Black Diamond Mines

Før skolens "Spring Break" havde vi aftalt at jeg tog en enkelt fridag, så vi kunne køre op til Black Diamond Mines (ligger her). Det blev så mandag, da det desværre ikke ser ud til vi er helt sluppet for regnen endnu resten af ugen. Vi havde egentlig regnet med at det ville blive en længere køretur, men da der går motorvej fra dør til dør tog det kun knap en time at komme derop.
Første fantastiske natur oplevelse var - tadaaaah - en grusbunke!
Selv Ulrik blev helt grebet - se med på denne video.

Næste stop var "Rose Hill Cemetary", der er en gammel kirkegård fra dengang, der var en by og heftig kulmine drift i området. Langt de fleste af gravstederne tilhørte børn.....
Det var dog ikke mere makabert end at frokosten kunne indtages i skyggen af et kæmpe cyprestræ. Luca fandt hurtigt en gren med "smølfebær" og fik den vældig fine idé, at dem, der fik et bær af ham, ville også få lov til at kontrollere alt, han gjorde. Ulrik fik sjovt nok ikke helt lige så mange bær forærende som Kristian og jeg (wonder why?).
Turen gik videre op og over den ene bakke og efterhånden skiftede landskabet karakter til rød klippegrund og tørre buske:
Der var også mange træer med røde grene. Ulrik havde lært om dem på sin lejrskole med skolen og kunne fortælle at de kaldes "refrigerator trees", fordi den røde bark altid er koldere end omgivelserne. Jeg stod og mærkede efter på een af grenene, da der kom et par ældre friluftsentusiaster gående. De skulle lige høre hvorfor i alverden, jeg dog stod der, og holdt på et træ. Jeg snakkede om hvad ældstebarnet havde fortalt og de rystede på hovedet og syntes det var noget værre pjat - indtil de selv fik mærket efter. De havde vist ikke lige regnet med at blive trumfet af en 12 årig! Her ses træet:
Der blev også tid til en kaffepause til de voksne, da vi nåede et område med sandsten og stejle skrænter. Luca ville meget gerne lave "avalanches" (mor her er imponeret over sønnikes ordforråd) og vi måtte jævnligt trække ham væk fra skrænterne.
Lige inden p-pladsen fik vi gået forbi en gammel mineskakt:
Der var desværre ikke mulighed for at komme ned i minerne på en hverdag, så vi måtte nøjes med at kigge.

På vej tilbage kørte vi forbi "Frihedsgudinden"
Der er deadline for selvangivelserne herovre d. 17 april og vi har flere steder set stakler stå i vejkanten klædt ud som frihedsgudinden for at svinge med et "Liberty Tax" skilt. Sjovt nok er der ikke en eneste af dem, der har set særlig begejstrede ud, og det er der vel heller ikke grund til, når mindstelønnen herovre er 7,25$ i timen og der ikke gives drikkepenge for at stå i vejkanten.