Efter at have overspringshandlet mandag væk, fik jeg tirsdag og onsdag kommet rigtig godt i gang med at få læst op på det forskning jeg skal lave i USA. Jeg har ikke skrevet så meget om det, men kort fortalt, så viser det sig at når man fedmeopererer patienter med type 2 sukkersyge, så er der en hel del af dem, der bliver raske efterfølgende, og det går ufatteligt stærkt taget i betragtning at sukkersyge tager årevis at udvikle. Teorien er, at der frigives hormoner fra mave tarm kanalen efter en operation, hvor man gør mavesækken mindre, der nulstiller metabolisme reguleringen oppe i hjernen, så kroppen godt kan finde ud af at vedligeholde en lavere vægt (man taber sig uden at føle sig sulten hele tiden) samt sørge for at der kan dannes tilstrækkelige mængder insulin igen (bl.a. fordi kroppen bliver meget mere følsom for insulin igen). Det er især sidstnævnte, jeg er meget interesseret i at undersøge, så jeg har læst op på hvad insulin gør oppe i hjernen, og hvordan insulin, der kommer fra blodet over i hjernen, kan bruges til at sende nervesignaler ud til lever og fedt. Det er den yderst simplificerede version af hvad, der foregår, og jeg er noget rusten på hvordan det nu lige er de forskellige hjerneomåder fungerer, men der begynder at være "lys for enden af tunnellen": fx kan jeg nu både udtale proopiomelanocortin uden at slå knuder på tungen og ved hvor det dannes henne, hvilket er godt - især fordi jeg nu skal være en "rigtig forsker" der helt selv bestemmer, hvad jeg skal lave. Jeg har indtil videre primært været involveret i at føre andres ideer ud i livet, så det er grænseoverskridende for mig, helt selv at skulle definere mine forsøg, men hvis jeg skal blive bedre, så er der som bekendt kun een vej frem: at skubbe sig selv ud over kanten!
Der blev nu også tid til at fejre fars dag i den forgange uge. Kristian er mega svær at finde på gaver til (det ved han heldigvis godt selv) og jeg var nok lidt doven ovenpå pragt præstationen med at sende ham en uge til Californien her i foråret og sidst men ikke mindst havde jeg fuldstændig svedt ud hvor lukkede ALLE butikker er på Grundlovsdag........ Da de 3 sure unger - der SKULLE i skole fordi de går på friskole - kom hjem, lagde vi en slagplan om kage og en køretur ud i det blå efter Faderens eget valg. Og der blev også lovet at afkommet IKKE måtte brokke sig over hverken køretur eller destination!
Valget faldt på Dyrehaven og brownies fra den mest fancy bager i området. Luca ville selvfølgeligt overhovedet ikke spise kage, men fik tigget sig til en dyr chokoladebar, som han holdt i sine varme hænder hele vejen til Klampenborg, og værsgo': resultatet blev den vamle smeltede chokolade udgave af en skub-op is:
Men vi fik gået en tur og nydt den gode udsigt (#5menneskerpåmegetsmalbænk):
Og vi nåede næsten tilbage i bilen igen i tørvejr. Ca 2 minutter efter vi havde sat os ind, kom der en ordentlig skylle, så vi endte med at synes det var ret godt timet at vi slap med moderat vådt tøj:
I skrivende stund har panikken lagt sig i det lille hjem ovenpå en forstoppet opvaskemaskine, der valgte at strejke midt i besøget af en større omgang gæster. Aaaaaargh. Kristian har dog heldigvis fået liv i bæstet igen, så vi slipper for at vaske op den halve nat (når man er vant til at have en maskine, der klarer ærterne for een, tager det jo timevis at vaske op. Man skal fx bruge tid på at tage sig sammen og have meget ondt af sig selv før man går i gang :-)
3 kommentarer:
Hvor sejt med din forskning! Glæder mig til at høre om, hvilken slags forsøg du ender ud med at lave. Jeg kan godt følge dig i, at det må være lidt skræmmende, at du selv skal definere forsøget, men sejt er det. Held og lykke med at få solgt den lejlighed! Det kan vist ikke gå stærkt nok...
Jo tak. Vi vil meget gerne snart se en underskrevet købskontrakt (og et visum eller 5.....). Og jeg glæder mig mere og mere til at komme i gang igen. Det er jo HELT vildt spændende, det jeg skal over at lave :-)
Send en kommentar