Lejligheden er solgt (og lidt om hvordan vi pludseligt fik MEGET travlt i Berlin)

Pyha - SÅ slap vi helskindet forbi den første rigtig store praktiske forhindring på vejen mod Michigan. Selvom vores lejlighed kun nåede at være på markedet i 5 uger, så var det nogle ret så nervepirrende dage for os. Vi har været afhængige af at få den solgt hurtigst muligt uden at gå alt for meget ned i pris - ellers kunne vi ikke tage afsted. Gulp.

Vi har haft ca 20 hold interesserede igennem til fremvisning og set i bagklogskabens som altid klare lys, er det gået forrygende.

Da vi tog afsted til Berlin vidste vi godt at der var booket fremvisninger mens vi var afsted, men vi havde på forhånd aftalt ikke at snakke/skændes/bekymre os om salget dernede. 

Og pludseligt ligger der så en telefonsvarer besked fra mægleren om at han har gode nyheder..... Og selvfølgeligt tager han ikke sin telefon, når vi ringer tilbage. Det var en laaaaang halv time at vente før han fik fat i os igen. Der var underskrevet købsaftale samme morgen og da vi jo ikke så'n lige kunne stikke hovedet ned forbi danbolig, måtte løsningen være at scanne det hele ind og sende det til os på mail, så vi kunne læse det igennem og selv skrive under. I teorien super simpelt - i praksis noget mere stressende! Berlin er en fed by, men internettilgængighed er tæt på ikke eksisterende. Efter at have trasket Unter Den Linden igennem på jagt efter (viste det sig) fiktive internetcafeer blev enden på det hele en forespørgsel  om hjælp hos det hipster-hippe personale på Haagen Daz cafeen. Engelsk var de ikke go'e til, men internetcafeerne havde de helt styr på ;-) Så gik det ellers over stok og sten ud til et område vi ikke før havde været i hvor cafeen heldigvis lå lige hvor den skulle. Alle detaljerne med hvor gamle vi var i forhold til resten af klientellet, hvor meget vi klokkede i det med deres (latterlige!) polet/USB system, og at vi kom til at printe det samme dokument ud 2 gange i stedet for at printe begge dokumenter ud springer vi let og elegant henover, ikke? Læg hertil et lummervarmt lokale, stress-sved og webmailen der klokkede i det med de vedhæftede PDF filer....

Men det lykkedes os at få vores papirer og læse dem igennem på Starbucks:

OG få skrevet under (og piske tilbage til cafeen og scanne ind og sende retur og blive rykket af mægleren, der virkeligt ikke kunne forstå at det kunne tage SÅ lang tid). Bagefter klaskede vi sammen på en nærliggende sushi restaurant og fik samlet nok overskud til at lege turister igen. 

I dag er de 6 hverdage hvor køber i princippet kan fortryde endeligt gået og nu kan vi være helt sikre på at det lykkedes og champagnen bliver poppet i aften. Skål :-)