Kulinariske højdepunkter

Her i foråret har jeg prøvet at få lavet noget hyggeligt med hver af ungerne enkeltvis. Ulrik og jeg tog på j-popcon (japansk popkultur messe med især manga i fokus), og i lørdags var det Teresas tur. De 2 allerbedste former for oplevelser man kan byde hende er mad og shopping. Faktisk er hun noget nær utrættelig i begge discipliner, så det blev først til en tur på Sticks and Sushi, og her er det vigtigt at understrege at det kun er een der du'r i hele København: den der ligger på toppen af Tivolihotellet! Her har de noget så genialt som gynger bag baren, så min kaffe og Teresas (andet glas - det smagte nemlig forrygende godt og måske kom mor her til at smage lidt for meget på sin datters drikkevarer - host host) ingefær/citron sodavand kunne nydes siddende i gynger med udsigt over Københavns havn.

På vej ud til toiletterne er der glasgulv med kig ned til gaden - kan dog ikke anbefales folk med højdeskræk:

Og sidst men ikke mindst, så kan man drible lige over på fisketorvet og tilbringe resten af eftermiddagen foran et prøverum i H&M og føre dybe samtaler a la "arj mor, kan du ikke lige finde den her i en anden størrelse/farve/slags". 

Der indtraf også kulinariske højdepunkter søndag, hvor ungerne fik et velfortjent stort påskeæg hver (noget med en mor der sagde, at hun kun købte påskeæg til dem, der lavede gækkebreve, og så lavede de faktisk gækkebreve alle 3!). Jeg havde ikke kigget godt nok på æggene inden jeg købte dem i Fakta, og der var rimelig meget rimelig klamt slik i. Bl.a. denne helt igennem labre nutellaklovn:

..... der kunne pynte morgenmaden, så det lignede der havde været en hund med tyndskid forbi (bemærk den photobombende nutellaklovn der i dagens anledning var standin for den photobombende teenager):

 

Og ja, vi spiser stadigt af pap tallerkener for håndværkerne nåede da ikke at gøre sig færdige inden påske.

Forårsidyl i kolonihaven

Påskegløgg og konfirmationsjakkesæt

Vores jul i Californien for 2½ år siden var ret amerikansk: plastik juletræ, kulørte lys, gaver julemorgen og sweet potatoe mos med skumfiduser på toppen. Det var rigtig hyggeligt og vi nød det og led ikke afsavn med danske traditioner. Og så alligevel - for vi kunne overhovedet ikke få nok af gløgg forrige år i december, ej heller sidste år. Og da Kristian fandt luksus gløgg i Aldi til en tier (sat ned fra 40 kr nemlig) for nyligt, så skyndte vi os at hapse et par flasker og har indført begrebet "påskegløgg" herhjemme. Især når det nu er så koldt udenfor, så er det faktisk ikke helt ringe og kan klart anbefales. Vi skal under alle omstændigheder sørge for at indtage det i så store mængder på forskud at vi kan klare os et par år eller 3.......

 

Dagen i dag har budt på påskeferie med ekstra spænding indlagt "kommer der håndværkere eller ej?".Vi tog chancen og sov længe i morges med fare for at blive vækket af en kæk blikkenslager.

Der KOM håndværkere, men de havde primært travlt i de andre lejligheder i dag, så vi havde kun fornøjelse af lydene!

Jeg forsøgte mig endda med LCHF vaffelbagning til morgenmaden og de blev ganske gode hvis jeg selv skal sige det omend Luca var af en lidt anden mening. Tak for lån af vaffeljern, Maja :-)

 

Planen var at dalre rundt på Strøget og Luca forsøgte ihærdigt at overtale os til at give lommepenge på forskud, da hans finanser for april VAR opbrugt. Vi sagde nej, men forbarmede os alligevel til at købe nogle skud til hans legetøjspistoler, da han har holdt sig selv med både tandpasta og tandbørste denne måned (???). Der var dog een betingelse: han måtte love IKKE at plage om alt muligt andet. Han har rigtig svært ved at lade være og endte med bekymret at efterlyse gaffatapen inden afgang, for så kunne han selv tape sin mund sammen og dermed kraftigt forøge chancen for ikke at falde i plage-fælden. Det gik nu OK uden gaffatape og han plagede "kun" om gavekort til Matas (til at købe eos læbepomader), knob reb, viskelædre, sytråd og slikkepinde. Suk.

 

Første stop var var Mad&Vin i Magasin hvor Kristian havde lidt rest-gavekort tilovers. Vi købte bl.a. de her skumfiduser, der smager f.a.n.t.a.s.t.i.s.k (bemærk den "photobombende" teenager):

 

Vi havde også snakket om at kigge på jakkesæt til Ulrik. Det har været oppe til ophedede diskussioner herhjemme, da jeg mener det er noget nær spild af penge at kast knap 1000kr efter en habitjakke til en teenager i voksealderen, så vi endte i Røde Kors genbrugsbiksen inden ved Gl. torv hvor vi for den formidable sum af 249kr fik udstyret ungen med en Bertoni jakke, et par pæne bukser og et silkeslips. Hvabehar!

 



Ulrik er rørende enig i at det er langt bedre at støtte projekter i Afrika med sit køb fremfor de andre butikkers reklame pamfletter med gele hårede selvfede teenage drenge, der fører sig frem i butterfly og smarte sko. Og ja - han er faktisk glad for sættet selvom han har en mekanisme der prompte udlyser mærkelige grimasser ved syn af et kamera.

Lige her til sidst så er træerne i gården næsten ved at springe ud. De får de flotteste hvide blomster hvert forår der hænger i store fede klaser i ugevis. Jeg nyder det hvert eneste år og kan ikke lade være med at tænke på hvordan det bliver at se foråret i Michigan.



De første laaaange dage i "Vandløse"

Som tidligere nævnt har det hele flasket sig så fremragende at nu hvor vi har en lejlighed, der helst skal være solgt pr 1/8, så rykker der jo selvklart håndværkere ind og begynder at flå gamle vandrør ud i hele opgangen. Vi kan derfor ikke rigtig sætte til salg (ej heller komme i gang med at shine fx køkkenet op) den næste lille måneds tid. Der er dog sat intermistisk vandforsyning op på bagtrappen og med hjælp fra vores nye bedste venner:
.....den gule vandkande til toiletcisternen:

......og camping plast dunken til alt det andet:

så går det faktisk nogenlunde OK. Vi kan godt fornemme at vi har vores gang på bagtrappen noget oftere end resten af opgangen, men vi er nu en gang også en familie på 5 personer.

Jeg har egentlig haft ferie de sidste par dage, men da der ikke så meget ved at være derhjemme sammen med støvdørene, plastik kopperne, håndværkerne og generelt rod, så har jeg taget på arbejde alligevel. I dag har jeg fx nået at printe 12 artikler ud, der skal gøre mig klogere på det, jeg skal lave i USA. De har ligget og gloet på mig mens jeg i desperat overspringshandlings bonanza både har ryddet mit skrivebord op og sorteret ud i alle de gamle filer på min computer (og nu skriver blog indlæg - host host). På positiv siden er at jeg går lige om lidt for at være med til påskeklip i SFO'en.

Teresa har lagt hårdt ud nede i klubben med denne cyklopiske påskehare med sut (????) samt et nyopfundet gækkebrevsdigt: "gæk gæk gæk gok gok gok mine høns går amok"

så jeg er spændt på om jeg kan leve op til det kreative niveau

April snar, visum status og det næsten solgte sofabord

For nu at starte med det aller vigtigste: 1 april! At lave aprilsnar hjemme hos os er et hit. Især for mig, der har bildt ungerne de sygeste ting ind gennem årene. Det er faktisk ikke let, at finde på noget de hopper på efterhånden. Men jeg er stolt af den jeg fandt på i år.
Here it goes:
"Ungeeeeer? Jeg har altså fået en mail, vi lige skal snakke med jer om. Den er fra professoren ovre i USA. I kan godt huske, at han bor et andet sted lige nu, så han osse skal flytte til Michigan, ikke?" (indsæt selv børn, der nikker). "Det viser sig at hans kone er rigtig glad for at ride, så de har kigget efter et hus ude på landet, hvor de kan have et par heste, men nu har de fået tilbudt et større landsted med flere heste og opdræt af hundehvalpe!" (gnæg gnæg, heste og hundehvalpe = al mistro er nu glemt og begravet). "Det er super lækkert og ligger ud til en skov og en sø og der er flere huse op grunden. Problemet for dem er, at de ikke har tid til at tage sig af alle de dyr, men professoren kunne godt huske at far jo ikke havde noget arbejde, når han kommer, så han har spurgt om vi var interesserede i at flytte med derud. Så kan vi få lov at bo så billigt at far slet ikke behøver at arbejde, men til gengæld skal I jo så hjælpe til med at passe hestene og hundehvalpene efter skole". Et viola! De hoppede alle i med begge ben. Og ja, den var måske lidt streng, men jeg havde faktisk ikke troet jeg kunne få skovlen under dem igen i år. Til gengæld tør jeg ikke rigtig tænke på, hvad de kommer til at gøre gengæld med nogle år ude i fremtiden. Een ting er sikker: det bliver IKKE kedeligt :-)

Og apropos emails, så fik jeg faktisk een fra universitetet i går. Den var meget "tillykke og hurra" agtig, for de ville gerne sponsorere et H1B visum til mig. Jeg havde egentlig regnet med et J1 visum, men for mig er H1B langt bedre, da det dels gælder i længere tid, jeg kan søge arbejde hos en anden arbejdsgiver undervejs, og så skal universitetet i øvrigt betale min flybillet hjem, hvis de fyrer mig (????). Så jeg blev selvklart også helt smigret. Altså indtil vi fik kigget på hvordan Kristian så ville være stillet..... Han skulle i så fald være på H4 visum, der ikke (som i overhovedet og på ingen måde slet ikke) giver ret til at arbejde
:-(
Hele aftenen i går sad vi begge to og surfede internettet tyndt for visum regler, og stødte på interessante ting såsom en facebook gruppe for folk på H4 (også kendt som depressions visum) der kan skrive "what a wonderful wednesday morning" til hinanden og dele deres historier om, hvordan de føler sig trådt på af systemet.
Jeg tror vi holder os til J1 og J2 for nu!

Sidst men ikke mindst, har jeg fået et tæt og nært forhold til gul&gratis. Siden sidst er der røget en vase, 2 modeltog stationer (solgt til en mand i kokkedal, der har uploadet et profil billede af sig selv med en nylonstrømpe over hovedet - but why?), og så har vi været ½ cm - bogstavelig talt - fra at sælge vores sofabord. Jeg fik en sms fra en interesseret køber (en ung indvandrer pige viste det sig) der meget gerne ville hente bordet. Hun misforstod mine sms'er, blev ved at udskyde afhentningen, og jeg var ærlig talt pænt træt af hende. Men så kom 2 af hendes veninder i onsdags. Begge unge indvandrere, der snakkede ghetto dansk, konsekvent kaldte hinanden for "skat" og var ret så generte. Arj, men de var SÅ søde, og ville SÅ gerne gøre det godt. Så de slææææbte bordet ned ad trappen til deres alt for lille bil, hvor det selvfølgeligt ikke kunne være. De havde troet de kunne skrue benene af, men det kunne man jo ikke. Kristian tilbød at køre ud med det, men det var ½ cm for stort til vores bil osse, så han måtte slææææbe det op ad trappen igen, og nu står det så stadigt her i stuen og griner af os. Suk.

Her til sidst får I lige et par stemningsbilleder fra Michigan (frisk fra internettet), der viser sig at være langt flottere end forventet:

En uge senere

I dag er det en uge siden vi fik vendt op og ned på vores fremtid. Altså, vi havde jo på forhånd taget beslutningen om, at jeg ikke skulle søge en stilling i USA, hvis ikke vi var klar til at tage afsted, men lige nu føles det som at sidde i en vogn der laaaaangsomt kører op med toppen af en ALT for høj rutchebane. Gys.

Udover at rende forvirrede rundt i cirkler om os selv og panikke over at skulle pakke et helt liv i Danmark sammen - for det meste kun afløst af apatisk sofasidning - har vi da nået de første par småting.

• Jeg er blevet oprettet som bruge på Gul&gratis og er begyndt at sætte ting til salg. Indtil videre er det lykkedes os at slippe af med 27 bøger og 1 juletræsstjerne. Hurra - eller noget. Jeg kan fornemme at det måske bliver lidt op ad bakke, og tips til hvordan man bliver supersælger via internet annoncer modtages gerne (byd evt på nedenstående).

• Luca og jeg er gået i gang med at rydde op i bunkerne af legetøj. Luca er en "hoarder" af natur så vi tilbragte en hel aften med at tage stilling til hver E.N.E.S.T.E dims i een af hans mange kasser. Vi har lovet ungerne at de må beholde en flyttekasse hver, som bliver i Darnmark, da jeg ellers tror det bliver for overvældende for dem. Luca gik alligevel i panik lørdag aften, da jeg satte ting til salg og skyndte sig at skille sit elskede løbehjul ad, så det kunne være i en kasse.
• Vi har brugt alt for meget tid på at surfe boligannoncer både i Ann Arbor og her i København. Vi skal sælge lejligheden. Dels fordi vi ikke skal bruge den, men vi skal også have penge frigivet til at flytte for, og det er til at få stress over. For at gøre timingen helt perfekt rykker der håndværkere ind i hele april for at skifte vandrør i vores opgang, så vi bliver nødt til at have is i maven og vente på, at de er færdige, da det nok ikke fremmer et salg at have håndværkerrod, afmonterede køkkenskabe og støv over det hele.                    
• Til gengæld er det jo latterligt billigt at bo i Ann Arbor (der er Michigans dyreste by!). For den samme månedlige husleje vi gav i Bay Area kan vi få palæer lidt uden for byen på 300m2 med jacuzzi, brændeovn, indgangshall med trappe, 2 toiletter osv osv. Vi starter dog nok ud i noget mindre, der er tæt på universitet, da jeg med stor sandsynlighed skal køre forsøg, der undervejs kræver at jeg nærmest flytter ind i laboratoriet/dyrestalden (AKA det glade liv som in vivo farmakolog).
• Og så er der jo lige det med pas og visum. Vi skal have nye pas - alle 5. Og da Kristian skal til San Francisco i slutningen af april, er det altså NU det skal gøres, da han ikke kan ESTA registrere sig til den tur og så skifte pas undervejs. Så i går tog vi først til fotografen. Med et barn der havde hilst inderligt på asfalten med hele ansigtet dagen før (vi har joket meget med at vi fremover bliver nødt til at medbringe et rivejern på alle rejser, så han lige kan få en tur inden paskontrollen........) og en teenager med dreads der sad i vejen for ørerne - de SKAL kunne ses på et visum foto - så han var nødt til at få en net lille elastik i sine dreads. Det lykkedes ham at sidde og se alvorlig ud selvom resten af familien var ved at bukke under af halvkvalte fnis. Derefter hastede vi op til borgerservice og fik fornyet passene. Og oh fryd, man (inkl ungerne) skulle SELV skrive under på passet, og hvis man var over 12 skulle der også lige en fingeraftryksscanning til, hvilket Teresa på 11 år var temmeligt muggen over.

• Sidst men ikke mindst er Kristian fra og med i dag blevet fritstillet fra sit arbejde pga endnu en runde større nedskæringer = 6mdrs løn + det løse; hjælp til komme videre på arbejdsmarkedet (professionel sparring på at lave resumes mm målrettet mod USA); samt masser af tid til at få styr på tingene herhjemme. Sjældent har en afskedigelse passet så godt ind i planerne for fremtiden.

Så vi keder os bestemt ikke. Ej heller taget i betragtning af at vi har en konfirmation lige om hjørnet.

Cirkus Frikke version 2.0

Så er vi tilbage! Det er lige knap 1½ år siden der var aktivitet herinde sidst, men det skulle der gerne blive lavet om på nu.
For at starte hvor jeg slap, så kom vi hjem til Danmark igen (ad et par omgange), hvilket var en hård landing. Vi havde glædet os til at komme hjem. Jeg havde især glædet mig til at skulle høste frugterne af alt mit hårde arbejde og lande en god stilling, og så ville vi gerne flytte i noget større, se alle vores gamle venner og familie rigtig meget osv osv. I stedet blev det til arbejdsløshed til mig, ingen udsigt til at kunne flytte lige foreløbig og erkendelsen af at alle har meget travlt i Danmark.
Så vi begyndte at vende blikket tilbage mod Californien hvilket resulterede i en større forskningsråds ansøgning fra min hånd, der skulle være en billet til San Diego.
Mens jeg ventede på svar var (og er jeg stadig) i løntilskud i mit "gamle"laboratorie, hvor jeg skrev min ph.d.
I februar måned (efter 6 mdrs intens og neglebidende venten) kom der endeligt svar.

Et afslag.

Og jeg gider ærlig talt ikke trætte nogen med hvordan det føltes......... Men jeg vil hermed gerne undskylde til kolleger, venner, familie, en enkelt KU professor og sekretæren i Pharmadanmark, for at have tudet på jer (nej, jeg er IKKE stolt af det). Men der skal da lyde en stor tak til Teresa, der spontant udbrød "så har du haft forventningens glæde, mor, og det er altid den største!" - jo tak.

En lille uge senere dumpede der så en mail ind med et linkedin uddrag fra en professor i USA, der søgte post docs til at starte et nyt laboratorie op i Michigan.
"Hrmpf - det er jo ikke Californien!".
"Hm, men det ser ret spændende ud",
"Hmmmmm, måske skulle vi prøve?"

Jeg sendte en mail og 2 uger senere havde jeg været til skype samtale, havde sendt en ansøgning, og mødtes med professoren der alligevel skulle til København. Det gik faktisk rigtig godt. Vi mødtes på Bella Sky og jeg fik selvfølgeligt trumfet igennem at der kun var eet sted at opholde sig - nemlig Sky Bar, og brillerede ellers ved at fortælle at mine børn var hhv, 14, 8 og 5 år gamle, hvilket jeg trak i land igen med det samme, men jeg bilder mig selv ind, at det må have medvirket til at give mig noget "forsker credit" så'n at glemme hvor gamle mine børn er........... for jeg endte med at få tilbudt en stilling.

Vi har gået meget stille med dørene de sidste par uger, da vi ikke havde lyst til at proklamere et afslag - igen. Ungerne havde kun fået at vide at jeg havde søgt en stilling på Universitetet, som jeg meget gerne ville ha', og eftersom de flere gange selv spurgte om jeg dog ikke bare kunne søge noget andet i USA, var det svært at tie stille. Men det lykkedes og det var fantastisk at kunne fortælle dem at vi flytter tilbage igen. Der er dog opstillet følgende krav:
- Det FØRSTE vi gør, når vi er landet er at gå på Starbucks så Teresa kan få sig en "iced Chai Latte"
- derefter styrter vi ned i den nærmeste løbehjuls butik og køber et nyt løbehjul til det stakkels yngstebarn, der ikke må det gamle med i kufferten
- sidst men ikke mindst skal vi finde et hus med 2 toiletter og et værelse Ulrik kan have helt for sig selv

Så "stay tuned". Der skal nok komme mere. Nu skal vi lige bruge lidt flere dage på at komme os, for det er en smule uoverskueligt at skulle danne sig et overblik pt.