Survival rates and roadkill embroidery

For 14 dage siden blev det allerførste hold mus opereret. I 14 dage non stop har jeg været på arbejde for at give smertestillende, saltvandsindsprøjtninger og flydende kost. Jeg har vejet, fodret og vurderet om de heler som de skal. Musene har kvitteret med at overleve - allesammen. Selv "retardo Mike" (musen der ikke kunne finde ud af at bruge drikkevandssystemet, da den kom). Der plejer at være et par stykker der ikke heler som de skal og derfor ender med at stille deres små muse træsko, men ikke denne gang. Jeg har derfor fået en venlig forespørgsel fra chefkirurgen, der mener at det er på sin plads at alle kirurger får en lille gave, når nu de har gjort deres arbejde så godt (det er vist noget med at det er sket en gang før hvor en anden post doc lavede bandanaer til dem alle sammen). Jeg har jo kastet mig over korsstrings broderi for nyligt og hvad ville være mere passende end denne søde (øhm døde) kanin:

2 weeks ago the first group of my mice had surgery. For 14 days I have been working non at stop providing pain medication, saline injections, and liquid diet. I have weighed them, fed them, and checked their healing progress. And they all survived and are doing well. Even "retardo Mike" - the mouse that was not smart enough to use the water drinking system, when they first arrived. Usually there are a few mice that are not healing well and end up having to be put down. But not this time. The chief surgeon for this reason has kindly requested that little tokens of appreciation should be given to all the surgeons! (it has happened before and the responsible post doc made bandanas for the entire team). I have recently taken up cross stitching, and what would be more appropriate than this little sweet rabbit:

Åh, hvor jeg dog glæder mig til at overrække disse små mesterværker - gnæg gnæg.

I cannot wait to present them with these little masterpieces - muhahahaha! 

Ellers snegler hverdagen sig afsted. Vi er trætte af at fryse, trætte af at Kristian ikke kan arbejde, trætte af et enkelt brev til Green card ansøgningen der ligger og sylter i danmark, trætte af at savne venner og familie i Danmark. Så weekenden har føltes lang og dum. Men vi fik set Super Bowl i går, der endte i masseslagsmål (dårlige tabere? - det tror jeg da nok lige!) og med Kim Kardashian reklamer og et kæmpe Katy Perry midtvejs show. At der så er snefri i dag, reddede ungernes aften. Een af bilerne nedenfor er vores......

Otherwise the days are passing by oh so slowly. We are cold, we are sick of Kristian not bring able to work, and of that last letter to finish the green card application that is stuck in Denmark. We miss family and friends in DK, so the weekend has been long and miserable. But we watched the Super Bowl Sunday evening that ended in a giant fight (poor losers? - oh yeah!), had Kim Kardashian commercials and an amazing midway show by Katy Perry. Today is snow day to the joy of the kids. Our car is one of these (we think.....):

Kom nuuuuu forår: vi ved du kan!

Spring: come ooooon! We know you can do it!