fredag den 17. februar 2012

Aloha Honolulu (del 1)

Så nåede vi til Oahu.

På mest positive vis vil jeg lægge ud med at undskylde / brokke mig. Vi har kun medbragt iPaden på ferien og det er altså en udfordring at vi dels ikke kan overføre billeder fra kameraet, vi kan ikke gå på internettet fra hotelværelset, fordi der kun er kabel internet, og så skaber bloggen sig hver gang jeg prøver at uploade noget som helst med mere end eet billede ad gangen. Så det bliver en masse små indlæg med grynede iPad billeder.

Anyways, så havde vi booket billetter allerede i oktober, og undervejs har jeg fået over 10 mails (no kidding) om at flyafgangene var ændret. Så da vi til sidst skulle afsted ville vi kun have 55 minutter til at skifte fly i LA. Vi var derfor lidt bekymrede da det første fly ikke var dukket op 20 minutter inden vi burde være på vej. Men da det endeligt rullede op til gaten og begyndte at spytte passagerer ud, gik der faktisk ikke meget mere end 20 minutter før vi var boardet og klar - og nej, det var ikke et stort fly.
Alt gik fint i LA men man ved at 6 timer til Hawaii bliver lange, når det allerførste personalet gør, er at undskylde at de ikke havde nok mad med ombord. Vi klarede os dog fint på "snackpacks" med pitachips, hoummus, pretzels og jelleybeans.
Fra vi landede til vi stod på hotelværelset gik der lige knap 500$! Først skulle vi liiiiiige lægge ekstra penge for forsikring af den lejede bil. Så kostede det liiiiiige 60$ at få lov til at parkere i hotellets parkeringskælder. Og der skulle da liiiiiige betales håndklædegebyr og nøgledepositum. Til gengæld fik ungerne så hver en lillebitte plastickspand og skovl samt stjerneformede solbriller. Det vakte stor jubel - eller noget.
Da vi vågnede i morges var det til denne udsigt.
Jeg har ærlig talt ikke tænkt meget over at Honolulu jo er hovedstaden i staten Hawaii med dertil hørende skyskrabere, men sådan kan man jo lære det på den hårde måde

;-)

1 kommentar:

christunte sagde ...

Åh, for en start. Så må resten af ferien da blive suveræn!
(Jeg havde da heller aldrig forestillet mig, at de havde andet end fine strand-hytter på Hawaii! Men det må så være hytte-på-hytte-på-hytte-på-hytte, ikke, Teresa?)