søndag den 19. august 2012

Dagen derpå

Som det ikke var svært at fornemme i indlægget fra i går, så var lørdag ærligt talt ikke en fantastisk dag. Jeg kom aldrig rigtigt ud af nattøjet, men til gengæld sov jeg super godt i nat og vågnede nogenlunde frisk. Men ikke så frisk trods alt, at jeg orkede den laaaange løbetur, jeg havde haft i tankerne. Jeg kom godt nok afsted, men blev nødt til at vende om efter 3½km.
Jeg løber som regel op forbi golfbanen og i morges blev jeg helt betaget af forskellen på græsset alt efter om det bliver vandet og klippet efter alle kunstens regler eller ej:
Der blev tid til en gang skype med dem hjemme i DK, da jeg kom hjem, så jeg fik alt det sidste nye sladder om de andre piger i 4. klasse fra Teresa og fik også set Luca´s næsebor og øre og øje i STOR størrelse, da han fandt ud af hvor kameraet sad ;-)

Jeg havde efterfølgende 19 minutter til at nå toget til Berkeley for at tage i kirke. Det var sørme godt at det gik nedad bakke det meste af vejen, ellers måttet jeg have ventet 20 minutter på det næste tog.
Jeg fik snakket med en hel masse og fik scoret mig et par middagsinvitationer, hvilket var lige præcis hvad jeg trængte til, efter at have tilbragt lørdagen i ophøjet ensomhed.

Selvom det er hård at være alene, så har det nu også sine fordele. Fx at kunne dalre ned til toget og tage ind til byen for at være kulturel og gå på museum for voksne på en søndag eftermiddag. Jeg kom nu til at dalre forbi Starbucks først, hvor de pt har et fantastisk koncept ved navn "treat receipt", der betyder at hvis man køber kaffe om morgenen, så kan man efter kl 14 få sådan én her til kun 2 $:
Jeg tog toget ind til Montgomery Station og gik ned til "The Jewish Museum of Contemporary Arts". Vi har før været inde i museumsbutikken - mest fordi det er svært ikke at gå ind i en bygning, der ser sådan her ud:
  
De havde bl.a. en udstilling ved navnet "Do not destroy" der handlede om træer og jødisk kultur. En lidt mærkelig sammenblanding og jeg skal da ærligt indrømme at visse af installationerne var lige kulturelle nok til mig, men der var ét af værkerne, der var det mest fantastiske, jeg længe har set.
En stor sandcirkel på omkring 2m i diameter var lagt på gulvet og oveni sandet var der sat hundredevis af bittesmå, papirstynde, sorte metal silhouetter af træer, planter og blade. De vendte allesammen den samme vej, og når man kom ind i rummet så man derfor kun den ene side. Hvis man bevægede sig rundt om cirklen forsvandt de næsten ud af synsfeltet, fordi de var så tynde, og først når man var kommet godt om på den anden side kunne man se at de var i alskens farver på bagsiden. Det var SÅ flot. Man måtte ikke tage billeder derinde, men jeg har fundet et på nettet i stedet - det kan ses her.

Jeg fik en times tid til at gå derinde og satte derefter kursen mod Yerba Buena Gardens for at sidde lidt i solen og læse i min medbragte bog. Jeg endte på "Samovar", der er en fancy te-café, og fik serveret meget fin te i en rød lænestol i solen:
Bogen er super spændende ("The Forgotten Garden" af Kate Morton - den kan jeg kun anbefale), solen var lige tilpas, lænestolen var blød og behagelig, og teen smagte fantastisk.  Så alt i alt en rigtig god afslutning på weekenden.

2 kommentarer:

Louise sagde ...

Hej Henriette, sender dig ofte en tanke. Det må godt nok være antiklimaks at have sendt hele det herlige cirkus med flyveren. Men fedt at høre du får dig en masse oplevelser on your own. Er spændt på at høre, hvordan ungerne har det med at være kommet hjem til skolen igen....
knus herfra

Henriette sagde ...

Hey :-)
Jeg har ikke hørt andet end at ungerne rånyder at være hjemme i DK. Hver gang jeg snakker med Kristian har de lige været hos enten den ene eller den anden legekammerat eller har den tredie med hjem. Så det er vist gode tegn.
Og ja - jeg prøver at få så meget som muligt godt ud af tiden herovre selvom huset er ret tomt. Det kommer trods alt ikke til at ske igen lige med det samme (hvis nogensinde) at jeg i dén grad kan gøre som det passer mig, når det passer mig.
Hils familien