mandag den 30. juni 2014

Berlin: DDRs fortræffeligheder og vores Segway flop

Alle 3 unger har forladt hjemmet for en kortere bemærkning, så Kristian og jeg har udnyttet muligheden for at komme på ferie UDEN børn (det er så lige 13 år siden sidst......). Det blev Berlin med fly og en lejlighed i Prenzlauerberg med det formål at gå så meget som muligt uden at blive afbrudt af ømme børneben samt at spise så meget som muligt på cafeer og restauranter der ikke behøver ha' pommes frites på menu kortet. Vi har indtil videre været her i lige knap 24 timer og det er gået over al forventning. Berlin er jo fantastisk! Og billig! Og flot! 

Programmet for i dag var at slentre ind til Mitte for at se DDR museet og Berliner Dom. Men først var der morgen mad på en lokal cafe, der ville have gjort Luca grøn i hovedet af misundelse:
Se lige den lille smørpakke! Bare ærgerligt at det nok ikke går at snige den med hjem i håndbagagen (jeg gider i hvert fald ikke prøve). 
På vejen ind mod Mitte og Alexander Platz kom vi forbi en kirkegård:


Der var så fint og forfaldent og gammelt at vi næsten glemte at vi var midt i en by.

Næste stop var DDR museet. 
Kristian fik "prøvekørt" en trabant til stor fornøjelse:
 
Udstillingen var primært rettet mod hvordan dagligdagen formede sig for østberlinere. Børnene blev udsat for socialistisk pottetræning
og lærte i skolen at kaste med små håndgranater af træ fremfor bolde: 


Skræmmende. 

Kl var næsten blevet 12 inden vi kom ud og Berliner Dom lå lige på den anden side. Så vi besluttede at spare entre billetten ved at tage til gratis Mittagsmesse og spise kage for de penge vi havde sparet.... Både kage og messe var formidable. Faktisk var det kun fedt at få lov at høre det kæmpestore orgel i aktion med maven fuld af apfelstrudel.

Vi holdt os i nærheden af Alexander Platz, hvor jeg havde booket en to timers segway tur som fødselsdagsgave til Kristian. Jeg tænkte det var på tide at lave noget sjovt for en gangs skyld. Det var mega skægt:

Eneste (og gigantiske) minus var at jeg havde overset at man i Tyskland skal have kørekort for at betjene sådan een i trafikken. Øv øv øv. Så her sidder jeg foran biksen og blogger mens Kristian drøner Berlin rundt (pengene kunne ikke returneres). Men jeg fik da en halv times køretid - og det var som sagt mega fedt. 

Planerne for aftenens fødselsdags middag efter eget valg af fødselaren bliver en tur på Schnitzel Kongen. Vi ses på den anden side af et par tusind kalorier :-)

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Ahh elsker Berlin! Nå, så du skal måske ligesom jeg lære at køre i USA? Selv om jeg absolut hadede at lære at køre bil (adrenalinen satte i gang så snart jeg satte mig bag rettet), er jeg glad for den frihed, det giver mig i dag :-)

Henriette sagde ...

Åh - skulle du også først lære det som "nogen og 30 årig" i USA - og klarede det uden at dø af skræk! Så er der måske håb forude for mig. Jeg ved jo godt at jeg bliver nødt til det, men føj hvor har jeg ikke lyst. Jeg foretrækker til hver en tid en hvæsende rotte i stedet ;-)