Thanksgiving i Yosemite

Vi er netop kommet hjem igen efter en længe ventet (og tiltrængt) "efterårsferie" i Yosemite - een af Californiens mest besøgte nationalparker med rundt regnet 4 millioner besøgende pr år.

Pga thanksgiving havde ungerne ferie allerede fra tirsdag efter at især Luca havde tilbragt flere skoledage med at lære om pilgrims og indians og den onde King George, hvilket gav anledning til en del spørgsmål herhjemme, som vi ikke rigtig kunne besvare.

Thanksgivingmiddagen herovre er en stor begivenhed og kan bedst sammenlignes med julemiddagen i DK. Vi ville ikke være hjemme torsdag og snød derfor lidt og spiste kalkun,

blå, hvide og røde kartofler, sweet potatoes mos med sirup, sukkerglaserede gulerødder og gravy (fra dåse...) onsdag aften. Resten af aftenenen stod på pakning af al vores habengut

samt lidt juleoppyntning, da det jo ville være første søndag i advent ved hjemkomst. Jeg lagde adventsgaver i ungernes julesokker inden afrejse, og tænkte at det ville de sikkert ikke bemærke og jeg ville således kunne drive dem til vanvid ude i Yosemite med at de glemte at kigge i sokkerne, men Teresa nåede at opdage at sokkerne så mærkelige ud, så den fornøjelse fik jeg ikke!

Vi stod tidligt op torsdag morgen og kørte afsted uden morgenmad men med store forsyninger knækbrød og yoghurt og et besøg på Starbucks. Det gik rigtig godt i 3 kvarter. Så var der nogen der skulle tisse og det er altså ikke nemt at finde at sted, der har åbent på selve Thanksgiving dagen. I sidste øjeblik fik vi lokaliseret en åben Walmart og vi blev endda budt pænt velkommen af flink mand iført stegt kalkun hat der kunne pludre. Som Teresa tørt kommenterede, blev det lige med ét knap så pinligt at være iført nattøj ved højlys dag (ungerne var blevet sat ud i bilen 5 minutter efter vækning). Derefter gik det ud over Central Valley, der er meget flad og har endeløse rækker af frugtplantager, inden vi nåede frem til bjergene. Frokosten ville vi købe på vejen.... Bum bum. Det viste sig at være lettere sagt end gjort, da alt var lukket, men vi kom dog igennem en lille flække hvor vi kunne varme nogle plastik indpakkede burritos i den dertil hørende mikrobølgeovn - efter at have besøgt lokummerne på P-pladsen vel at mærke Velkommen til Hillbilly Country.

Efter ca 4 timer i bil nåede vi endeligt frem til Yosemite, der er det smukkeste sted i hele verden, hvis man spørger Californierne selv. Og det ER imponerende flot. Bare se med nedenfor.

Vi startede med at køre helt ind i dalen og fik fat i nogle kort over området, indkøbt en smule forsyninger og set lidt af alt det flotte, inden turen gik tilbage til hotellet og mikrobølgemad og fjernsyn (vi har ingen af delene i vores hus, så det var egentlig ganske rart at kunne flade ud på sofaen med hver vores færdigret foran fjernsynet). Og der var også nogen, der spiste færdigretter til morgenmad næste dag- ahem.

En lille tur ud i mørket kunne det dog godt blive til - nørj, hvor var der mange stjerner. Jeg har selv aldrig været et sted, der var så mørkt, at man kan se mælkevejen. Og vi fik også set flere stjerneskud.

Fredag lagde vi ud med at køre til Maripose Grove, der ligger i den sydlige ende af parken og indeholder flere kæmpetræer:

Flere af stammerne var helt sodet til hvilket skyldes skovbrande der enten opstår naturligt eller påsættes med vilje med det formål at brænde skovbunden af, så der bliver mere lys og luft til de træer, der allerede er der. Deres bark er så tyk, at de klarer sig fint selvom de er helt sodet til udenpå. Det var en flot tur, men området var også et klassisk eksempel på natur for folkemasserne med indhegnede, brede stier og masser af skilte om alt det man ikke måtte.

Næste stop var Tenaya Lodge hvor vi var timeldt en "Gingerbread house decoration workshop" eller snarere konkurrence. For den nette sum af 50$ fik vi et bord med et præsamlet hus (det var vist den lokale highschool, der havde samlet de næsten 100 huse) samt adgang til et laaaaaangt bord fyldt med alskens slik. Der gik meget hurtigt konkurrence stemning i lokalet og ved nabobordet var der da også en stakkels dreng på Lucas alder, der sad og kedede sig bravt mens forældrene gik helt amok med at pynte et hus uden at lade ham sætte bare eet lille stykke slik på.

Vi besluttede os for at lave et miljøvenligt hus med vindmølle, solvarme paneler, cykler og kompost bunke (med vingummiorme i selvfølgelig):

Vores efterladte slik og rod på bordet, var måske knap så miljøvenligt.......

Workshoppen sluttede kl 15 hvorefter dommerne ville votere og offentliggøre vinderne k 17. Vi gik en tur i skoven i mellemtiden og hang ellers lidt ud i lobbyen, hvor der var et kæmpe juletræ, et stort ildsted og en souvenir shop. Men vi vandt desværre ikke nogen af de i alt 5 præmier. Vi kunne ikke hamle op med Noahs ark eller Dorothys hus fra The Wizard of Oz (komplet med fladmast heks under huset) - til gengæld kunne vi tage vores hus med hjem.

Det overlevede ikke helt en times køretur i en bil i mørket med 5 sultne personer ombord, men der var da noget tilovers da vi nåede hjem:

Lørdag havde vi besluttet at gå (eller hike, som det hedder herovre) op til en sø ved navn Mirror Lake, hvor Yosemites mest berømte vartegn Half Dome spejler sig. Det blev en rigtig dejlig tur, selvom der er utroligt mange mennesker i parken (tænk Dyrehaven en solskinsdag i efterårsferien - det er ca den samme mængde besøgende allevegne). Luca fik samlet mange pinde og sten. Især var han glad for en rund pind, der lignede en bue med tilhørende pil (en anden pind) fordi han så var sikker på at evt bjergløver ville blive meget bange. Vi gik i ca 4 timer blandt klipper og kæmpe sten. Vores plan var at følge stien hele vejen rundt om søen men i 2008 havde der været et stenskred (det gav et udslag på 2,4 på Richterskalaen.....) der havde spærret den anden side. Naturen får lov til at gå sin gang herude, så stien var ikke blevet ryddet, og vi traskede tilbage samme vej som vi kom.

Dog med en afstikker til på hotellet The Ahwanee for at drikke varm kakao med ekstra flødeskum, kaffe og varm æblecider. Det er super at kunne gå ind på et luksushotel og frit benytter deres fasciliteter som kaminer, toiletter og udendørs borde og stole, uden at bo der. Det havde vi nok ikke sluppet afsted med i Europa.

Da vi kom hjem havde vi lovet ungerne en tur i swimmingpoolen på hotellet. Vi boede lige ovenpå den indendørs pool med adgang til udendørs hot tub. Skønt. Eneste minus var at man ikke kunne se stjernerne, samt at vi ikke havde opdaget den udendørs varme hot tub lidt før!

Om aftenen efter ungerne var lagt i seng og sov sødeligt åbnede jeg døren ud til altanen for at få lidt frisk luft. Kristian fløj ud af sengen 2 minutter senere og knaldede døren i hvilket jeg blev pænt knotten over, indtil jeg også så dem: 3 vaskebjørne på altanen, der uden tvivl ville have været gået ind på værelset og lavet en del ravage.

Vi sluttede af søndag med den obligatoriske oprydning og nedpakning (suk - det bliver altså bare aldrig sjovt nogensinde) og tog så en sidste tur ind i parken. Denne dag ville vi gerne se Yosemite Falls. Vandfaldet er delt op i 2: upper and lower. Da vandstanden er meget lav om efteråret var det muligt at klatre helt op til dér hvor vandfaldet kom ned.

Det var især klatrebarnet Ulrik glad for. Hans far og mor blev dog noget irriterede over at han bestemt troede at han var meget bedre end os og bekymret spurgte om vi kunne klare turen. SÅ stivbenede er vi altså ikke endnu.

Turen hjem føltes lang, men et stop på Dennys til burger og kalkun med stuffing fik os tanket op til det sidste stykke hjem.