A blog about being a Danish Scientist who has dragged her family from the West Coast, The Midwest, and the East Coast. It’s the highs and the lows and everything in between fueled by sarcastic humor
søndag den 19. februar 2012
Shaved ice hos Matsumoto
Efter plantagen var planen at køre videre op til "Surfer dude" området ved nordkysten for at indtage Shaved Ice hos Matsumotos - det tilsyneladende eneste anstændige sted at indtage den slags. Inden da nåede nogen af os at få appetitten tilbage og vi lagde derfor ud med et besøg hos Pizza Bob. For første gang nogensinde kunne Ulrik ikke spise sin burger op!
Vi slendrede derefter ned ad vejen til vi kom til en lille biks med en laaaang kø. Matsumoto er vist Oahus svar på Lydolphs på strandvejen..... Konceptet er enkelt. Is bliver knust til grødis agtig konsistens og derefter lagt op i et kræmmerhus, så det ligner en snebold. Herefter hældes der sirup på i 3 forskellige smagsvarianter/farver. Ungerne fik stort set slurpet sig igennem hele portionen. Jeg måtte give op på halvvejen, men jeg har vist også den laveste tolerance tærskel for kunstige farvestoffer.
Vores bil uden surfbrædt på taget skilte sig i høj grad ud. Heroppe lever man kun for een ting - surfing. Området er ramponeret på den fede måde med hippiehuse, skrotbunker af biler til at transportere surfinggearet rundt på og solbrændte børn med uglet hår,der sandsynligvis har siddet på brædtet lige siden, de lærte at gå.
Sendt fra min iPad
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar