lørdag den 16. august 2014

En sidste tur på Strøget

Vores dage i København kan nu tælles på een hånd (vi er pt på Bornholm og kommer først tilbage fredag inden vi rejser tirsdag d. 26. august)..... DET er godt nok mærkeligt.
Der har været en enkelt ting på to do listen i mange måneder - et besøg på La Glace. Jeg har været der adskillige gange og det har ikke skortet på kommentarer fra resten af familien om hvor tarveligt, det har været. Vores planer for onsdag blev derfor en sidste rundtur til alle vores yndlingssteder på Strøget inkl kage til frokost.

Første stop blev Mad&Vin. Vi elsker at dalre rundt derinde og især at dalre rundt om Bulows lakrids, hvor man lige kan tuske sig til en gratis lakrids. 

"Arj, moaaaar. HVORFOR køber vi ikke chips?"


Og en trist Teresa der kommer til at savne dragee gajoler, når vi flytter.

Vi fortsatte ned mod La Glace og rundede Søstrene Grenes på vejen. Skulle vi købe noget? Næh nej! Vi gik kun ind for at få lov til at rutsche ud igen: 



Faraos cigarer er med på listen over butikker, vi næsten ikke kan få nok af at kigge i:

Og SÅ var det endeligt tid. Ulrik lagde hårdt ud med Sportskage og varm chokolade - tsk tsk. Det er jo totalt amatøragtigt sådan at bestille flødeskum i så massive mængder:
 
Men han havde skam lagt en slagplan, så han skyndte sig at spise kagen inden han kastede sig over chokoladen. Han kom, han åd, han sejrede:

Men det var vist heller ikke de store mængder mad der røg indenbords resten af dagen. 

Inden vi tog tilbage nåede vi lige akkurat indenom Sømods Bolche fabrik: 
 

Alt i alt en dejlig (omend ikke just slankende) måde at sige farvel til København på.

5 kommentarer:

christunte sagde ...

Snøft....
Jeg glæder mig til en lignende rundtur i Ann Arbor til oktober, og må vist også hellere begynde at hamstre gajoler med overtræk......

Henriette sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Henriette sagde ...

Uha ja. Og Anders And blade!

Danish in San Francisco sagde ...

Sikke en dejlig måde at sige farvel til København på. Husk at hamstre slik med i lange baner, så I kan gå på en langsom nedtrapning :-)

Henriette sagde ...

Nedtrapning??? Vi lever jo så sundt at det slet ikke er nødvendigt (host host). I USA er de gode til chips, snacks, chokolade og cookies, men slikket smager absurd dårligt. Det er ikke ligefrem twizzlers vi savner herhjemme. Kristian har købt rigeligt ind af lakridspulver og salmiak, så han kan lave bolcher selv.