15 års fødselar og meget meget mere

Ovenpå gårsdagens klynkeindlæg, går det heldigvis noget bedre i dag. 9 timers uafbrudt søvn på grænsen til at være bevidstløs udretter underværker.
For nu at starte med ham der fødselaren, så lå han i morges læææænge i sin seng og ventede på at vi andre fik taget os sammen til at stå op. Kristian havde styrtet ud aftenen inden og købe en giga nerf gun, da drengene stort set ikke laver andet end at skyde på hinanden pt med Luca´s nyindkøbte skydere. Så hvis der er nogen af jer derhjemme der tænker: "Hmmm, gad vide hvad Luca har brugt sine dollars på?", så kommer svaret her:

Han forsøger tilsyneladende enerådigt at holde gang i forbrugsøkonomien herovre.

Tilbage til fødselsdags"barnet". Han valgte dagens frokost som blev indtaget her (og ja han er faktisk svært tilfreds, selvom han har taget "aaargh, jeg bliver fotograferet, jeg må hellere se sur ud" masken på):

Lige nu er han med sin far ude at købe ind til næste uge, så han kan vælge sig en behørig fødselsdagskage fra supermarkedet.

Resten af indlægget kommer til at handle om alt det andet. I går morges vågnede jeg meget tidligt pga jetlag og besluttede mig for, at jeg ligeså godt kunne gå en tur i stedet for at ligge og stresse over ikke at kunne sove. Lørdag var såkaldt "Game Saturday" dvs at stadiummet (der er USAs største!) var i brug - det endda til en hjemmekamp. Vi var på forhånd blevet advaret om at hele byen lukker ned pga trafik på de dage, og klokken lidt over 6, mens det stadigt var bulderragende mørkt, blev der sat skilte op rundt omkring med adgang til parkering til ublu priser ved større parkeringspladser i nærheden. Fx ville det koste 50$ at parkere ved Ulriks kommende High School, der ligger lige overfor stadium. Vi havde egentlig godt kunne tænke os at tage en tur ind til byen, men måtte finde på noget andet for vi ville aldrig have kunnet finde en p-plads derinde. Advarsel: der kommer lige en smule mere Californien klynk her: Når man er vant til Bay Area og alle de steder, der ligger tæt på, hvor man lige kan køre hen, så føltes det næsten ørkesløst at finde på noget der 1) var gratis/billigt, 2) ikke krævede mange timer i en bil, 3) kunne lokke "natur haderen" Teresa med. Valget faldt til sidst på Pinckney, der havde både badesø og gode stier i området.

Badesøen var et hit for i hvert fald 2 af familiens medlemmer:

Og så ville vi gå en tur......Arj men vi har SÅ svært ved den kvælende fugtigvarme, og enerverende lyd af cikader og insekter alle vegne. På billedet ser det jo OK ud, men selv Ulrik gider ikke tage i skoven igen med mindre vi venter til det bliver efterår, og mig, der ellers ikke bliver hylet helt vildt ud af den af insekter, kom til at hvine et par gange, da der sad en ordentlig basse på mit ben:

I bilen på vej tilbage var der en noget nedtrykt stemning, men så kom vi forbi her:

Amerikansk landidyl til den helt store guldmedalje. Der var salg af meloner, ahornsirup (amish produceret), diverse hjemmesylt, ferskener og pumpkin donuts. Det var landliv selv Teresa kunne holde ud:

Der må vi forbi igen.

I dag (søndag) ville vi gerne teste en kirke af i området. Vi havde googlet på forhånd og fundet frem til Zion Lutheran Church, der har en masse program for børn OG har konfirmation (til Teresas store glæde). De var stadigt på sommerprogram, så der var ikke så mange, men de var super søde. Der var band på til gudstjenesten af en samling ældre fest originaler, der gav den max gas på elguitar. Præsten var også noget for sig, og der var store vinduer med de der uber amerikanske midtvesten gardiner, der lignede noget fra borte med blæsten, men vi følte os mere end velkomne, og tror det bliver der, vi vælger at slå vores folder, mens vi bor her.

Lige til sidst en lille sidebemærkning om den skydegale Luca, der ELSKER alt der kan fyre noget af og som ofte prøver at snige sig til at spille skydespil, når vi ikke kigger. Vi har prøvet at forklare ham, at det nok ikke går herovre, men de er jo fulstændig jagt liderlige her i Michigan! Selv i supermarkederne er der jagtudstyr og knive og camouflage tøj og buer og pile. I dag gik vi indenom "Dicks" der er en sportsudstyr butik. Vi måtte hiiiiive Luca ud derfra. Han savlede i bue afdelingen, hvor man kunne få junior buer til jagt:

hvorefter han fes over til luftgeværerne og savlede videre. Suk. Så meget for at få ham til at holde op med at være en skydegal tosse!