt af familien Frikke til væggen derhjemme:
Derudover MÅTTE Luca (og Ulrik og Teresa) bare prøve en bod, hvor man skulle kaste støvler efter katte på et plankeværk:
Vi så dukketeater, rigtig teater, akrobater, trylleshow, hørte sømandsviser og mødte også Father Christmas:
Pigen på skødet af julemanden er Lucas bedste ven fra klassen, Emilia, som vi var så heldige at møde derinde. De blev simpelthen så glade for at se hinanden. Luca fortalte i øvrigt Father Christmas at han ønskede sig en slæde, der kunne køre på is, sne og vand.

Vi mødte også selveste Miss Havisham (læs mere om hende her) i sin kørestol og med brudekjole på. Hun fortalte ungerne om sin triste skæbne. Hun blev forladt af sin forlovede lige inden brylluppet og besluttede sig derfor for at sætte tiden i stå og aldrig tage andet tøj end sin brudekjole på til den dag hun døde. Og så spurgte hun om Luca og Teresa ville have et stykke bryllups kage. Uhm – dét ville de gerne. Men ak. Der havde været mus i hendes taske, der havde ædt kagen, så i stedet fik de hver en lille mus. Hvis man trykker dem på maven, kan man måske høre, at de bøvser……

Da vi havde været derinde i 5 timer var vi yderst møre og så gik turen ellers hjemad. Vi var super trætte alle sammen og for første gang i laaaang tid var alle unger i seng inden kl 20 på en lørdag aften. Dog ikke før vi havde set et afsnit af hhv. Nissebanden på Grønland og The Julekalender. Sidstnævnte er simpelthen så skæg at se med ungerne, nu hvor de er blevet så gode til engelsk:
Søndag lagde vi ud med at køre Ulrik til Middle School program i kirken. Kristian tog Luca med på indkøb, og jeg tog Teresa med ud på laboratoriet, hvor jeg havde lidt prøver, der skulle ordnes. Det er næsten en tradition at hver gang jeg har Teresa med på arbejde, skal vi liiiiige forbi Starbucks. Teresa kan nemlig godt li´ alle de særlige julekaffedrikke de har (hun får dem med koffeinfri kaffe, vil jeg lige indskyde). Denne gang blev det en Gingerbread Latte, som dog ikke var lige så god som den Peppermint Mocha, hun fik sidste gang. Vi havde også taget nødder med til at fodre egern, men enten havde de gemt sig, eller også var de meget sky og ville ikke komme ned fra træerne, så Teresa var noget skuffet.

Efter at have hentet Ulrik gik turen hjem igen. Jeg bagte julesmåkager med Luca og Teresa det meste af eftermiddagen. De gik helt i selvsving med kageforme, glasur og krymmel (undertegnede var selvfølgeligt ikke selv spor begejstret........), så vi endte med lilla og lyserøde egern med glimmer haler, farvestrålende kolibrier og øøøh – jeg tror ikke en gang Luca helt ved, hvad de sidste kager på billeder egentlig skulle forestille:

Kristian og Ulrik gik en lang tur og havde taget tegneblokke og farver med. De havde vist også hygget sig ret godt.
Om aftenen tog vi ind til først gudstjeneste med dertil hørende aftensmad og derefter en kæmpe julekoncert, hvor samtlige 7 kor fra kirken medvirkede, deriblandt det kor Kristian er med i pt. Alle de små piger havde deres fineste kjoler på, alle de andre havde pænt tøj på og Kristians kor var så iført nissehuer og rensdyr hårbøjler. Kristian havde fået fornøjelsen af sidstnævnte. Et ømt syn!

Ovenpå sådan en weekend, har det været en lidt hård mandag, men det hjælper at tænke på at ungerne har juleferie om kun 11 dage (= nul lektiehjælp og madpakkesmøring til forældrene – JUHU)

Her til sidst kommer der lige et lille digt fra Ulrik om at gå i skole (et såkaldt krydsrim):

Skolen i USA
S-kolen i USA kan være lidt svær
K-lokken er "tidligt om morgenen", så du skal skynde dig op.
O-m morgenen skal du være frisk og tænke, at det er et dejligt vejr.
L-ektierne skal være lavet, og du skal være i top
E-n time efter tar du til skole, mens der stadig er tåge
N-u er der ingen vej tilbage
_
I skolen oppe på bjerget er der ikke et eneste udsyn til havnen, hvor der måske er en måge.
_
U-den skolen har en eneste klage.
S-å er der den skrappe lærer, som er glad.
A-ltså hvis du hører efter i timerne og ikke spiser din mad.

Lavet af: "En dreng, der går i skole i USA"

3 kommentarer:

christunte sagde ...

Det ser godt nok fantastisk ud! Især jeres "gamle dage" billede. Virkelig godt!
Tænk, at Emilia også var der..... Var det i virkeligheden det, han ønskede sig af julemanden? Man kan aldrig vide.
Flot digt af Ulrik. Flotte kjoler du og Teresa havde på. Får vi så også et billede af Kristian med gevir?

Henriette sagde ...

@Christine: Nej, Kristians rensdyrs hårbøjle blev desværre ikke foreviget på billede. Vi sad på bagerste række.....

PeterK sagde ...

Ja flotte kjoler ! Måske lige korte nok ;-)