Berlin: Quadratisch, praktisch, atomensicherheitisch

I dag var det min tur til at bestemme og det tog ikke mange minutter at sætte  direkte mod rittersport butikken ;-)

- men først efter vi havde spist morgenmad på et lille stykke Nordamerika her på gaden. Morgenmad UDEN brøtchen....... åh, det var skønt (hvorfor skal der små kedelige rundstykker til stort set AL mad der serveres hernede?).

Rittersport butikken var farverig og meget kvadratisk:

 Udover chokolade i absurde mængder, var der et lille museum med lidt om fremstillingen:

en kvadratisk biograf med kvadratiske skamler:

 

og de sjoveste gamle fjernsynsrekkamer fra 70'erne og 80'erne, hvor man tilsyneladende kunne slippe afsted med at postulere at chokolade fremmer sportspræstationen iført overskæg og grydeklip - og stadig være stanglækker forstås.....

Nu var det jo mig, der gerne måtte bestemme i dag, og vi faldt over en neglebiks på vejen, så øøøøh.....  (jeg går ud fra at I selv kan gætte jer til resten). Jeg vil dog til mit forsvar påpege at vi også fik brugt en del tid i elektronik mega butikken nedenfor, så Kristian har IKKE lidt overlast:

Og frokosten var bestemt heller ikke i den tøsede afdeling:

Vi rundede KaDeWe på vejen videre. Føj for et snobbe sted! Det var nu ikke helt spild af tid trods alt, når udsigten fra dametoiletterne må være blandt Berlins bedste:

Dagens højdepunkt skulle være et besøg på "Story of Berlin". Et museum der fortæller om Berlins tilblivelse helt tilbage fra 1200 tallet og frem til i dag. Der var utrolig meget tekst på plancher, hvis man altså ser bort fra de tysk talende multi medie opstillinger. Jeg havde sådan håbet at blive klogere på perioden mellem første og anden verdenskrig (nogen hørte ikke så godt efter i historie for 20 år siden - host host), men selv jeg, der ellers er turbolæser og vant til at skulle danne hurtige overblik måtte give fortabt. Øv! Det var simpelthen for ustruktureret og detaljetungt.

MEN,

inkluderet i billetten var en rundvisning i en atombunker bygget til at rumme 3600 personer i tilfælde af en atombombe under den kolde krig. Det var alle 12 € for entrebilletten værd!

Vi var inde i et center, der rummede bunkeren under parkeringskælderen og skulle ned og ned og ned og gennem flere tunge metaldøre for at komme ind. Konceptet var overordnet set ekstremt dårligt gennemtænkt:

- det ville tage 2 uger overhovedet at gøre bunkeren klar

- der var kun bygget anlæg til at rumme ca 1% af Berlins befolkning

- der var 2 køkkener med een 60L vandvarmer til at kokkere til alle

- og sidst men ikke mindst: når folk skulle ud af bunkeren igen var planen at hente dem i busser??????

Ser man bort fra denne - øhm - lettere fejlvurderede situationsfornemmelse, var det sindssygt fascinerende. 

Her er et lille udsnit af senge pladserne:

Toiletter/vaskefasciliteter var etableret uden spejle og døre for at mindske risikoen for selvmord:

Og køkkenet var som før nævnt ikke imponerende i størrelsen:

Lægger man hertil en estimeret rumtemperatur på lige knap 40 grader, en estimeret luftfugtighed omkring 90%, og mulighed for 2,5L vand pr person pr døgn (inkl toilet skyllevand og vaske-vand), så skal der ikke meget til at forestille sig at man nærmest ville være dårligere stillet dernede end over jorden (især når man påtænker at man jo først kan komme derned hvis bomben ER sprunget). Bare tanken om infektionsrisiko under de forhold - ydrk! (guiden syntes, jeg var mega klam, da jeg spurgte om, hvad planen var at stille op med evt. dødsfald dernede).

Inden vi nåede ud var kl næsten blevet 19, så vi satte kursen mod Kastanien Alle for at spise vietnamesisk mad. Mums. Nu er klokken alt for mange og vi skal alt for tidligt op i morgen for at flyve hjem, så godnat herfra.