lørdag den 4. august 2012

Hip med hippierne eller hippie med de hippe eller.... whatever!

Så er det ved at være en lille uge siden resten af familien drog hjem og hold da op hvor har jeg gjort rent. Nu gider jeg simpelthen ikke se på en klud igen i lang tid efter at være blevet færdig med vinduespudsningen i går aftes (på den dovne måde = køkkenrulle og sprayflaske, men det blev bemærkelsesværdigt pænt).
Ærlig talt, så savner jeg dem allesammen rigtig meget og her er godt nok tomt. Jeg bliver normalt ret stresset over rod, og nu har jeg så mit helt rod-frie hjem, der sjovt nok føles mere som en boligudstilling. Der er åbenbart ikke nogen gylden middelvej, når det kommer til den slags! Jeg tror weekenderne godt kan gå hen og blive ret lange. Mange af dem, vi har lært at kende herovre er børnefamilier, hvilket begrænser "hænge ud i løbet af dagen i en weekend" potentialet ret så kraftigt. Heldigvis er der stadigt masser at foretage sig, hvis bare man googler ihærdigt nok og i næste weekend, har jeg meldt mig til en workshop inde i Berkeley, hvor man lærer at lave vedhæng til smykker med egne billeder i.

I dag har det været første weekenddag, så jeg hastede ud ad døren for at komme ind til byen og slippe lidt væk fra forstads stilheden. Først blev jeg dog nødt til at runde laboratoriet, da der skulle afsluttes nogle småting fra i går. Det gik mindre godt. Jeg fik gjort prøverne klar, men apparatet, der skulle analysere dem nægtede at gå i gang. Jeg prøvede mig lidt frem og endte med at få hele lortet til at gå ned. God start på dagen :-(

Dagens udflugtsmål var Haight-Ashbury området, der var det helt store tilholdssted for hippierne i 60´erne, og stadigvæk indeholder flere indiske røgelsesbikse, genbrugstøj og hashbutikker end andre områder her i byen. Jeg gik derud fra midtbyen - en pæn gåtur på omkring 5 km, hvor man starter ud med turister, sporvogne og H&M, længere nede ad gaden bliver der flere og flere pantelånere, narkomaner, kørestole og alfonser med lilla jakkesæt, gule sko og blød hat (OK, jeg ved ikke om han var en alfons, men hvem ville ellers gå klædt sådan?), så tynder det efterhånden ud i folkemasserne, der begynder at dukke små hyggelige butikker op. Til sidst ser fortovet sådan ud:

Så er man der næsten. Men først skal Buena Vista park forceres og udsigten nydes:
  
Jeg kunne heller ikke lade være med at tage lidt billeder af gadekunsten undervejs:
 



 Man er slet ikke i tvivl, når man er der. Man kan evt bare følge lugten af røgen (og nej, det er ikke cigaretrøg.....) eller kigge på udvalget af butikker:
 Der var nu også de lækreste tøjbutikker og jeg var simpelthen NØDT til at eje denne cardigan:
Især vintage butikker, er der mange af. De spænder alle tidsaldre og een af dem havde tøj helt tilbage fra starten af 1900 tallet med ekspedienterne behørigt iført store kjoler og store hatte med fjer.

Jeg var også inde i en ret så morbid biks. Man måtte desværre ikke tage billeder derinde, men her er et fra udstillingsvinduet:

Det er små dukker med fuglehoveder. 
Man kunne få smykker i samme design (dvs med små udstoppede fuglehoveder på), der var smykker med kindtænder, en armadillo kurv (dvs ryggen var kurven og halen var foldet op, så den kunne bruges som håndtag. Nydelig foret med ternet stof i øvrigt), klamme bugtaler dukker etc.

Det var en stor oplevelse at være derude, og jeg er lidt ærgelig over, at jeg ikke fik kommet derud lidt før. Men mon ikke jeg får taget turen igen i en af de næste laaaange weekender?

6 kommentarer:

PeterK sagde ...

Der er lidt hippie i dig !

christunte sagde ...

Det er virkelig flot! Men alligevel en noget morbid udsmykning. Den workshop i næste weekend lyder rigtig spændende!
(Og - hvis jeg havde fri til det, så ville jeg SÅ meget komme en tur. Men altså....)

Henriette sagde ...

Ja, der skal lidt mere end en forlaenget weekend til, hvis man skal herover. @Peter: hvem af os to hoerer mest hippie musik? ;-)

PeterK sagde ...

Ja hvem gør det Henriette ??!!

Henriette sagde ...

Det er da ikke mig, der hører Neil Young, The Doors osv. Hvis ikke de er vaskeægte hippier fra den rigtige hippietid, så ved jeg snart ikke.....

PeterK sagde ...

Doors hører jeg nu ikke...