Wonderful Vancouver

Jeg ved dårligt nok hvor jeg skal starte og hvor jeg skal slutte for at få alle denne weekends oplevelser med i et enkelt indlæg. Jeg er pt i luften efter at have tilbragt 4 dage i Vancouver for første gang i 17 år. Det har været skønt at gense både byen og gamle bekendte og alligevel har jeg fået flere helt nye oplevelser med i købet, som jeg slet ikke havde set komme.

Hvis Vancouver skal beskrives med få ord så må det være hav og indianere. Der er broer, totempæle, både, kajakker og drømmefangere alle vegne kombineret med majestætiske bjerge i baggrunden. Jeg har forsøgt at fange lidt af det indianske islæt lige fra totem ugler på tagene, totempæle i parkerne og grafitti:

Een af de ting jeg i den grad havde set frem til var en løbetur i Stanley Park. Jeg har ikke tal på hvor mange gange, jeg traskede rundt om den park i vinter kulde for 17 år siden (jeg husker især en enkelt gang hvor jeg skulle voldsomt meget på toilettet, men hvor mine fingre var så forfrosne at jeg ikke kunne lyne mine bukser op.....).
Jeg løb glad afsted fredag morgen med et stort fjoget grin i ansigtet fordi det var så fedt at gense det hele. 9km senere var jeg nået helt op til den nordlige ende af parken, og det var faktisk først der det for alvor gik op for mig, at der jo så var 9 km retur -og at jeg måske skulle have indtaget lidt mere end en enkelt banan og et glas vand inden jeg satte afsted. Det gik nu ganske udenmærket at komme retur omend det fjogede grin falmede en hel del på tilbagevejen.

Løbeturs udsigt

Jeg boede hos Ian og Louise, ganske som for mange år siden, hvor de lige købt en lejlighed i Kitsilano, der bedst kan beskrives som Vancouvers svar på NYCs Greenwich Village. Der boede de stadigvæk og jeg fik lov at låne deres datters værelse, hvor der nu var pyntet op med design og sportsmedaljer i stedet for køjeseng og "alt med dinosaurer" ;-)

Fredag aften havde jeg inviteret på middag på fransk inspireret bistro. Det var meget fransk på den der "intet er den gængse udskæring - tallerkenen ligner et helt kunstværk - der er egentlig ikke særlig meget mad på tallerkenen - men man bliver mæt alligevel fordi det er så anderledes og smager så godt". Jeg fik prøvet en tallerken syltet grisemave med røgede ahornsmarengs, æble salat med sennep og et megastort sprødt og luftigt flæskesvær. Andre indslag på menuen var bl.a. andeparfait og vanille røget gedeost.
Med til middagen var, udover Ian og Louise, også Ians far Bent (der oprindeligt er dansker og bror til min daværende chef, og derfor er hele grunden til at jeg lærte dem alle sammen at kende) samt hans kæreste, der tilbød at tage billederne, hvorfor hun ikke selv er med på nogen af dem:

Jeg var blevet "advaret" om på forhånd at lørdag aften ville byde på den årlige middag med dans i "Vancouver Water Ski Club", men pga et alt for ringe salg af billetter, var det blevet til sammenskudsgilde i klubhuset i stedet. Vi tog derud fra morgenstunden, hvilket var en helt udflugt i sig selv, da man kun kan kommer dertil med båd eller på gåben af en sti fra den anden side af skoven. Klubben ligger her:

Jeg havde ikke fået taget badetøj med, men der var heldigvis massevis af våddragter og så blev jeg ellers sparket ned i en kajak, når jeg nu var for meget kylling til at stå på vandski.

Tænk at få sin kajakdebut omgivet af sæler, bjerge og en næsten skyfri blå canadisk himmel!

Senere på dagen stod den på mere sejlads -men i stedet for naturen i højsædet var der nu dømt rent drengerøv med subwoofere installeret på båden (jeg anede ikke man kunne få den slags) så der kunne spilles høj hip hop mens kaptajnen forsøgte at sejle tilpas råddent til at ham, der var på slæb bagpå (vi var ude i noget wake boards og surf boards) ikke havde det alt for let med at holde sig oprejst i for lang tid ad gangen. Der blev ikke sparet på tricks'ne og det var sjovt nok ALTID kaptajnens skyld, hvis man røg under og skulle samles op igen......

Jeg samlede mod nok til mig til at kaste mig ud i surf på speedbådsbølger. Tricket er at man tager passagere med om bord, der udelukkende sidder i den ene side af båden, så der kommer tilstrækkeligt meget skrue på, til at bølgerne bliver ekstra høje og kan bruges til surfing. Første del er at lære at blive trukket op at stå på brædtet vha. det samme håndtag, der bruges til vandski. Jeg nåede aldrig så langt, og efter omkring 10 forsøg, hvor jeg blev smidt sidelæns af hver gang, jeg var liiiiige ved at få lettet bagdelen fra vandskorpen, og havde slugt en hel havvand og i øvrigt skidefrøs, gav jeg op. Men det var vildt skægt at prøve, og jeg er ret stolt af, at jeg gav det en seriøs chance (der kommer forhåbentligt billeder senere - jeg har ikke fået dem endnu).

Jeg fik også udvidet min viden om dyrelivet i Canada som det tager sig ud i lokale øjne:
- sæler er nogle værre møgdyr, der skider på dokken, så det stinker helt vildt dagen efter, og har derfor bare at holde sig væk
- hvis man ser en odder i sin båd er det med at få den jaget væk, da det er nogenlunde ligeså charmerende som at have vaskebjørne i skraldespanden (især hvis de overvintrer i reder gravet ud i foret på sæderne)
- når man haler krabbeburet op for at tjekke dagens fangst, skal man huske at holde udkig efter brandmandstentakler på rebet..........
- 1/2 m lange klamme søstjerner, der ligger uappetitligt i en stor rodebunke i før-omtalte krabbebur, tager man bare fat i og kyler tilbage i vandet. Ad, ad, ad!

Og nu vi er ved alt godt fra havet alligevel, så syntes Ian det var vældig skægt at introducere mig som "This is Henriette, she is danish, but she does not like to eat fish, ha ha ha ha". Jeps! I Danmark spiser man nemlig sild morgen, middag og aften ;-)

Weekenden bød også på et par ture til mit absolutte yndlingssted: Granville Public Market der ligger på Granville Island lige under under Granville Bridge, hvor Granville Street passerer bugten! Det giver en helt specielt stemning at være under en så høj og stor bro. Markedet bugner af lækker mad, struttende grøntsager, kager, der er så flotte, at man næsten ikke nænner at spise dem, gadekunstnere, legepladser, kunsthåndværk og lystbåde.
Herunder er lidt udendørs stemningsbilleder fra alle tænkelige vinkler:

Alt i alt en fantastisk weekend - og hvor har det dog været skønt at tilbringe den i så godt selskab og smukke omgivelser. Jeg håber ikke der går 17 år, før jeg kommer på de kanter igen!