April snar, visum status og det næsten solgte sofabord

For nu at starte med det aller vigtigste: 1 april! At lave aprilsnar hjemme hos os er et hit. Især for mig, der har bildt ungerne de sygeste ting ind gennem årene. Det er faktisk ikke let, at finde på noget de hopper på efterhånden. Men jeg er stolt af den jeg fandt på i år.
Here it goes:
"Ungeeeeer? Jeg har altså fået en mail, vi lige skal snakke med jer om. Den er fra professoren ovre i USA. I kan godt huske, at han bor et andet sted lige nu, så han osse skal flytte til Michigan, ikke?" (indsæt selv børn, der nikker). "Det viser sig at hans kone er rigtig glad for at ride, så de har kigget efter et hus ude på landet, hvor de kan have et par heste, men nu har de fået tilbudt et større landsted med flere heste og opdræt af hundehvalpe!" (gnæg gnæg, heste og hundehvalpe = al mistro er nu glemt og begravet). "Det er super lækkert og ligger ud til en skov og en sø og der er flere huse op grunden. Problemet for dem er, at de ikke har tid til at tage sig af alle de dyr, men professoren kunne godt huske at far jo ikke havde noget arbejde, når han kommer, så han har spurgt om vi var interesserede i at flytte med derud. Så kan vi få lov at bo så billigt at far slet ikke behøver at arbejde, men til gengæld skal I jo så hjælpe til med at passe hestene og hundehvalpene efter skole". Et viola! De hoppede alle i med begge ben. Og ja, den var måske lidt streng, men jeg havde faktisk ikke troet jeg kunne få skovlen under dem igen i år. Til gengæld tør jeg ikke rigtig tænke på, hvad de kommer til at gøre gengæld med nogle år ude i fremtiden. Een ting er sikker: det bliver IKKE kedeligt :-)

Og apropos emails, så fik jeg faktisk een fra universitetet i går. Den var meget "tillykke og hurra" agtig, for de ville gerne sponsorere et H1B visum til mig. Jeg havde egentlig regnet med et J1 visum, men for mig er H1B langt bedre, da det dels gælder i længere tid, jeg kan søge arbejde hos en anden arbejdsgiver undervejs, og så skal universitetet i øvrigt betale min flybillet hjem, hvis de fyrer mig (????). Så jeg blev selvklart også helt smigret. Altså indtil vi fik kigget på hvordan Kristian så ville være stillet..... Han skulle i så fald være på H4 visum, der ikke (som i overhovedet og på ingen måde slet ikke) giver ret til at arbejde
:-(
Hele aftenen i går sad vi begge to og surfede internettet tyndt for visum regler, og stødte på interessante ting såsom en facebook gruppe for folk på H4 (også kendt som depressions visum) der kan skrive "what a wonderful wednesday morning" til hinanden og dele deres historier om, hvordan de føler sig trådt på af systemet.
Jeg tror vi holder os til J1 og J2 for nu!

Sidst men ikke mindst, har jeg fået et tæt og nært forhold til gul&gratis. Siden sidst er der røget en vase, 2 modeltog stationer (solgt til en mand i kokkedal, der har uploadet et profil billede af sig selv med en nylonstrømpe over hovedet - but why?), og så har vi været ½ cm - bogstavelig talt - fra at sælge vores sofabord. Jeg fik en sms fra en interesseret køber (en ung indvandrer pige viste det sig) der meget gerne ville hente bordet. Hun misforstod mine sms'er, blev ved at udskyde afhentningen, og jeg var ærlig talt pænt træt af hende. Men så kom 2 af hendes veninder i onsdags. Begge unge indvandrere, der snakkede ghetto dansk, konsekvent kaldte hinanden for "skat" og var ret så generte. Arj, men de var SÅ søde, og ville SÅ gerne gøre det godt. Så de slææææbte bordet ned ad trappen til deres alt for lille bil, hvor det selvfølgeligt ikke kunne være. De havde troet de kunne skrue benene af, men det kunne man jo ikke. Kristian tilbød at køre ud med det, men det var ½ cm for stort til vores bil osse, så han måtte slææææbe det op ad trappen igen, og nu står det så stadigt her i stuen og griner af os. Suk.

Her til sidst får I lige et par stemningsbilleder fra Michigan (frisk fra internettet), der viser sig at være langt flottere end forventet: