Så er jeg hjemme på Øresundsvej igen - heldigvis uden at skulle tilbringe en nat i Chicago, hvilket var lidt for tæt på at være sket, til at jeg vælger at flyve den vej igen. Jeg startede ellers godt ud med at være i lufthavnen i gooooood tid, for måske kunne jeg være heldig og snige mig med på en tidligere afgang - men nej. Til gengæld kunne jeg få lov til at hoste op med 100$ for at medbringe 2 stks bagage til checkin. Egentlig havde jeg 3 tasker, der skulle tjekkes ind, men da taske nr 3 ville have kostet yderligere 200$ at checke ind, så røg den med som håndbagage i stedet. Jeg var lidt spændt ved security, da jeg ikke kunne huske præcis hvad der egentlig var i den, men den gik fint igennem.
Flyet fra San Francisco til Chicago var (selvfølgeligt) forsinket "8 minutter"..... Sjovt nok nåede vi at komme 1/2 time senere til Chicago, selvom de ansatte hårdnakket påstod at flyet hentede 25 minutter ind på vejen. Meget mystisk! Der var en større flok danskere med om bord, og nørj hvor kunne vi løbe ned til toget, der kører rundt mellem terminalerne og videre hen til SAS skranken, hvor der stod een søvning medarbejder, der fik travlt med at lave boarding passes. Så gik det i stiv galop hen til security og endeligt piskede vi ned gennem terminalen, for at blive lukket om bord på flyet som de sidste. Og her ventede rejsens bedste overraskelse: en hel midterrække med 3 sæder kun til mig :-) så jeg kunne sidde og slænge mig med benene lidt til højre, så lidt til venstre og stable de 3 puder op, så jeg kunne ligge ekstra komfortabelt hen over alle sæderne. SÅ fedt. Til gengæld var filmudvalget noget ringe. Jeg endte med at se "Prometheus" i mangel af bedre. Come on altså! Et dårligt plot bliver ikke bedre af slimede aliens og skuespillere, der vælter sig i det med pinefulde ansigtsudtryk.
I Kastrup ventede Kristian med 3 glade børn og....... (her kommer det bedste): romkugler fra økobageren og kaffe fra Baresso! Mums.
Jeg havde jo ikke kun shoppet til mig selv de sidste par måneder, og når man køber ting til Luca og siger til ham, at man nok skal skynde sig at finde det frem, så skal man ikke vende ryggen til sine kufferter særligt længe, før en slem variant af "kufferteksplosion" dækker stuegulvet. Lige nu burde jeg være i gang med at udbedre skaderne i stedet for at blogge, men jeg er stadig helt jetlagsmør og er ikke helt kommet mig over hvor hurtigt og småråddent Luca cykler, at Ulriks venner minimum er vokset 1/2 meter, siden jeg så dem sidst, og hvor meget computerbøvl der har været med min
- computer der nægter at samarbejde med det trådløse internet
- borgerservice hjemmesiden hvor jeg skal udfylde blanketter for at melde mig ind i samfundet der kører vederstyggeligt langsomt
- amerikanske webbank, hvor det burde have været ligetil at skulle overføre penge til DK
Nu står den på kaffe og slut med overspringshandlinger. Nemlig!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar