søndag den 22. april 2012

Cherry Blossom Parade

Her i april måned har kirsebærtræerne blomstret. Det er en vigtig højtid i Japan, der derfor også bliver fejret i Japantown herovre. Centeret står på den anden ende et par weekender i træk og højdepunktet er en stor parade, der fandt sted i dag (søndag).
Vi kom ind til byen efter paraden var sat i gang, men da den slet ikke kan måle sig med den kinesiske nytårsparade hvad angår antal tilskuere og antal parade deltagere, så fik vi en fin udsigt uden at skulle forcere en mur af mennesker. Paraden var fantastisk. Der var deltagere i alle aldersgrupper:


  Paraden var også et studie i japansk fodtøj:
Men den fedeste paradevogn var helt klart dén med alle de manga-tegneserie-udklædte teenagere:
Og så kom denne her også forbi:
 
Det var en løve, der var helt i hopla. Den piskede rundt og skræmte børnene. Luca stilte sig spændt ud på vejen, men fløj 1½ m baglæns ind på fortovet, da den pludselig løb lige hen til ham og prøvede at "bide" ham i maven. Jeg havde givet kameraet til Ulrik, da jeg tænkte at han kunne nå at tage et billede, men inden han havde set sig om, havde den hugget hans vandflaske. Vi nåede ikke at få et billede af den med Ulriks flaske i munden, men den gentog tricket adskillige gange, som det kan ses ovenfor. Den vimsede væk mens den vrikkede med bagdelen for fuld udblæsning.
Ungerne fik hurtigt lært at jo mere man vinkede jo større var chancen for at der kom slik retur, og de fik scoret sig en del karameller. Eneste minus ved dagen var manglen på varme. Vi troede søndag også ville blive en varm fornøjelse og havde iklædt os derefter, men endte eftermiddagen med varme drikke på Starbucks og kolde tæer.

2 kommentarer:

christunte sagde ...

Den løve lyder ret sjov..... Fedt, at I fik set paraden!

Henriette sagde ...

Ulrik blev helt rød i hovedet og var nødt til at løbe efter den for at få sin vandflaske tilbage - fnis.