Ambassade drama og formiddags nachos

Så oprandt dagen hvor vejen skulle lægges forbi ambassaden. Vi har været så'n en smule spændte, da vi, sidste gang vi skulle have visum, var så heldige at få lov at tage derind TO gange fordi "nogen" havde glemt at betale et gebyr. Ups. Det var ikke en dag jeg mindes med stolthed....... Kristian og jeg har derfor trawlet nettet tyndt for alverdens anvisninger af hvordan og hvorledes man nu gør med et H1-b visum, men havde ikke stødt på yderligere mistænkelige gebyrer.
Vi drog til Østerbro og nåede frem til ambassaden hvor de var helt oppe på lakridserne med adskillige uniformerede vagter ude foran, der gik i selvsving, da der bl.a. kom nogle stakkels afrikanere med en rullekuffert. Man skulle også sørge for at holde sig tæt op ad gelænderet til trappen, da man ellers spærrede for udsynet og blev beordret ind til siden.
Vi blev lukket ind i samlet flok og afleverede pænt vores slukkede telefoner og fik derefter scannet tasken med alle dokumenterne. Ren rutine.... Altså indtil vagten bemærkede at jeg da vist lige skulle kigge tasken igennem, for der var da en kniv! En kniv????? Ganske rigtigt var der en yderst knivlignende genstand på røntgen skærmen, men ikke om jeg kunne finde den i tasken. Pinligt? Ja det tror jeg da nok lige. Det var Luca der fandt den, for det var vist osse ham, der havde lagt den i tasken. Det var hans yndlingsurtekniv fra kolonihaven, der ydermere havde temmelig meget hvidt pulver siddende på sig. Arj men helt ærligt, hvor kikset kan det lige blive? De tog det nu heldigvis ret pænt derinde, da Luca med bævende underlæbe fortalte at det var hans yndlingskniv og at han helt havde glemt, at den lå der.

Her ses en pinligt berørt Luca med den famøse urtekniv

Næste stop var venterummet, der var blevet endnu kedeligere siden sidst, men der gik ikke lang tid før vi kom til og interviewet var ret hurtig overstået. Faktisk gad skrankepaven bag lugen ikke se eet eneste af de ekstradokumenter, jeg møjsommeligt havde slæbt med derind. Hrmpf. Men han stillede da et par trick spørgsmål til Luca der heldigvis godt kunne svare ordentligt for sig på engelsk.
Nu ligger vores pas derinde og venter på at få sat et visum i, og så kan vi forhåbentlig nå at hente dem inden vi tager til Bornholm på lørdag - det må tiden vise.

Bagefter gik vi over til den Franske Cafe for at få lidt at styrke os på, og Ulrik der er helt tosset med nachos mente bestemt, at DET skulle han da ha´ - kl kvart i 10 om formiddagen....... De tog det nu meget pænt inde på cafeen. Måske fordi det var et par yngre gutter, der ikke selv ville have noget imod at kværne sådan en portion på den tid af dagen (og det var nu ikke ligefrem fordi Teresa holdt sig tilbage heller):

Da visums nu er på plads, har vi endeligt fået bestilt flybilletter. Bedre sent end aldrig. Det har krævet en del overvejelser, da valget stod mellem at flyve til Chicago eller Detroit. Detroit ligger kun en time fra Ann Arbor og ville gøre det noget lettere at komme videre, men billetterne til Chicago er væsentligt billigere. Vi var meget i tvivl indtil det viste sig at samtlige billige billetter var med Delta (Doesn´t Ever Leave The Airport....) Airlines og at vi i alle tilfælde kun ville have 1-2 timers mellemlanding. Da en sådan mellemlanding jo som regel kræver at man får sin bagage og tjekker den ind igen etc etc, syntes vi det var lige kort tid nok, så de ekstra billige billetter endte med at måtte vige pladsen for direkte fly med SAS fra Kastrup til Chicago. Det blev faktisk ikke synderligt meget dyrere og vi slipper for at risikerer at stå i lufthavnen og glo på en lukket gate. Planen er at tage en enkelt nat i Chicago og så køre med tog til Ann Arbor derfra. Det kan gøres ret billigt og Kristian slipper for 4 timers jetlag kørsel - det er vist heller ikke helt skidt.