Den sidste lettere kaotiske dag i "det store æble"

Vi var ærlig talt ved at løbe tør for appetit på nye oplevelser under vores sidste hele dag i New York, men vi fik strikket et nogenlunde program sammen. Første stop var "Shoegasm" som vi gik forbi hver eneste gang vi skulle ned til subwayen. Med et så skrabet budget som vi havde præsteret indtil videre havde der ikke været voksen shopping på programmet, meeeeen nu skulle vi jo afsted en dag før beregnet og vi fik også pengene tilbage for den sidste nat, vi ikke skulle leje lejligheden alligevel, og så syntes jeg godt nok det ville have været noget sølle at tilbringe 5 dage i New York uden at komme hjem med så meget som een lille souvenir (jeps - den helt store forsvarstale er kørt godt i stilling)! Det blev til et par aldeles pæne sandaler til undertegnede.
Vi kom også forbi en vinbutik hver dag, hvor Luca måtte slæbes væk hver gang. Hvad kan dog interessere en 6 årig i en vinbutik? En sej dødningehoved flaske med solbriller såmænd:

 Luca er sikker på at den indeholder "sleeping potion" og det kan drengen sådan set godt have ret i ;-)

På anbefaling af Moster tog vi ind til Rockefeller Center for at kigge på Nintendo butikken. Der var 2 etager med fri afbenyttelse af wii's og DS'ere, en lille udstilling af Nintendo gennem tiderne, alverdens merchandise, men ikke nogen toiletter, så vi blev ikke hængende helt så længe som visse medlemmer af familien nok kunne have foretrukket:

 Derfra gik den vilde jagt på offentlige toiletter gennem horder af turister. De gemmer dem godt i centeret,men med lidt hjælp fra en uniformeret vagt fik vi fundet det rigtige sted, og man kunne endda få OK mad, der var til at betale lige i nærheden.

Vi fortsatte videre ned ad 5'th avenue med et lille stop i H&M for at lede efter en badedragt til Teresa, der skal starte skole svømning efter sommerferien. Vi havde ikke heldet med os, da det ikke ligefrem er børnetøj der fylder butikkerne i området. Da vi havde gået længe nok og stiftet bekendtskab med en havregrødsautomat, en Frihedsgudinde klædt mand på pink børnecykel og adskillige angreb af Rexie "You never know, when he'll attack you, Mom", nåede vi frem til Empire State Building. Vi var ikke deroppe men kunne dog se toppen sådan nogenlunde.

Vi manglede stadigt en taske, da det ikke var lykkedes os at holde os under 20kg pr kuffert på vej hertil og vi derfor havde brug for noget ekstra taskeplads at fordele kiloene i. Næste stop blev på grund af dette Chinatown. Føj.
Chinatown i San Francisco er relativt overskuelig og hyggelig med rigtige butikker og priser på alting, stort set ingen biler men derimod sporvogne, der kører ned ad gaderne. Chinatown her var stor og grim med bittesmå smalle butiksbåse fyldt af råbende og anmasende ejere, og hvor der skulle pruttes om alle priser. Vi fik scoret os en rullekuffert til 35$ (håndtaget holdt skam helt til vi næsten var i JFK dagen efter) og tog benene på nakken ned i den første og bedste subway. Vi havde et skift på Union Square og besluttede at stikke hovedet indenfor hos Trader Joes for at slippe for at betale ågerpriser for aftensmad. Der var sandeligt andre, der havde fået samme gode ide! Selvom der var 20 kasser åbne gik køen hele vejen gennem butikken.
Vi slap helskindede ud, vendte næsen hjemad, fik spist og sendt ungerne i de sidste amerikanske karbade for denne omgang. Inden pakkeriet tog over fik vi gået en tur op på Highline Park. Det kan kun anbefales. Flot udsigt, afslappet "familier og turister på aftentur" stemning og lækre is. Det var en rigtig dejlig måde at slutte den sidste dag af på.

 I skrivende stund sidder jeg i luften på vej retur vestpå, mens den resterende del af familien gerne skulle være på vej den modsatte vej. Vi kom godt afsted og jeg nåede lige i sidste øjeblik at få nappet et par billeder af den stemningsfulde lejlighed:

Alt i alt har det været en god tur og en god måde at sige farvel til Californien på, men vores oplevelse havde nok været en anden hvis vi havde kommet direkte fra hverdag i DK, med nogle flere penge på lommen og ikke lige midt i sommervarmen (og myggeplagen - Teresa nåede op på 20+ myggestik og er dybt bekymret for om nogen tror, det er bumser).
(og efter at have slæææææbt al vores bagage ned i subwayen var vi ret enige om, at skulle vi tage til New York igen, så skulle det først være, når der var råd til at køre med taxi i stedet!)

Det gik rigtig fint i lufthavnen og jeg fik krammet ungerne farvel uden nogen tårer fra hverken dem eller mig. Luca kom kun løbende tilbage efter mig 2 gange, hvilket er ret godt gået, da han er ekstremt dårlig til at sige farvel.
Jeg skulle over i en anden terminal bestyret af Delta Airlines. Sikken en spand gammelt l...! Man skulle ud og gå langs vejen for at kommer derover, rulletrapperne virkede ikke og alting var grimt og nedslidt. Service var nærmest ikke eksisterende, men der var da en OK restaurant hvor man kunne købe fornuftig mad og få et glas hvidvin til - der skal jo være nogle fordele ved at rejse selv ;-) Nu sidder jeg i mit sæde efter at have fået trippeltjekket mit boardingpass, fordi de åbenbart havde dobbeltbooket mit sæde og krydser fingre for at jeg ikke når at blive alt for sulten, da den ene sandwich, der er til salg på denne flyvning, ikke ser særskilt lækker ud. Gotta love Delta Airlines!