tirsdag den 31. juli 2012

Første dag som eneboer

Så er resten af familien godt hjemme i DK og det har været skønt at følge med i opdateringerne på facebook om at alle 3 har fået hygget sig med bedstevennerne. Jeg er også ret spændt på at høre, hvad tid de vågner onsdag morgen, da især Luca gik fuldstændig kold i løbet af eftermiddagen og efter sigende var så svær at vække hjemme hos sin ven at han gik i søvne hele vejen tilbage og derefter røg direkte i seng.
Jeg blev hjemme fra arbejde i dag for at lege praktisk gris mm.
Den indre sportsgris blev luftet på en morgenløbetur, hvorefter gør-det-selv-grisen gik i gang med sandpapir på køkkenvæg og badeværelsesdør, der begge så ret hærgede ud. Da begge var blevet slebet og vasket tog indkøbsgrisen over. Men først skulle jeg lige en tur om mobil telefon butikken og have afmeldt Kristians og ungernes abonnementer. Og så var det tid til Berkeley Bowl. Jamen altså. Jeg bliver i så godt humør af den butik. Jeg fyldte vognen med mangoer, lilla grønkål, butternut squash, store fede øko dadler, lækre pølser, gojibær og verdens bedste yoghurt:


Den bedste overraskelse var prisen. Selvom jeg ikke sparede på noget blev det kun lige omkring 100$.
Efter at have slæbt de fulde indkøbsposer op ad bakken, var det tid til at svinge malerrullen. Badeværelsesdøren blev ret pæn igen, hvis jeg selv skal sige det:
Mellem tørringen af hvert lag har jeg fået ungernes værelser helt tomme og rene, jeg har tømt kaminen for aske osv osv. Jeg er langt fra færdig med at få gjort huset helt i orden til udlejeren kommer weekenden og ser det an, fordi det skal reklameres for igen, men nu er det værste vist overstået.

Den indre fashiongris fik også lige stukket trynen frem, så her kan I se mine nye sandaler fra New York:
Sidst men ikke mindst kommer der lige et billede taget af kokkegrisen, der bød på butternutsquash mos med tynde tynde kalvekoteletter til. Øf og velbekomme:

2 kommentarer:

JakobFH sagde ...

Smukt arbejde! Øf herfra :-)

PeterK sagde ...

Øf..