torsdag den 26. juli 2012

Lidt glimt fra de allersidste dage

De sidste 2 uger er gået alt for stærkt. Der har været meget at forholde sig til. Nogen skulle arbejde en hel del (gæt selv hvem.....), andre skulle pakke alting ned i kufferter, og så var der dem, der havde mange sleepovers både derhjemme og hos andre:





Men vi har allesammen nydt at være inviteret til middag og selv byde på middag de sidste 5 dage i træk. Vi har været til grillmad oppe i Piedmont, hvor der var både jaccuzi og en storebror, der havde en rigtig bue og pil. Luca var helt skeløjet af misundelse:



Og så var der besøg af Pablos forældre, der kørte os rundt til alle deres favorit steder (rimeligt træls at finde ud hvor flot der er lige på den anden side af bugten, når man skal hjem 3 dage senere). Vi var på stranden:



Og tog ud til Tiburon (ikke at forveksle med Thyborøn) hvor man kan erhverve sig en villa til den nette sum af 5 millioner dollars. Til gengæld ligner det så at man bor i Italien:

Der har været et par børnefødselsdage:

Og Kristian og ungerne nåede en tur til The Exploratorium sammen med John:



Og sidst men ikke mindst, har Luca sagt farvel til Emilia. Der blev ikke grædt, men det var meget højtideligt med Luca der gav Emilia en afskeds halskæde mens han var iført sit nye jakkesæt (på legepladsen.... han insisterede stædigt på at få det på)

Nu sidder vi oppe i luften over Californien efter at have været MEGET tidligt oppe (kl 5:15 - gaaaab). Pablos mor kom og hentede os for at køre os ned til toget, men da vi møjsommeligt havde fået læsset alle de tunge kufferter ind i bilen og var på vej ned ad bakken, spurgte hun, om ikke vi lige skulle tage turen helt ud til lufthavnen. Det var altså super sødt af hende. Så vi kom frem i mega god tid og kunne nyde en morgenmadspizza med bacon og røræg i lufthavnen:


2 kommentarer:

christunte sagde ...

Adr - - - - at drikke af toilettet!
Tillykke til Teresa med den runde fødselsdag i dag! Hvordan skal den fejres?
Det må da have været hjerteskærende at se afskeden mellem Luca og Emilia. Jeg kan GODT forstå, at det krævede jakkesæt!
Billedet af Ulrik svævende i luften er ret sejt.
Og den dér pizza? Hvordan smagte den?

Henriette sagde ...

Teresa skal i FAO Schwarz på 5'th avenue - mega legetøjsbutikken med uniformerede vagter ude foran. Så hun må selv købe sin gave det stakkels barn........ Pizzaen var super lækker, men de måtte godt have kommet mindre æg og mere bacon på!