Dagen derpå

Som det ikke var svært at fornemme i indlægget fra i går, så var lørdag ærligt talt ikke en fantastisk dag. Jeg kom aldrig rigtigt ud af nattøjet, men til gengæld sov jeg super godt i nat og vågnede nogenlunde frisk. Men ikke så frisk trods alt, at jeg orkede den laaaange løbetur, jeg havde haft i tankerne. Jeg kom godt nok afsted, men blev nødt til at vende om efter 3½km.
Jeg løber som regel op forbi golfbanen og i morges blev jeg helt betaget af forskellen på græsset alt efter om det bliver vandet og klippet efter alle kunstens regler eller ej:

 

Der blev tid til en gang skype med dem hjemme i DK, da jeg kom hjem, så jeg fik alt det sidste nye sladder om de andre piger i 4. klasse fra Teresa og fik også set Luca´s næsebor og øre og øje i STOR størrelse, da han fandt ud af hvor kameraet sad ;-)

Jeg havde efterfølgende 19 minutter til at nå toget til Berkeley for at tage i kirke. Det var sørme godt at det gik nedad bakke det meste af vejen, ellers måttet jeg have ventet 20 minutter på det næste tog.

Jeg fik snakket med en hel masse og fik scoret mig et par middagsinvitationer, hvilket var lige præcis hvad jeg trængte til, efter at have tilbragt lørdagen i ophøjet ensomhed.

Selvom det er hård at være alene, så har det nu også sine fordele. Fx at kunne dalre ned til toget og tage ind til byen for at være kulturel og gå på museum for voksne på en søndag eftermiddag. Jeg kom nu til at dalre forbi Starbucks først, hvor de pt har et fantastisk koncept ved navn "treat receipt", der betyder at hvis man køber kaffe om morgenen, så kan man efter kl 14 få sådan én her til kun 2 $:

 

Jeg tog toget ind til Montgomery Station og gik ned til "The Jewish Museum of Contemporary Arts". Vi har før været inde i museumsbutikken - mest fordi det er svært ikke at gå ind i en bygning, der ser sådan her ud:

  

De havde bl.a. en udstilling ved navnet "Do not destroy" der handlede om træer og jødisk kultur. En lidt mærkelig sammenblanding og jeg skal da ærligt indrømme at visse af installationerne var lige kulturelle nok til mig, men der var ét af værkerne, der var det mest fantastiske, jeg længe har set.

En stor sandcirkel på omkring 2m i diameter var lagt på gulvet og oveni sandet var der sat hundredevis af bittesmå, papirstynde, sorte metal silhouetter af træer, planter og blade. De vendte allesammen den samme vej, og når man kom ind i rummet så man derfor kun den ene side. Hvis man bevægede sig rundt om cirklen forsvandt de næsten ud af synsfeltet, fordi de var så tynde, og først når man var kommet godt om på den anden side kunne man se at de var i alskens farver på bagsiden. Det var SÅ flot. Man måtte ikke tage billeder derinde, men jeg har fundet et på nettet i stedet - det kan ses her.

Jeg fik en times tid til at gå derinde og satte derefter kursen mod Yerba Buena Gardens for at sidde lidt i solen og læse i min medbragte bog. Jeg endte på "Samovar", der er en fancy te-café, og fik serveret meget fin te i en rød lænestol i solen:

 

Bogen er super spændende ("The Forgotten Garden" af Kate Morton - den kan jeg kun anbefale), solen var lige tilpas, lænestolen var blød og behagelig, og teen smagte fantastisk.  Så alt i alt en rigtig god afslutning på weekenden.

Super fed lørdag

Ovenpå en fantastisk nat med en muskel i skulderen, der satte sig i klemme og hvor jeg var lige ved at booke et fly hjem før tid, fordi jeg savnede ungerne helt grotesk (og hvor jeg endte med at se 4 afsnit af Glee, før jeg faldt i søvn igen), er jeg ikke super oplagt i dag. Klokken er næsten halv tre om eftermiddagen men jeg sidder stadigt og stener iført nattøj - kun afbrudt af ture ud i køkkenet for at tjekke for femte gang om jeg virkeligt smed al slikket ud, da jeg kom tilbage fra New York 

- ja, det gjorde jeg

- nej, det dukker ikke op på magisk vis, fordi jeg åbner lågen igen igen

Heldigvis var der da noget trailmix, der havde overlevet.

- og nej, det var ikke rosinerne og peanutsne, der blev spist

Til gengæld har jeg fået booket en tid hos en fancy frisør inde i San Francisco efter at have afholdt mig fra den slags siden januar, for at give mit hår tid til at vokse. Jeg er ret spændt på, hvad de kan udrette af mirakler (læs keratin express behandling). 

Nå, jeg suser videre i mit travle dagsprogram med at se endnu flere afsnit af Glee kun afbrudt af ture ud i køkkenet for liiiiige at kigge en ekstra gang i skabet........

Et dyrt armbånd og et helt nyt ordforråd

I går var jeg til smykkeworkshop hos "Baubles and Beads" i Berkeley. Jeg havde nøje udtænkt at iføre mig mine computertastatur øreringe - det skulle jo nødigt se ud som om, at jeg var een af de der perlehippier....

Indkøbslisten til kurset var nu heller ikke for sarte sjæle. Jeg lignede et stort spørgsmålstegn, da jeg så listen, men med lidt hjælp fra en isenkræmmer og en kunst butik blev jeg hurtigt (omend ikke billigt) den lykkelige ejer af en "steel burnisher", et "soildering iron", "jump rings" og "flux"!

Formålet var at lave vedhæng ud af glasstykker med små hjemmelavede collager i. Glasstykkerne viste sig at være mikroskopi glas, man selv skulle skære til og jeg har straks udtænkt at næste projekt da kunne være histologi snit - gerne med en pæn lilla H&E farvning måske...... Faktisk er jeg allerede ved at overtale dyrlægen ude på arbejde til at grave nogle gamle vævsprøver frem.

Det var nu ikke noget jeg lige havde ved hånden på selve dagen, og mens de andre sad og klippede små fine blomster og yndige stempelmønstre ud, så sad jeg med en fossil lommebog og skar omhyggeligt bittesmå drabeligt udseende øgler ud i stedet. På armbåndet ses fx en slags pterodactyl, der med let spredte vinger elegant glider hen over Golden Gate Bridge. Det blev også til en sulten Triceraptos, der venter ved bredden af en bjergsø med nogle intetanende stakler i kajak.
Læreren gik lidt rundt og kiggede, men undlod at kommentere undertegnedes kreationer. Hun var højst sandsynligt stum af beundring - eller noget........
De 6 timer fløj afsted i selskab med loddekolbe og tapede fingre, så man ikke brændte sig undervejs, og jeg er egentlig ret tilfreds med resultatet, så måske har jeg fået mig en ny hobby?

Ømme fødder og en let solskoldning

Så blev det weekend igen efter (endnu) en hektisk arbejdsuge. Jeg knokler løs på bedste beskub med prøverne efter mit store forsøg for en måneds tid siden. Der er mange prøver, der alle sammen skal gennem den samme procedure og jeg er lige ved at køre sur i det nogen gange, men nu kan jeg efterhånden se enden på det.
Denne weekend har været planlagt på forhånd. Vi nåede aldrig ud til Angel Island, inden Kristian og ungerne tog hjem, så det var højt på min "inden-jeg-forlader-Bay-Area-bucket-list". Øen ligger midt i bugten og jeg ser den hver eneste dag, hvor den tager noget af udsigten til San Francisco fra stuevinduerne.
Jeg væltede ud af sengen, så snart jeg vågnede og tog direkte med toget ind til byen og til Farmers Market i Ferry Building. Det er SÅ fedt med alskens fantastiske boder:

 

Der ligger en cafe med udendørs servering lige uden for Ferry Building. Den er ærlig talt i den dyre ende, så jeg har ikke været derinde endnu, men i dag skulle det altså være. Jeg havde glædet mig meget til at at sidde i solen og slubre cappuccino og spise lækker, lækker morgenmad. 

Tjo.

Solen var ikke helt nået om på den rigtige side af bygningen, så jeg fik et bord i skyggen (koldt koldt koldt). Maden var ganske udenmærket, men det er seriøst den mindste cappuccino, jeg nogensinde har set og glasset med frisk appelsinjuice ville have passet bedre i størrelsen til en vuggestue. Øv. Det blev ikke bedre af, at jeg - efter at have betalt horrible 30$ for maden - opdagede at der lige rundt om hjørnet var et væld af morgenmadsboder og lækker kaffe i solen med udsigt til Bay Bridge til under den halve pris. Men nu ved jeg det da til en anden god gang og behøver ikke længere skule misundeligt på de andre, der sidder på cafeen ;-)

Jeg fik provianteret på markedet:

 

Det blev til en slags raw food udgave af yoghurt med müsli (det var noget spiret boghvede, blåbær og noget uidentificerbar creme, der smagte fantastisk), salat med edamame bønner og vilde ris samt et stykke chokolade med saltet karamel. Mmmmmmh.

Jeg traskede efterfølgende ned til færgen og sejlede ud til Angel Island, der ses her:

 

Der kom nogen gevaldige bølgesprøjt undervejs og dem, der stod oppe foran på dækket blev gennemblødte ret hurtigt - til stor underholdning for alle os, der sad indenfor.

Jeg brugte et par timer på at traske øen rundt både oppe og nede. Der er en fantastisk udsigt. Her er det et kig ud til bugten, hvor færgen og bådene lægger til:

 

 Man kunne også se de berømte tågebanker i fuld vigør. Hvis man ser godt efter kan det ses at Golden Gate Bridge's ene pylon (dén til venstre) lige akkurat stikker op over tågen:

 

Det er turist højsæson pt og der sejler derfor mange både ud til Golden Gate Bridge mm. De bruger flittigt tågehornene, så det var ikke fuglekvidder, der dominerede lydbilledet, selvom der ikke er biler på øen. 

Det var skønt at gå på de solvarme stier efter at komme direkte fra kulden inden i byen. Måske lidt for rart.... jeg havde tilsyneladende ikke fået matchet mængden af solcreme med mængden af varme og solskin helt godt nok.

Jeg nappede færgen tilbage og så traaaaaskede jeg ellers ud til Japantown, da der er nogen hjemme i Danmark, der bliver 13 år lige om lidt og denne nogen ønsker sig kun Kekkaishi tegneserier fra Manga bog butikken i Japantown. Jeg fik købt en god stak bøger og endte med at tage bussen tilbage til toget, da jeg efterhånden var nået op på den anden side af 20 km's gåtur siden om morgenen. De ømme fødder røg direkte i et karbad, da jeg kom hjem og nu sidder jeg og hører P3 morgenradio mens jeg hygger mig med blogindlægget.

Fortsat god weekend :-)

Hip med hippierne eller hippie med de hippe eller.... whatever!

Så er det ved at være en lille uge siden resten af familien drog hjem og hold da op hvor har jeg gjort rent. Nu gider jeg simpelthen ikke se på en klud igen i lang tid efter at være blevet færdig med vinduespudsningen i går aftes (på den dovne måde = køkkenrulle og sprayflaske, men det blev bemærkelsesværdigt pænt).
Ærlig talt, så savner jeg dem allesammen rigtig meget og her er godt nok tomt. Jeg bliver normalt ret stresset over rod, og nu har jeg så mit helt rod-frie hjem, der sjovt nok føles mere som en boligudstilling. Der er åbenbart ikke nogen gylden middelvej, når det kommer til den slags! Jeg tror weekenderne godt kan gå hen og blive ret lange. Mange af dem, vi har lært at kende herovre er børnefamilier, hvilket begrænser "hænge ud i løbet af dagen i en weekend" potentialet ret så kraftigt. Heldigvis er der stadigt masser at foretage sig, hvis bare man googler ihærdigt nok og i næste weekend, har jeg meldt mig til en workshop inde i Berkeley, hvor man lærer at lave vedhæng til smykker med egne billeder i.

I dag har det været første weekenddag, så jeg hastede ud ad døren for at komme ind til byen og slippe lidt væk fra forstads stilheden. Først blev jeg dog nødt til at runde laboratoriet, da der skulle afsluttes nogle småting fra i går. Det gik mindre godt. Jeg fik gjort prøverne klar, men apparatet, der skulle analysere dem nægtede at gå i gang. Jeg prøvede mig lidt frem og endte med at få hele lortet til at gå ned. God start på dagen :-(

Dagens udflugtsmål var Haight-Ashbury området, der var det helt store tilholdssted for hippierne i 60´erne, og stadigvæk indeholder flere indiske røgelsesbikse, genbrugstøj og hashbutikker end andre områder her i byen. Jeg gik derud fra midtbyen - en pæn gåtur på omkring 5 km, hvor man starter ud med turister, sporvogne og H&M, længere nede ad gaden bliver der flere og flere pantelånere, narkomaner, kørestole og alfonser med lilla jakkesæt, gule sko og blød hat (OK, jeg ved ikke om han var en alfons, men hvem ville ellers gå klædt sådan?), så tynder det efterhånden ud i folkemasserne, der begynder at dukke små hyggelige butikker op. Til sidst ser fortovet sådan ud:

Så er man der næsten. Men først skal Buena Vista park forceres og udsigten nydes:

  

Jeg kunne heller ikke lade være med at tage lidt billeder af gadekunsten undervejs:

 

 Man er slet ikke i tvivl, når man er der. Man kan evt bare følge lugten af røgen (og nej, det er ikke cigaretrøg.....) eller kigge på udvalget af butikker:

 Der var nu også de lækreste tøjbutikker og jeg var simpelthen NØDT til at eje denne cardigan:

Især vintage butikker, er der mange af. De spænder alle tidsaldre og een af dem havde tøj helt tilbage fra starten af 1900 tallet med ekspedienterne behørigt iført store kjoler og store hatte med fjer.

Jeg var også inde i en ret så morbid biks. Man måtte desværre ikke tage billeder derinde, men her er et fra udstillingsvinduet:

Det er små dukker med fuglehoveder. 

Man kunne få smykker i samme design (dvs med små udstoppede fuglehoveder på), der var smykker med kindtænder, en armadillo kurv (dvs ryggen var kurven og halen var foldet op, så den kunne bruges som håndtag. Nydelig foret med ternet stof i øvrigt), klamme bugtaler dukker etc.

Det var en stor oplevelse at være derude, og jeg er lidt ærgelig over, at jeg ikke fik kommet derud lidt før. Men mon ikke jeg får taget turen igen i en af de næste laaaange weekender?

Første dag som eneboer

Så er resten af familien godt hjemme i DK og det har været skønt at følge med i opdateringerne på facebook om at alle 3 har fået hygget sig med bedstevennerne. Jeg er også ret spændt på at høre, hvad tid de vågner onsdag morgen, da især Luca gik fuldstændig kold i løbet af eftermiddagen og efter sigende var så svær at vække hjemme hos sin ven at han gik i søvne hele vejen tilbage og derefter røg direkte i seng.
Jeg blev hjemme fra arbejde i dag for at lege praktisk gris mm.
Den indre sportsgris blev luftet på en morgenløbetur, hvorefter gør-det-selv-grisen gik i gang med sandpapir på køkkenvæg og badeværelsesdør, der begge så ret hærgede ud. Da begge var blevet slebet og vasket tog indkøbsgrisen over. Men først skulle jeg lige en tur om mobil telefon butikken og have afmeldt Kristians og ungernes abonnementer. Og så var det tid til Berkeley Bowl. Jamen altså. Jeg bliver i så godt humør af den butik. Jeg fyldte vognen med mangoer, lilla grønkål, butternut squash, store fede øko dadler, lækre pølser, gojibær og verdens bedste yoghurt:

Den bedste overraskelse var prisen. Selvom jeg ikke sparede på noget blev det kun lige omkring 100$.
Efter at have slæbt de fulde indkøbsposer op ad bakken, var det tid til at svinge malerrullen. Badeværelsesdøren blev ret pæn igen, hvis jeg selv skal sige det:

Mellem tørringen af hvert lag har jeg fået ungernes værelser helt tomme og rene, jeg har tømt kaminen for aske osv osv. Jeg er langt fra færdig med at få gjort huset helt i orden til udlejeren kommer weekenden og ser det an, fordi det skal reklameres for igen, men nu er det værste vist overstået.

Den indre fashiongris fik også lige stukket trynen frem, så her kan I se mine nye sandaler fra New York:

Sidst men ikke mindst kommer der lige et billede taget af kokkegrisen, der bød på butternutsquash mos med tynde tynde kalvekoteletter til. Øf og velbekomme:

Den sidste lettere kaotiske dag i "det store æble"

Vi var ærlig talt ved at løbe tør for appetit på nye oplevelser under vores sidste hele dag i New York, men vi fik strikket et nogenlunde program sammen. Første stop var "Shoegasm" som vi gik forbi hver eneste gang vi skulle ned til subwayen. Med et så skrabet budget som vi havde præsteret indtil videre havde der ikke været voksen shopping på programmet, meeeeen nu skulle vi jo afsted en dag før beregnet og vi fik også pengene tilbage for den sidste nat, vi ikke skulle leje lejligheden alligevel, og så syntes jeg godt nok det ville have været noget sølle at tilbringe 5 dage i New York uden at komme hjem med så meget som een lille souvenir (jeps - den helt store forsvarstale er kørt godt i stilling)! Det blev til et par aldeles pæne sandaler til undertegnede.
Vi kom også forbi en vinbutik hver dag, hvor Luca måtte slæbes væk hver gang. Hvad kan dog interessere en 6 årig i en vinbutik? En sej dødningehoved flaske med solbriller såmænd:

 Luca er sikker på at den indeholder "sleeping potion" og det kan drengen sådan set godt have ret i ;-)

På anbefaling af Moster tog vi ind til Rockefeller Center for at kigge på Nintendo butikken. Der var 2 etager med fri afbenyttelse af wii's og DS'ere, en lille udstilling af Nintendo gennem tiderne, alverdens merchandise, men ikke nogen toiletter, så vi blev ikke hængende helt så længe som visse medlemmer af familien nok kunne have foretrukket:

 Derfra gik den vilde jagt på offentlige toiletter gennem horder af turister. De gemmer dem godt i centeret,men med lidt hjælp fra en uniformeret vagt fik vi fundet det rigtige sted, og man kunne endda få OK mad, der var til at betale lige i nærheden.

Vi fortsatte videre ned ad 5'th avenue med et lille stop i H&M for at lede efter en badedragt til Teresa, der skal starte skole svømning efter sommerferien. Vi havde ikke heldet med os, da det ikke ligefrem er børnetøj der fylder butikkerne i området. Da vi havde gået længe nok og stiftet bekendtskab med en havregrødsautomat, en Frihedsgudinde klædt mand på pink børnecykel og adskillige angreb af Rexie "You never know, when he'll attack you, Mom", nåede vi frem til Empire State Building. Vi var ikke deroppe men kunne dog se toppen sådan nogenlunde.

Vi manglede stadigt en taske, da det ikke var lykkedes os at holde os under 20kg pr kuffert på vej hertil og vi derfor havde brug for noget ekstra taskeplads at fordele kiloene i. Næste stop blev på grund af dette Chinatown. Føj.
Chinatown i San Francisco er relativt overskuelig og hyggelig med rigtige butikker og priser på alting, stort set ingen biler men derimod sporvogne, der kører ned ad gaderne. Chinatown her var stor og grim med bittesmå smalle butiksbåse fyldt af råbende og anmasende ejere, og hvor der skulle pruttes om alle priser. Vi fik scoret os en rullekuffert til 35$ (håndtaget holdt skam helt til vi næsten var i JFK dagen efter) og tog benene på nakken ned i den første og bedste subway. Vi havde et skift på Union Square og besluttede at stikke hovedet indenfor hos Trader Joes for at slippe for at betale ågerpriser for aftensmad. Der var sandeligt andre, der havde fået samme gode ide! Selvom der var 20 kasser åbne gik køen hele vejen gennem butikken.
Vi slap helskindede ud, vendte næsen hjemad, fik spist og sendt ungerne i de sidste amerikanske karbade for denne omgang. Inden pakkeriet tog over fik vi gået en tur op på Highline Park. Det kan kun anbefales. Flot udsigt, afslappet "familier og turister på aftentur" stemning og lækre is. Det var en rigtig dejlig måde at slutte den sidste dag af på.

 I skrivende stund sidder jeg i luften på vej retur vestpå, mens den resterende del af familien gerne skulle være på vej den modsatte vej. Vi kom godt afsted og jeg nåede lige i sidste øjeblik at få nappet et par billeder af den stemningsfulde lejlighed:

Alt i alt har det været en god tur og en god måde at sige farvel til Californien på, men vores oplevelse havde nok været en anden hvis vi havde kommet direkte fra hverdag i DK, med nogle flere penge på lommen og ikke lige midt i sommervarmen (og myggeplagen - Teresa nåede op på 20+ myggestik og er dybt bekymret for om nogen tror, det er bumser).
(og efter at have slæææææbt al vores bagage ned i subwayen var vi ret enige om, at skulle vi tage til New York igen, så skulle det først være, når der var råd til at køre med taxi i stedet!)

Det gik rigtig fint i lufthavnen og jeg fik krammet ungerne farvel uden nogen tårer fra hverken dem eller mig. Luca kom kun løbende tilbage efter mig 2 gange, hvilket er ret godt gået, da han er ekstremt dårlig til at sige farvel.
Jeg skulle over i en anden terminal bestyret af Delta Airlines. Sikken en spand gammelt l...! Man skulle ud og gå langs vejen for at kommer derover, rulletrapperne virkede ikke og alting var grimt og nedslidt. Service var nærmest ikke eksisterende, men der var da en OK restaurant hvor man kunne købe fornuftig mad og få et glas hvidvin til - der skal jo være nogle fordele ved at rejse selv ;-) Nu sidder jeg i mit sæde efter at have fået trippeltjekket mit boardingpass, fordi de åbenbart havde dobbeltbooket mit sæde og krydser fingre for at jeg ikke når at blive alt for sulten, da den ene sandwich, der er til salg på denne flyvning, ikke ser særskilt lækker ud. Gotta love Delta Airlines!