En "Ind i kroppen oplevelse"

Foerste store oplevelse i dag var at tjekke flybilletterne og finde ud af at det ikke var tirsdag vi skulle flyve men derimod mandag. Pyha - tanken om at staa i JFK med alle vores kufferter og proeve at naa et fly, der var floejet dagen inden...... Det betyder saa ogsaa at vi kun har 2 dage mere i New York. Faktisk goer det os ikke voldsomt meget. Vi er i forvejen saa maette af oplevelser at det naesten har vaeret for meget at skulle forholde sig til endnu et nyt sted - endda et meget varmt sted med alt for mange mennesker. 

Jeg startede dagen med en loebetur langs med vandet og oppe paa Highline Park - et jernbanespor ombygget til park i 2. sals hoejde. Der er ikke bakker i samme omfang som i El Cerrito og det kunne sandelig godt maerkes paa hastigheden. Det var overdrevet fedt at kunne overhale (naesten alle) de andre.

Vi havde planlagt at tage faergen til Staten Island, men foerst skulle vi finde en anden subway station end dem, vi plejer at bruge. Vi gik ind paa en Coffee Shop for at faa noget kaffe og der kom Teresa til at udbryde at hun haabede at hendes "iced chai latte" ville vaere lige saa god som den, hun plejer at faa paa Starbucks. Det var lige foer der blev heeeeelt stille derinde! Ups - det er ikke kun i Berkeley man ikke naevner S-ordet, naar man koeber kaffe andre steder.

Lidt laengere nede ad gaden kom der en butik med svensk bland selv slik. Der var Dumle, skumbananer, lakridser osv osv. Ungerne (og foraeldrene) var helt oppe at koere og vi blev simpelthen NOEDT til at koebe noget slik med. Selv Rexie, der ellers ikke har smagt den slags slik foer, var meget begejstret:

Staten Island faergen er ganske gratis, meget stor, meget orange og sejler omkring 200.000 mennesker fra Manhattan hver eneste dag:

Det er ikke kun fordi faergen er gratis, at den er populaer. Man kommer nemlig forbi hende her paa vejen:

Vi var daarligt kommet over til Staten Island, foer det begyndte at regne. Saa vi koebte noget frokost hos Subway og sad og noed det koelige vejr samt det relativt lille antal turister samme sted hvorefter vi sejlede retur igen.

Naeste stop var Childrens Museum of Manhatten, der pt har en udstilling der hedder "Eat, sleep, play". Det er egentlig et museum for mindre boern, men man kunne komme ind i tarmen:

 hvor man kunne se smaa filmklip fra endoskopier:

 Og gaet selv hvor man kom ud henne i den anden ende........

 Der var en "Royal Flush" toiletstyle enarmet tyveknaegt hvor man ganske paedagogisk kunne laere om, hvordan toilettet boer se ud nede i, naar man har brugt det. Der blev fniset en hel del.
Man kunne pumpe med et mega hjerte og se hvor klam aareforkalkning er osv.

Paa etagen ovenover var der en udstilling om "The Monkey King" - en kinesisk sagn abe. Her ses Luca og Rexie klaedt ud som hhv aben og kejseren:

Da vi langt om laenge var faerdige regnede det i stride stroemme, men der kom dog en lille pause saa vi kunne naa over i Barnes and Nobles. Konceptet med boghandel/starbucks/"bare tag boegerne ned fra hylderne og laes i dem" kunne de godt laere noget af i Danmark. Det er simpelten saa hyggeligt:

Nu er vi vel hjemme i Greenwich Village igen. Kristian er sendt paa renseri med Teresas kjole og skulle gerne have noget aftensmad med tilbage. Aftenen skal bruges paa at slappe af og finde paa hvad man kan bruge den sidste dag i New York paa (der ikke er for dyrt) - tips modtages gerne :-)

Meget bedre end "Build a Bear"

Fredag var det Teresas 10 aars foedselsdag.

Meget mod alle foraeldrenes principper var der ikke koebt nogen gave, da det ville tangere til spild af penge, naar nu foedselaren befandt sig i selve NYC og naar hun derudover besidder et ganske gedigent shoppe-gen. I Danmark tilbragte vi mangen en foedselsdag i Build A Bear butikken ved Tivoli og vi havde da ogsaa snakket om at proeve at finde noget tilsvarende herovre.

Men foerst skulle der morgenmad til. Vi flottede os og spiste paa Bonbonniere, hvor Kate Winslet tilsyneladene har spist i selv samme stol som Teresa sad i (det kan ses paa billedet bagved): 

Spisestedet har vaeret nomineret for bedste morgenmadssted i flere omgange, men ikke desto mindre blev Kristians (ellers ganske udenmaerkede French Toast) lavet ved at nappe et par skiver broed fra en plastikpose paa vaeggen, dumpe dem i en stor spand med piskede aeg og derfra lige smaekke dem paa panden. Det var nok ikke gaaet i Danmark!


Vi satte kursen med subwayen, som vi naesten har luret af. Vi har i hvert fald laert at holde GODT fast, naar den saetter i gang, og vi gaar naesten heller ikke i panik over at holde styr paa 3 boern, naar den er godt fyldt op......


I stedet for Build a Bear blev det "FAO Schwarz", der blev besoegt i dagens anledning. Den ser skuffende lille ud ved siden af alle de andre skyskrabere, men naar man saa kommer ind er der helt vildt stort.
De har simpelthen alt. Her er et par billeder fra Barbie afdelingen.
Grace Kelly:

 Twilight:

 Hunger Games:

Lucas hedeste oenske (alle boern havde faaet 50$ i lommepenge til at bruge i NYC) var dinosaurbamser. Han kiggede laenge paa alle bamser og vi maatte begge etager igennem flere gange. Han endte med en T-rex haanddukke og 2 flyvedinosaur bamser. Vi har haft meget fornoejelse af "Rexie", der angriber uden varsel for at saette taenderne i vores arme og ben resten af dagen.......

Ulrik endte ganske som ventet i Lego afdelingen.
Teresa kiggede oppe og kiggede nede. Vi var i pigeafdelingen flere gange, der blev kigget paa tryllesaet, klistermaerker og neglelakker, men der var ikke rigtig noget, der faldt i hendes smag. Altsaa lige indtil vi fandt dette hjoerne:

 Lav din egen "Muppet"! Der var et fint afkrydsningsskema hvor man kunne vaelge krop, oejne, naese, haar og outfit:

 Inspiration var der masser af:

 Men suk og stoen. Man skulle vente en hel lang time, foer dukken var faerdig. Der var flere ansatte, der stod i butikken og demonstrerede legetoej og flere af dem endte med at kende Luca ret godt mens vi ventede.......
Da der var gaaet noget der foeltes som flere aar for Teresa maatte vi ned at smugkigge. Der var vist stadig lidt vej endnu:

 Men en god gang limpistol fik hurtigt dukken til at begynde at ligne en vaskeaegte Muppet. Her haenger den til den sidste toerring:

 Og endeligt kunne den tages i brug:

Frokosten blev indtaget paa "La Gourmet Hot Dog sur la baenk de Central Park". Hele familien blev maette for 20$:

 Vi svingede forbi "The Conservatory Lake" hvor ungerne var helt vilde for at proeve at sejle med de fjernstyrede baade. Det var nu mest Kristian, der syntes, det var sjovt da vi endeligt fik den lejet - lige indtil Ulrik fandt ud af at han kunne bruge baaden til at jagte aender.:

 Paa vej tilbage var vi et smut forbi Times Square:

Aftensmaden blev endnu en gang mix af faerdigretter/salater/sushi fra det lokale marked, der har priser der ville faa "Mad og Vin" til at ligne en discount butik. Velkommen til Manhattan!
Da vi havde spist gik vi to blokke oestpaa fra vores hus og endte lige foran Magnolie Bakery, hvor foedselsdagskagerne skulle vaelges.

 Mums:

 De blev indtaget til denne udsigt:

Jeg tror nok lige Teresa har haft en god dag - og det har vi andre faktisk ogsaa!

New York, New York

Så ankom Cirkus Frikke langt om længe til østkysten efter en ganske udramatisk og jævnt kedelig flyvetur på 6 timer. Knap så kedeligt var det at slæbe 2 gigantiske kufferter, 2 mega tunge rygsække samt en kæmpe sportstaske, 2 rulletasker og 5x håndbagage ned til subway´en og gennem New Yorks lummervarme gader for at komme frem til stedet, hvor vi skulle bo.

Vi bor I Greenwich Village i et gammelt hus, hvor vi har den ene etage for os selv. Her er super boheme agtigt med stearinlys i kaminen, gamle lysekroner i loftet og tunge røde velourgardiner. Der er desværre ikke aircondition, men vi har haft heldet med os og hedebølgen er lettet, så her ikke er helt ubærligt at være.

Vi har et rimeligt stramt budget med 40$ pr mand pr dag til at dække mad og fornøjelse, men i dag er det faktisk gået ret godt.

Vi kom jo ikke så´n vildt tidligt ud af døren (vi er stadigt på Californien tid), men da det stod ned i stænger det meste af formiddagen, gjorde det egentlig ikke så meget. 

Et must-see har klart været The American Museum of Natural History, da vi havde set "Nat på museet" inden afrejse. Indgangen ligger i direkte forlængelse af subwayen, så det var lidt bizart slet ikke at se New York rigtigt inden vi stod der. Der var STORT!

Udover dinosaur skeletter på stribe (især Luca var nærmest ikke til at slæbe ud af salene igen, da der var alle de skeletter, han har set i sin højtelskede dinosaur bog):

Kunne man også få demonstreret de vidunderlige effekter af vacuum på skumfiduser og barberskum:

Der var "på hovedet" briller og udklædningstøj:

Og så fik vi vist også set udstoppede dyr til at kunne klare os et par år endnu. Det er lidt pebret at komme ind på museet, men vi slap med 10$ pr næse i stedet for 20$, da prisen er "suggested" - dvs man må gerne betale mindre og komme ind alligevel. Jeg havde en lille bitte smule dårlig samvittighed - men kun indtil vi havde spist megadyr og dårlig mad i museets kælder......

Da vi ikke længere kunne holde de mørke sale ud smuttede vi over i Central Park:

Resten af eftermiddagen gik med legepladser og vandkamp (og is og iskaffe) og vi nåede lige akkurat hjem inden en ordentlig gang tordenvejr med voldsomme regnbyer. 

Lidt glimt fra de allersidste dage

De sidste 2 uger er gået alt for stærkt. Der har været meget at forholde sig til. Nogen skulle arbejde en hel del (gæt selv hvem.....), andre skulle pakke alting ned i kufferter, og så var der dem, der havde mange sleepovers både derhjemme og hos andre:

Men vi har allesammen nydt at være inviteret til middag og selv byde på middag de sidste 5 dage i træk. Vi har været til grillmad oppe i Piedmont, hvor der var både jaccuzi og en storebror, der havde en rigtig bue og pil. Luca var helt skeløjet af misundelse:

Og så var der besøg af Pablos forældre, der kørte os rundt til alle deres favorit steder (rimeligt træls at finde ud hvor flot der er lige på den anden side af bugten, når man skal hjem 3 dage senere). Vi var på stranden:

Og tog ud til Tiburon (ikke at forveksle med Thyborøn) hvor man kan erhverve sig en villa til den nette sum af 5 millioner dollars. Til gengæld ligner det så at man bor i Italien:

Der har været et par børnefødselsdage:

Og Kristian og ungerne nåede en tur til The Exploratorium sammen med John:

Og sidst men ikke mindst, har Luca sagt farvel til Emilia. Der blev ikke grædt, men det var meget højtideligt med Luca der gav Emilia en afskeds halskæde mens han var iført sit nye jakkesæt (på legepladsen.... han insisterede stædigt på at få det på)

Nu sidder vi oppe i luften over Californien efter at have været MEGET tidligt oppe (kl 5:15 - gaaaab). Pablos mor kom og hentede os for at køre os ned til toget, men da vi møjsommeligt havde fået læsset alle de tunge kufferter ind i bilen og var på vej ned ad bakken, spurgte hun, om ikke vi lige skulle tage turen helt ud til lufthavnen. Det var altså super sødt af hende. Så vi kom frem i mega god tid og kunne nyde en morgenmadspizza med bacon og røræg i lufthavnen:

Paa kuffert indkoeb med en hjerteknuser.

Med kun en uge tilbage begynder der at vaere en del praktiske ting, der skal overvejes. 

Punkt et paa listen er hvordan i alverden vi skal kunne faa plads til al vores habengut i 
kufferter? Heldigvis kan man faa nogle serioest store tasker til ingen penge inde i San 
Franciscos mexicanske distrikt - "The Mission".
Vi lagde ud med en gang morgenmad paa Fat Apples (vi skulle lige fejre at mor her er
faerdig med sit kaempe forsoeg og derfor var hjemme til morgenmad for foerste gang i 
ugevis). Vi havde den samme tjener som sidst og hun kunne isaer godt huske Luca, der havde 
meget travlt med at bestille en hel del varm kakao sidst vi var der. 
Inden vi koerte ind til byen tog vi lige et stop paa "Treasure Island" der ligger midt i
Bay Bridge (lidt ligesom Peberholm og Oeresundsbroen paanaer at der er bebyggelse paa 

Treasure Island. Det blaeste en hel del, men udsigten var flot:

Og saa var der en soeloeve til at ride paa:

Og Luca fik ogsaa fundet sig et -oeh- surfbraedt:

Kristian og jeg har kun vaeret en enkelt gang i Mission distriktet foer og det er naesten
som at komme til et andet land. Der er super flotte vaegmalerier alle vegne:

For slet ikke at forglemme de mest fantastiske pinataer, der haenger baade udenfor og
indeni butikkerne:

Vi fik fundet en biks, der solgtegigantiske kufferter til ingen penge, struttende tylskoerts pigekjoler og jakkesaet til boern (samt underbukser med indbyggede struttende baller, hvis man har brug for den 
slags.....). Teresa har jo faaet en fin kjole i Macys, saa hun fik altsaa ikke noget. I 
stedet faldt vi totalt i svime over de smaa jakkesaet i Lucas stoerrelse. Han proevede skam 
baade smoking og jakkesaet, men endte med jakkesaettet, da han helt klart mere var til 
slips end til butterfly ;-)
Vi skyndte os tilbage til bilen inden parkometeret loeb ud og satte kursen mod "Twin 
Peaks", der er et super flot udsigtspunkt, hvor man kan se hele San Francisco fra den modsatte side af, hvad vi er vant til. 

Luca fik plaget sig til at faa jakkesaettet paa deroppe:

Hold da op, hvor han scorede opmaerksomhed paa den konto! Resten af dagen blev han fulgt af mange blikke og kommentarer, om hvor ekstremt nuttet han var. Han labbede det i sig og resten af familien var faerdige af grin, da han i en japansk butik hoejtideligt gik hen foran spejlet for at rette paa sit slips. Selv den japanske ekspedient kom til at fnise.

Efter Twin Peaks tog vi videre ind til byen, da vi havde lovet Ulrik frokost paa hans yndlingsrestaurant i Japantown. Der er rigtig mange spisesteder derude, men Ulrik insisterer paa den samme restaurant hver gang, fordi de har verdens bedste kyllinge teriyaki. Os voksne fik nu ogsaa noget ganske udenmaerket mad:

Vores plan var at gaa rundt og kigge lidt udenfor, men Teresa blev mere og mere bleg og begyndte at faa feber, saa vi vendte nasen hjemad over Golden Gate Bridge. Der er som bekendt to pyloner paa broen. Den ene ende af broen var fuldstaendig begravet i taage saa tyk som aertesuppe, saa her ses den ene pylon:

Og faa hundrede meter laengere fremme var udsigten en ganske anden:

Eftermiddagen/aftenen er gaaet med at sortere bunkerne af legetoej i de ting, der enten skal saelges, smides ud eller tages med hjem. Vi har faaet lavet en paen stor portion, der skal undergaa foerstnaevnte skaebne, saa paa loerdag formiddag saetter jeg mig op til lagepladsen med ungerne og proever at slippe af med  "herlighederne".

Tiden går!

Om ikke alt for længe er der 80% af familien Frikke, der forlader det amerikanske kontinent og det kan godt mærkes på både børn og voksne. Der bliver snakket mere og mere dansk herhjemme, godt hjulpet på vej af, at der ikke længere er skolegang samt det nyligt overståede besøg fra Danmark. Vi er så småt begyndt at kigge lidt grundigere i skabene, for at danne et overblik over, hvad der skal med hjem og hvad der skal ud. For søren da hvor kan man skrabe meget l… til sig på lidt over et år (især Luca, der gladelig spenderer hele lommepenge formuen i én dollar butikken, hvis han ellers kan slippe afsted med det).

Ulrik og Teresa glæder sig enormt til at komme hjem til vennerne, hvorimod Luca er blevet noget forvirret over hvor hjemme egentligt er henne, så hver gang jeg siger til ham ”Vi ses når jeg kommer hjem” tror han, jeg er på vej til Danmark uden ham. Da han i forvejen ikke håndterer at sige farvel supergodt, kan det godt blive nogle laaaange afskeds-Luca-står-på-trappen-og-råber-på-et-kram-mere-seancer. Teresa har derimod indrømmet at hun egentlig ikke ville have spor imod at gå et år mere på Madera Elementary School, mens Ulrik er ret lettet over at han ikke behøver stifte bekendtskab med den amerikanske Middle School. Dette er blevet yderligere forstærket af at vi fik papirerne fra Portola Middle School tilsendt for nyligt og dem syntes selv jeg så en smule overvældende ud.

Vi er godt i gang med at afvikle farvelmiddage. I aften skal vi på Indisk restaurant der ejes af Rosemarie´s mand. Rosemarie er halvt dansk og står for børnearbejdet i vores kirke. Og så har hun et par tøser selv, der er lige omkring Teresas alder og som hver eneste gang, jeg har set dem, har været iført endnu en ny flæse/palliet/strutskørts kjole. Især den store, Isabella, bliver næsten helt flov, når hun ser mig, fordi hun ved at jeg spørger om hun nu har fået ny kjole igen. Der venter et par børnefødselsdage, flere middagsinvitationer og et enkelt sleepover for Teresa (”Arj mor, jeg kan jo altså ikke tage tilbage til Danmark uden at have haft ét eneste sleepover herovre!”). Ret generelt er det ikke særlig almindeligt at man sover hjemme hos vennerne og Presha, som Teresa skal sove hjemme hos, har aldrig selv prøvet at sove hos en veninde før. Ulrik har lige haft Joonan til overnatning og det er gået OK, selvom han godt nok syntes vi havde nogle alt for bløde madrasser og derfor lagde sig til at sove direkte på trægulvet i sin sovepose. Han var nu alligevel listet op i sengen i løbet af natten.

Undertegnede glimrer personligt ved sit fravær fra familien i disse dage, da jeg er ved at køre mit livs største (og dyreste) forsøg nogensinde. Siden i søndags (i dag er det onsdag, red) har jeg præsteret at tilbringe knap 34 timer i stalden. Læg hertil diverse ærinder oppe i laboratoriet og det er ikke svært at regne ud at jeg tager hjemmefra inden de andre vågner og kun lige når at sige godnat, når jeg kommer hjem igen. I skrivende stund er jeg ved at blive vanvittig af at sidde nede i den underjordiske bygning uden dagslys, internet eller bare et enkelt lille radiosignal og jeg kan simpelthen ikke holde ud at høre ét af de 7 musikalbums, jeg har tilgængeligt på min telefon, en eneste gang mere, efter at have hørt hele spillelisten forfra og bagfra flere gange hver dag. Jeg har ca. 7-10 minutter til rådighed mellem blodsukkermålingerne og efterhånden er min hjerne ved at være så kogt at den ikke en gang orker at spille hjerter fri på computeren – men så kan jeg jo belemre omverdenen med et mere eller mindre hjernedødt blogindlæg i stedet ;-)

Kristian er i gang med at sælge bilen, som vi jo desværre ikke tager med hjem. Der er flere, der har lagt billet ind på den og vi håber at det går rimeligt smertefrit at få den solgt. Vi gav selv 6700$ for den og temmelig mange miles senere er den så til salg for 5500$. Hvis man hertil medregner dollarkursens stigning fra ca 5kr da vi kom til 6 kr på nuværende tidspunkt, så har det bestemt været en meget økonomisk bil at stifte bekendtskab med. Men altså – vi kommer godt nok til at savne al pladsen (og skærmene til bagsædet og kopholderne til Starbucks Drive Thru kaffen og den automatiserede dør åbning/lukning). Vi regner ikke med at vi gider hoste op med 6000 kr (forsikring, nummerplader, syn etc) for at få den tudsegamle Toyota ud på landevejen igen, når vi kommer hjem, så vi tager nok endnu en bilfri periode, indtil der er faldet så meget ro på økonomien/arbejdssituationen/vi-vil-meget-gerne-flytte-til-noget-større at vi kan overskue en bil i budgettet igen. Bl.a. kommer det til at blive nogle dyre ferier de næste par år, da ingen af os har optjent feriepenge herovre. Og så varer det ikke længe før vi skal til at tænke på konfirmationsfester (aaaarhg) og så vil vi jo også MEGET gerne til Californien igen på ferie i en ikke alt for fjern fremtid osv osv. Ak ak de penge altså!