The mystery spot (muhahahaha)

Tirsdag bød på en tur mod de varmere himmelstrøg - nærmere bestemt: Santa Cruz. Der er kun 2 timer derned i bil (altså hvis man ikke sidder fast i en vejarbejdskø i 3 kvarter - hrmpf), men vejret dernede er markant varmere end heroppe i Bay Area.
Vi have på forhånd forsøgt at finde noget info om, hvad der er at foretage sig i Santa Cruz, da det trods alt ikke var varmt nok til badning ved stranden. Og så fandt vi dette mystiske sted "The Mystery Spot" hvor tyngdekraften er skæv og hvor man tilsyneladende bliver svimmel af de mystiske krafter eller også begynder at grine hysterisk, så snart men træder ind. Alt dette for den nette sum af 5$ pr næse. Det lød jo næsten for godt til at være sandt.......
Vi havde ikke bestilt billetter i forvejen så da vi endeligt kom frem efter at have bumlet rundt på en smal vej midt i skoven "in the middle of nowhere" var alle de næste guidede ture for længst udsolgt, og vi kunne først få billetter til kl 15:48.
Vi vendte næsen ind mod byen og stoppede ved den første og bedste Diner. Der var meget hyggeligt, men maden var i den mindre gode ende og tjeneren havde mildest talt ikke styr på det. Alle blev dog mætte.
Vi kørte derefter ned til stranden til Natural Bridges State Beach hvor vi havde hørt at der var sommerfugle fra Canada, der overvintrede. Der var lavet en fin lille gangbro ned i et sumpet område, og da vi nåede ned for enden flaksede der ganske rigtigt en masse sommerfugle rundt op i træerne. Vi fik desværre ikke nogle gode billeder af dem, da "nogen" havde glemt at fjerne kameraets memorycard fra sin arbejdscomputer (ahem) og Kristian derfor havde slæbt et kamera med uden mulighed for at tage billeder (endnu en gang undskyyyyyyld). Vi fik dog allernådigst lov at låne Teresa iPod og nedenfor ses Luca med en sommerfuglevinge han fandt undervejs:

Og SÅ var det tid til at vende næsen tilbage mod det mystiske sted i skoven.......
De lukker 20 ind i området ad gangen på en guidet tur, og til at starte med fik vi demonstreret hvordan et vatterpas skabte sig og opførte sig helt underligt. Og så gik turen ellers op til den skæve hytte, hvor Luca fik lov til at hjælpe med at demonstrere hvordan vand løb opad! Han meldte sig frivilligt ved først givne chance og Ulrik stod meget bekymret og oversatte alt hvad guiden sagde, fordi han var sikker på at Luca ikke ville kunne klare det, men det gik nu ganske godt.
Endeligt var det tid til at træde ind i huset, der ligger lige i centrum af de mystiske kræfter. Som I kan se med nedenfor så var alting meget skævt og tyngdekraften var bestemt ikke lige:
Da vi var færdige inde i huset fik vi endnu en gang demonstreret udenfor, at de mystiske kræfter kunne skrumpe folk. Her ses en række besøgende stillet op på række efter højde på den mystiske bænk:
Det ses tydeligt at manden yderst til højre er markant højere end de andre. Men se nu bare her, når de bytter plads:
Uuuuuuh. Mystisk!

Til sidst var det tid til at få udleveret den obligatoriske bumper sticker til at sætte bag på bilen:
Vi sørgede for at nappe nogle ekstra så Toyotaen derhjemme også kan få én på, når vi kommer hjem.

Sidste stop var "The Board Walk" i Santa Cruz:

Vi ankom desværre 5 minutter over lukketid, så der blev ikke hverken indtaget is (som lovet) eller prøvet nogle forlystelser. Men vi fik da solnedgangen over Stillehavets bølger med og Ulrik fik lavet sig en skildpadde i sandet: