For nu at starte helt ved begyndelsen, så kom ungerne hjem fra skole en dag - ikke særlig lang tid efter skolestart - og fortalte, at der var en dame, der havde snakket til dem på dansk. Damen viste sig at hedde Birthe og hun har sin daglige gang på skolen som farmor til et par drenge deroppe. Kristian har efterfølgende snakket en hel del med hende og vi har også været inviteret på middag hos hendes søns familie i efteråret.
I den nyligt overståede weekend var vi så blevet inviteret med i sommerhus oppe ved kysten ca. 150km nord for El Cerrito. Vi tog tidligt afsted fredag. Ungerne skulle have den sidste omgang vaccination overstået kl 14, og så kørte vi ellers direkte fra lægehuset og op nordpå. Den første halvdel af vejen var motorvej, men da vi nåede nord for Petaluma, var det den berømte (og berygtede) Highway 1, der skulle forceres. Og ja, der er utroligt smukt med storslået udsigt over Stillehavet, forrevne klipper ned til vandet, hval sprøjt i horisonten og små hippie landsbyer på vejen – altså hvis man vel at mærke kan overskue at kigge op fra brækposen og ud af vinduet! Vejen består visse steder af uendelige hårnålesving op og ned og ind og ud i én uendelighed – eller sådan føles det i hvert fald. Det var dog kun Ulrik der fik brugt sin pose – vi andre slap med kvalmen.
Efter 3½ times kørsel nåede vi frem til sommerhusområdet, der ligger midt imellem Sea Ranch og Gualala. Det minder meget om Vesterhavskysten pånær at husene er større og at der vokser sukkulenter i stedet for hyben. Sommerhuset var top lækkert med flere badeværelser, store vinduer, og store værelser vi kunne bo på. Og - taadaaaah -et par Fat Boy sækkestole som Teresa fluks lagde sig oveni og derefter nødigt rejste sig fra resten af weekenden:
Jack og Birthe var taget afsted tidligere på dagen og var derfor allerede kommet da vi væltede ud af bilen helt grønne i hovederne. Så vi skulle faktisk bare slappe af (og drikke "appletinies"), til middagen var på bordet. Skønt! Jeg startede lørdag morgen med en løbetur langs kysten på en sti der gik gennem tunneler af cypresser, langs med kløfter og klipper og en enkelt strand ind i mellem. Morgenmaden var en solid omgang pancakes og derefter gik vi en tur alle sammen. Alle 3 børn var meget betagede af bølgerne, der ser ud fuldstændig som på film: store blå rullende surfer bølger med hvidt skum på toppen. Klippe formationerne var bestemt også nogle billeder værd:
Vi gik tilbage gennem skoven og kom igennem ”Middle-earth”:
Og vi skulle også krydse en bro med skæg:
Til området hører der flere fællesfasciliteter herunder en udendørs opvarmet swimmingpool. Vi var blevet ”advaret” på forhånd og havde fået pakket badetøjet behørigt ned. Det var nu lige koldt og blæsende nok til at vi kunne holde ud at være der i lang tid. Så længe man svømmede eller var meget aktiv i vandet, var det OK, men Luca fik pænt hurtigt blå læber og rystede en hel del, selvom han hårdnakket benægtede at fryse, så vi kom hurtigt op igen.
Om aftenen gav Kristian og jeg middagen på en gedigen burger restaurant i Gualala (det hedder byen faktisk rigtigt) med gribbe og flyvemaskiner i loftet, og hvor det ikke ligefrem var grøntsager der dominerede menu kortet ;-)
Søndag havde jeg fornøjelsen af at blive et år ældre, så jeg nu er halvvejs til 70 og jeg blev vækket af spændte børn med gaver, som jeg næsten fik lov til at pakke ud selv…… Kristian havde lovet at producere fødseldagsbrunch og fik hurtigt gang i både baconstegning, pandekagebagning og kaffebrygning i køkkenet. Mums.
Det havde regnet om natten og var stadigt gråt og trist, da vi stod op, men da vi havde spist, viste vejret sig fra sin bedste side igen og vi kørte derfor lidt sydpå for at se på ynglende sæler og skarver:
Teresa fik fundet sig en muslingeskal med et hul i, der var alt for pænt og rundt til at kunne være lavet af vind og vejr, og Jack mente at det faktisk godt kunne have været et gammelt indianer smykke, så Teresa var pavestolt. Vi fik også mødt en ”banana-slug”, en yderst behåret larve og denne hjort:
Om eftermiddagen blev der tændt op i hot tub´en ude på verandaen. Teresa var i vandet som den første, lidt efter kom Luca, og til sidst kom Ulrik og stak det ene ben i:
Han syntes vandet var frygteligt varmt, men 10 minutter senere fik han da dyppet det andet ben:
Og da Teresa og Luca for længst var kommet ud af vandet igen, fik Ulrik så langt om længe sænket hele kroppen ned i det varme vand:
Birthe havde bagt Banana-bread i anledning af min fødselsdag med lys og et dansk flag. Rigtig dansk fødselsdagshygge, men da kaffen var drukket var det desværre på tide at vende næsen hjemad.
Her ses Birthe og Jack foran huset (Jack er pensioneret professor fra UC Berkeley og det viste sig at han havde været med til at ansætte ”min” professor for længe siden – nogle gange er verden bare lille):
Vi tog det stille og roligt på vejen hjem og slap for at bruge poserne denne gang. Vi drejede af ind i landet lidt tidligere og kørte gennem red wood skovene og kom bl.a. forbi lejren, hvor Ulrik havde på tur med klassen. Området heroppe skulle efter sigende stå for en stor del af Californiens hash produktion og de mænd med store hunde vi så gå langs vejkanten, lignede heller ikke lige nogen, der ville blive begejstrede for at få stillet for mange spørgsmål…….
Vi spiste aftensmad på AppleBees – en Diner kæde, vi ikke før har prøvet. Det var ganske udenmærket mad og vi kunne mere eller mindre gå direkte i seng, da vi kom hjem. Kristian og jeg fik dog lige set et afsnit af Downton Abbey, før vi lagde os til at sove. Vi er begyndt at følge med via Netflix, og er ret begejstrede for serien begge to.
