tirsdag den 25. september 2012

Kan man lave et helt blogindlæg om et hotel?

Ja - det kan man godt når man bor på The Inn San Francisco!
Aldrig har jeg boet så fedt et sted. Det oser af charme og hygge helt fra man ser det udefra:
Jeg ved dårligt hvor jeg skal begynde, men hottub´en er da vist ikke et ringe sted at lægge ud. I denne lille fine pavillion i gårdhaven gemmer der sig et træbadekar med varmt vand og bobler til fri afbenyttelse 
- og man må gerne tage sin sherry eller portvin med, hvis altså ikke man foretrækker at drikke den i opholdsstuen:
 I så fald kan man jo nyde en småkage til:
 Næh - det var sørme danske småkager:
Man kan også sætte sig ud på tagterrassen:
 Men man skal se sig for når man går op ad trappen, for der er rift om pladserne i solen:
 
Og undervejs kan man godt risikere at blive distraheret af små tableauer og vinduer:

 Nu sidder jeg i min fede vamsede morgenkåbe og gnasker slik fra min helt egen lille bonbonniere,der pynter over kaminen, mens jeg skriver. For der er selvfølgeligt gratis wifi (og dét er ikke nødvendigvis en selvfølge på hotellerne her i byen......).
Hvis nogen af jer nogensinde skulle lægge vejen forbi San Francisco, så er det her, der skal bookes overnatning. Der er kun ét lille forbehold - det er ikke alle værelser der har eget toilet. Mit har heldigvis et, da jeg ikke er meget for at rende rundt på gangen om natten.

Min sidste aften i San Francisco er gået rigtig godt. Planen var at spise middag med Mersedeh lige i nærheden, men det var fuldstændig umuligt at opdrive en p-plads. Så i stedet kørte vi ud til Ocean Beach og spiste på Beach Chalet med udsigt over Stillehavet:
 
 NU er jeg mæt af oplevelser og klar til at tage hjem. Det er vist også på tide, da Luca er begyndt at foreslå Kristian, om ikke han skulle tage at gifte sig med hende den pæne vært i "Husk lige tandbørsten"!

Ingen kommentarer: