Til vores store forbavselse kunne man sandeligt få en ganske udenmærket salat samme sted. Vi er faktisk endnu ikke stødt på et spisested, der ikke havde gode salater. Vi kommer dog nogengange i tvivl om hvorvidt ost regnes som en grøntsag herovre, da det er ret svært at få salater uden massive mængder.
Vi tog maden med og kørte ned til floden for at indtage den. Mens Kristian kørte hen for at skifte olie på bilen gik ungerne og jeg en lille tur i det flade landskab. Teresa havde taget Mustard med, og den sørgede for al underholdningen. Her kaster den sten i vandet:
Klatrer i træer:
Dufter til blomster:
Den gemte sig i buskadset:
Tog sig en lur på bænken:
Spillede lidt på iPad:
Jow jow . Idaho er super sjow!
Mange lange kilometer senere nåede vi til Boise, hvor der var et fantastisk supermarked med aircondition, Starbucks, udsalg på børnetøj, friske jorbær og en rigtig god delikatesse afdeling hvor man alt efter præferencer kunne få både frisk sushi, spareribs, oksekødssuppe og øøøh brød og yoghurt (Luca havde opbrugt dagens pommes frites ration og måtte derfor finde på noget andet). Vi fandt en park på GPSen og kørte derhen. Åh suk - der var den amerikanske udgave af kræmmermarked med teenagere i hobetal og "umchi umchi umchi" musik fra scenen. Men vi fik da spist den udenmærkede mad, væltede tilbage i bilen og er i skrivende stund langt om længe nået til Oregon, hvor formålet er at besøge Kristians tidligere kollega Ann, der bor i Portland. Der venter stadigt 300 miles på landevejen inden vi når så langt, men det klarer vi altså først i morgen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar