tirsdag den 26. august 2014

Endeligt på vej

Vi har ventet, og vendt og drejet os om natten, og prøvet at forberede alt, og nu lykkes det - gulp! Vi sidder i lufthavnen (i SAS lounge for at være helt specifik - det var åbenlyst et godt trick at melde sig ind i eurobonus programmet med 5x billetter over Atlanten) og kniber os selv i armene, eller - øh - måske snarere fylder os med gratis kaffe og twixbar mens vi glor misundeligt op på buffeten og ærgrer os over at vi lige har fuldt maverne på Burger King - når vi altså får løsrevet blikket hver vores skærm.........
Det er helt surrealistisk. Nu får det briste eller bære, vi har gjort ALT hvad vi kunne men har stadigt sommerfugle i maven over om vingerne nu kan holde. Når vi lander bliver det til et par vanvittige maraton dage. Vi lander i Chicago tirsdag aften, tager en enkelt nat på hotel og skal så med toget mod Ann Arbor kl 7 onsdag morgen. Ved ankomst skal vi tjekke ind på et Extended Stay hotel, hvor vi skal bo et par uger, så skal der hentes lejebil og måske når vi også at få oprettet telefon numre. Med sidstnævnte i orden kan vi booke indboforsikring over nettet og troppe op på skolerne med fuldgyldigt bevis på at vi rent faktisk bor i skoledistriktet (lejekontrakt + 2 yderligere beviser som fx el regning, kabel tv oprettelse etc). Så går den vilde indskrivnings jagt ellers på 3 forskellige skoler, med health checks og school supply lister, men forhåbentlig ikke nogen vaccinationer, da ungerne burde være dækket ind. Nå ja og så skal vi da lige nå at finde skoletasker til drengene, genåbne bankkonto osv osv. Jeg bliver helt træt bare ved tanken.
Vi har næsten nået alt det vi skulle i DK. Der er "kun" et enkelt efterslæb med bilen, der ikke er solgt endnu, og som det desværre ser ud til at vi kommer til at tabe en noget større sum penge på end først antaget. Gulp. Oveni er vi helt mørbankede af konstant at flytte rundt med alting i kufferter nu. Nå - nok ynk herfra.
Hov - kristians telefon har lige ringet med nogen, der gerne vil købe bilen! De prøvede den i søndags, men ringede mandag og bød en latterligt lav pris. Så tog kristian den til en forhandler og fandt ud af at "latterlig lav pris" måske ikke var så meget skudt ved siden af, og nu vil de gerne købe den til 7000 over først budte pris.
Her til slut vil jeg gerne undskylde manglen på begejstring i dette indlæg. Det ER min drømmestilling  jeg skal over til, vil VIL det rigtig gerne alle 5, og jeg tror at når først vi begynder at sove godt om natten letter pessimismens tåger. Ciao

6 kommentarer:

danish in san francisco sagde ...

Jeg får 100 pct. flashback til vores sidste aften i København, hvo vi havde boet tre uger rundt omkring, og hvor vi fik solgt vores bil på vores sidste aften, hvor en ven derfor måtte stå for transaktionen. Og ja den første periode var hård, men jeg tænker, at I er godt klædt på, for I har prøvet det før. F.eks. at man skal have regninger med anede vi ikke mv. God tur, det bliver så fedt for jer, NU begynder eventyret!

Anonym sagde ...

Hvad er "en latterlig lav pris"? vh Jfh

Dorthe sagde ...

Selvom det er ønsket og spændende, så er det VOLDSOMT sådan at skulle rykke teltpælene op (endnu engang), så det er forståeligt nok, at der er uro i maven og lidt pessimisme at spore. Det bliver SÅ godt, når I engang er landet og kommet på plads. Held og lykke!

Henriette sagde ...

Det er helt absurd - ogsåselvom vi har prøvet det før. Men tanken om andre, der har taget samme tur er altid befriende :-)

Henriette sagde ...

Lige knap 100.000 for en bil vi selv skylder 133.000 i stadigvæk. Det føles som at smide latterligt mange penge ud af vinduet - deraf udtrykket....

Henriette sagde ...

Det håber vi osse :-)