Kunsten at sætte en lejlighed til salg (og lidt om konfirmation på japansk eller noget der ligner)

Sidste indlæg er vist lige præcis en uge siden og jeg skal da ellers love for, at det er gået stærkt i det lille hjem. Da vi gik i seng lørdag aften så stuen sådan her ud:

Og da ejendomsmægleren kom tirsdag så den sådan her ud:

Vi nåede det!

Onsdag underskrev vi salgsaftale og i fredags kom fotografen så. Det er jo en hel videnskab sådan at få fotograferet lejlighed. De startede med at sende en sms med link til en youtube video, hvor man kunne lære at opvaskebørsten skal gemmes væk fra vasken og at der ikke må være håndklæder i pangfarver på badeværelset, ej heller jakker i entreen (uanset farve). Jeg piskede rundt og gemte ting i skabe og vores madhylder i køkkenet fik også en makeover, så det der kommer med på billedet er chia frø, urte te og rugkerner, mens hvedemel og  noget så utrendy som en 2kgs pose med sukker blev gemt laaaangt væk. Jeg sprittede endda skoskabene i entreen af.... (noget med Luca og en sprittusch, der ikke burde være i hans besiddelse). Og så ventede vi ellers. Hun var en time forsinket og i samtlige 60 minutter sad Kristian og jeg helt stive med en kop kaffe inde i stuen og turde dårligt røre os af  frygt for at et skab ville springe op eller at vi kom til at rykke på et af de snorlige opstillede andre møbler. Hun var heldigvis rigtig sød og ret fornuftig - altså lige pånær da hun hang faretruende langt ude af vinduet fra 2. sal for at se om hun ikke liiiiige kunne få et glimt Øresund med på et billede. Det kan man ikke, så hun måtte "nøjes med" Lergravsparken.
Så snart hun var gået gik den vilde jagt på ting, der var stoppet i skabene. Der gik et par time før vi fik lokaliseret iPaden igen, og eftersom det var mig der havde gemt den væk, var jeg ikke i kridthuset herhjemme undervejs.
Men nu er det overstået og vi må heldigvis gerne have jakker i entreen og shampoo flasker på badeværelset, når der (forhåbentlig snart) kommer fremvisninger. I info papirerne vi har fået står der, at de helst også ser at eventuelle børneværelser er gjort fremkommelige.......

Fredag eftermiddag fik vi fikset de sidste detaljer til konfirmationen såsom at købe 20 japanske sodavand hos den kinesiske købmand, smutte i Full House efter een gangs glas og små poser med soya sovs, samt blande 3 kg bland selv slik i Kvickly. Det var selvsagt konfirmanden, der fik lov at vælge og det var lillebror pænt utilfreds med. Sjældent har man hørt et barn have SÅ ondt af sig selv foran slikhylderne:

Vi fik dækket op så det så bare en lille smule japansk ud (det skal dog ikke udelukkes at en japaner ville klaske sig på lårene af grin, eller hvordan japanere nu udtrykker den slags):

Som prikken over i'et var der bestilt japansk mad, herunder sushi fra en meget lille biks inde i byen. Og selvom bestillingen var en udtværet gul post it ved siden ad sæbeautomaten og min kvittering for betaling og bestilling bare var en dankort kvittering, så kom der en masse lækker sushi og gyoza og reje tempura og teryiaki kyllinge kødboller og appelsinskiver (?). Bemærk wasabi bladet - flot ikke?:

Desserten var en tur på Strandtutten efter is i det gode vejr, og det var en ret så tilfreds konfirmand vi tog med hjem i går aftes :-)