Det sku' være så godt......

....og så har det alligevel været noget trættende og overvældende komme igennem den forgangne uge. Jeg har haft svine travlt på arbejde med at få alle de sidste prøver kørt igennem, inden jeg tager hjem, og det ser ikke rigtig ud til at lette i næste uge heller, da jeg tilsatte 10 gange for meget intern standard til alle mine blodprøver i fredags, så de var lige til skraldespanden - faktor 10 regnefejl er bare noget af det værste, for man opdager dem som regel ikke før bagefter hvor alle ens resultater pludseligt er helt underlige, men i dettte tilfælde fældede standarden (tripentadecaonin for at være helt nøjagtig) trods alt ud i så massive mængder, at jeg blev mistænksom med det samme. Men alligevel! Farvel fridag i San Francisco - goddag arbejdsweekend :-(
Og så har jeg været helt nede i kulkælderen over den alenlange liste, jeg fik fra udlejeren med ting, der skulle bringes i orden inden udflytning. Jeg synes ærlig talt det er tæt på røvrenderi at påstå at badeværelses er så beskidt, at det skal udskiftes! Hvis det ikke ligner et nyt gulv nu, så var det nok fordi det heller ikke lignede et nyt gulv, da vi flyttede ind. Efter at have tilbragt en søvnløs nat med at bekymre mig om hvordan i alverden jeg dog skulle få gjort huset så rent, at det nærmest ville kræve rengøring med en tandbørste, kapitulerede jeg og ringede til dels et rengøringsselskab og dels nogle linoleums folk, så jeg ikke skulle stå og bakse med alting helt alene. Jeg havde jo nok egentlig regnet med at vores depositum ville komme retur i nogenlunde hel tilstand, men jeg er også enig i at skrammerne i gulvet, der sjovt nok marcher perfekt med størrelsen på Teresas seng, er noget der skal ordnes og at mærkerne fra Lucas stol, der skramlede ind i køkkenvæggen flere gange om dagen, også godt kunne trænge til en kærlig hånd osv. Jeg regner med at i sidste ende kommer der nok til at ryge omkring 2000$ (worst case scenario og inkl rengøring) men sat i forhold til prisen for at flytte en hel familie til USA i mere end et år, så er det trods alt stadig peanuts. Men altså - hvad er det med penge man bliver nødt til at bruge på kedelige ting? Inde i hovedet når man at bruge dem på noget meget sjovere adskillige gange, så man nærmest til sidst forestiller sig at samme sum kunne dække næsten uendelige fornøjelser og indkøb, når virkeligheden er at i en familie på 5 så rækker sådanne beløb ikke langt alligevel.
Nu skal det jo heller ikke være rent ynk det hele (tro mig - jeg kunne blive ved længe endnu.....) for fredag aften bød på både godt selskab, toplækker mad og lige i overkanten eksotiske drinks (mint og whiskey smager ikke godt blandet sammen, selvom navnet lyder flot). Efter at have tilbragt eftermiddagen hjemme hos Britt, der ikke lod sig skræmme af sms'er med ordlyden "må jeg godt komme over til dig og spise frokost og tude" tog vi ind til byen - nærmere betegnet Valencia Street, der er den super hippe gade i det mexicanske distrikt og fik en fantastisk middag med æblesuppe med mousserende vin og fennikel, røget gedeost med ristet rugbrød og stegte sprøde hvidløg, noget lige i overkanten voldsom kylling, tatar og sidst men ikke mindst fyrrenåleis med chokolade og brændte valnødder. Det var lige hvad jeg trængte til.
Pt sidder jeg og venter på rengøringsdamen, så vi kan aftale en pris og hvornår hun skal komme. Jeg er inviteret på middag hos Jack og Birthe senere i dag, og regner med at nå en god gåtur inden jeg skal proppe mig med god mad igen.



Sendt fra min iPad