"Elks" og "the danish summer solstice celebration"

Inden vi tog afsted paa vores roadtrip havde vi faaet en aftale i kalenderen loerdag d. 23/6 - et hike med Mark og Wendy (cheflaboranten fra mit arbejde, som vi saa football hjemme hos). De er begge meget glade for at hike og vi taenkte derfor, at det kunne vaere ret saa hyggeligt at goere netop det i stedet for at sidde paa vores flade hjemme i huset.
Vi havde aftalt at tage ud til Point Reyes. Denne gang var det ikke for at se paa hvaler, soeloever, soelefanter osv men derimod "elks" (gaar ogsaa under nordamerikansk kronhjort paa dansk). Omraadet ligger helt ude for enden af en spids halvoe vest for Tomales Bay og ser ikke afsindigt ophidsende ud, naar man kigger paa Google Maps.
Heldigvis var der bestemt ikke bare brunt og kedeligt:

Vi fik skam ogsaa set det, vi egentlig kom efter. Her er der Elks ret taet paa:

Ungerne var rigtig gode til at vandre, men vi maatte skiftes til at gaa med Luca, der snakkede uafbrudt paa hele turen om bier og sommerfugle. Jeg var selv lige ved at blive bims efter at have hoert om bidronninger, nektar, bilarver og honning i en hel time nonstop. Men saa laenge han havde travlt med at snakke glemte han at brokke sig over, hvor langt vi skulle gaa.
Vi gik omkring 4km ud mod spidsen af omraadet og holdt frokostpause i "skoven ved soeen" (3 forblaeste eucalyptus traeer ved siden af et vandhul paa 2x2m) inden vi traskede retur igen.
Planen var at naa til "The Danish Summer Solstice Celebration" som man jo ogsaa kan vaelge at kalde Sankt Hans...... Jeg var faldet over det paa nettet ved at tilfaelde. The Danish Chamber of Commerce taender baal ude paa Muir Beach hvert aar. I fugleflugt linie er der ikke saerlig langt derned, men naar man skal koere af Highway 1 bliver det noget laengere. Endnu en gang maa jeg udtrykke min graenseloese beundring for folk, der kan koere i dagevis paa den vej uden at braekke sig ud af vinduet paa noget tidspunkt! Jeg blev simpelthen grotesk koeresyg paa vejen derned (dog uden at svine bilen til, heldigvis).
Vi kom frem lige til Midsommervisen:

Baalet var ikke imponerende stort hvilket skyldes omraadets restriktioner, der bliver skarpt overvaaget. Arrangoererne proevede at taende et baal for nogle aar siden paa 1x1x1 m (den maximalt tilladte stoerrelse) og var naer blevet smidt hjem af park rangerne, saa nu havde de laert at begraense sig.

Og - oh fryd - der var snobroed. Ungerne havde netop siddet i bilen og snakket om hvor meget, de dog savnede snobroed:

Det var i oevrigt meget tydeligt at spotte amerikanerne, der syntes snobroed var vanvittig eksotisk. Taenk bare - hjemmelavet broeddej!
Der var en hel del danskere og det endte med at blive en af de hyggeligste Sankt Hans aftener, vi har haft i lange tider. Der er ikke noget som ens hjemlands vemodige sange, der faar hjertet til at svulme i brystet;-) Mark og Wendy holdt ogsaa ud til den bitre ende og proevede endda baade at synge med paa midsommervisen og bage snobroed.