Læse læse læse. Svede svede svede. Vente vente vente

Mit liv lige nu kan ikke siges at være særskilt ophidsende. Dagene går med at læse eller at have dårlig samvittighed, når der ikke læses. Ungerne har sommerferie lige om lidt og jeg ved, at når først de er hjemme fra skole hver dag, så når jeg nok ikke så meget mere. Dette i kombination med at jeg nu er nået dertil i min ”tour de videnskabelige artikler”, hvor det for alvor er gået op for mig hvor LIDT jeg ved om fedmeoperationer og hjernens regulering af metabolisme kan godt være en noget drænende kombi. Til gengæld kan jeg blive helt oplivet af at høre på humaniora studerendes gruppe diskussioner ude på den Sorte Diamant, hvor jeg hænger ud næsten dagligt. Når de sidder og i ramme alvor diskuterer hvorvidt kreativitet som begreb kun eksisterer i samspillet mellem mennesker skal min læsemakker og jeg virkeligt holde os i skindet for ikke at begynde at diskutere de – ahem – mere håndgribelige udfordringer ved in vivo forsøg en smule højlydt. Vi begynder også at kunne genkende nogle af de andre. Fx ham gutten, der kommer anstigende med en lille rullekuffert og ser MEGET business agtig ud. Men det eneste han laver er tilsyneladende at finde youtube videoer han griner højlydt af. Efter et par timers grineri pakker han nydeligt sin rullekuffert sammen igen og går sin vej……. ??? 

Udsigten på vej ned fra læsesalen. Ikke dårligt

Ind i mellem disse læse sessioner får jeg også hevet Kristian med ned i fitness centeret. Vi har en ret forskellig tilgang til det at give den gas på udstyret, så jeg fnyser ad Kristians (i mine øjne) halvhjertede forsøg på at få pulsen i vejret, mens han så til gengæld er dybt pinlig over at jeg forvandler mig til en kampsvedende idiot der stirrer manisk på pulsmåleren og gisper efter vejret. Han får dog sin hævn, når jeg efter ca en times træning kravler hen til ham og spørger om han da virkeligt ikke snart er færdig, hvortil han ruller med øjnene og påpeger at hans program er noget længere end mit! Således fornøjet med hinandens selskab kan vi diskutere max puls på vejen hjem (en diskussion jeg ALTID trumfer – ha!).

Når jeg ikke læser eller sveder så tjekker jeg min visum status på USCIS hjemmesiden:

eller hænger over telefonen for at være HELT sikker på at jeg ikke er gået glip af et opkald fra ejendomsmægleren, der gerne snart skulle få fundet en køber til vores lejlighed. Den har kun været til salg i 3 uger, men åh hvor er det svært at vente. Det kribler i fingrene for at kunne komme i gang med at planlægge flytning så´n rigtigt og det ER altså svært når detaljer som hvordan finanserne kommer til at se ud og hvornår vi egentlig kan flytte, stadig ikke er afklaret.