Temporary

Hvor mange gange kan man rykke sine rødder op uden at blive rodløs? Skal det føles som om at det man længes efter ligger lige om hjørnet – altid? Der er mange af den slags tanker, der tager pladsen op I mit hovede lige for tiden. Vi har det godt, hvor vi er, men samtidigt trænger længlsen sig på efter ikke at bo til leje, at få indtjeninger der kan andet og mere end lige at bringe os helskindet frem til næste måned med skindet på næsen, at vide at vi ikke behøver at flytte igen. Jeg må ærligt indrømme at jeg alt for ofte bliver overmandet af savn, over det liv, vi havde for 4 år siden. Vores livs eventyr I Californien hvor alle minder står malet I rosenrøde nuancer med solstriber, palmetræer og skarpt skårne bakker I baggrunden. Vil det føles som at komme hjem, at flytte tilbage dertil? Bliver der overhovedet en mulighed? Og hvad nu hvis vi flytter til Californien, men ikke føler os hjemme?

How many times can one uproot a life without losing the feeling of belonging? Why does it have to feel like what I long for is right around the corner – always? Those are the kind of thoughts that has taken over my mind these days. We are good where we are, but I long for not living in a short term rental, to have paychecks that do more than just bring us into the next month, to know that we do not have to move again. I honestly admit, that it is way too often I miss the life we had 4 years ago. The adventure of our life in California where every memory is bathed in sunshine, palm trees, and the beautiful rolling hills. Will it feel like coming home to move back? Will there even be a possibility? And what if……. we actually move there, but still do not feel at home?

Jeg ved det ikke

I don’t know

Snow day

Den sidste uge har det været forår med solskin og fuglekvidder og i hvert fald eet barn i shorts een dag. Men så kom der lige en snestorm forbi. Hjemmesiden snowdaycalculator.com er derfor blevet tjekket flittigt. I går aftes var prognosen 99% sandsynlighed for lukkede skoler torsdag, men skoledistriktet nægtede at udtale sig indtil efter ungerne var i seng. Og jeg skal da lige love for at der næsten blev danset sejrs dans fra morgenstunden herhjemme. Om bonus var Teresa også ret lettet over at hendes forsøg på at sove sig til krøllet hår ikke skulle vises frem i skolen i dag....... (nej, der kommer ikke billeder!)

The past week it has been spring with sunshine, chirping birds and at least one kid wearing shorts for one day. But the a snow storm decided to stop by. The homepage snowdaycalculator.com was used a lot last night, and it predicted 99% chance of closed schools Thursday, but the school district didn't make an announcement until after the kids were in bed. So this morning was almost a morning of victorious dancing. As a bonus for teresa she did not have to go to school after attempting to get curly hair as she slept...... (nope there will be no pictures of that!)

Ground hog day

Det har lige været Ground hog day – dagen hvor man efter sigende skulle kunne spå om vinterens ende når ground hog’en stikker sit knap så kønne hoved op af sit hul. Ground Hog day refererer også til en film med Bill Murray hvor hver dag er den samme igen og igen og igen og……. Og jeg må ærligt tilstå at det er sådan jeg har det  lige nu. Jeg har fået lidt stikpiller på hvorfor jeg er så stille både på bloggen og på facebook (jeg er totalt ikke med moden I øvrigt, da jeg ELSKER facebook og bruger det dagligt uden hverken at blive sur eller irriteret over det) og det kan nok bedst beskrives som en blanding af at gå I hi og tygge drøv – altså mentalt.

 

Ground hog day just passed - the day where it should be possible to predict the end of winter when the ground hog sticks it’s not so pretty head out of the ground. Ground Hog Day also refers to a movie with Bill Murray where every day is the same over and over and over again....... And I can honestly confess that this is how I feel right now. I've got a few comments on why I'm so quiet both on the blog and facebook these days (I'm totally not following the trend, since I LOVE facebook and use it daily without either getting angry or annoyed by it) and the best words for description are either hibernation or rumination – mentally that is.

Vinteren sidste år var nok den værste vinter vi nogensinde har gennemlevet. Vi frøs som aldrig før, og ventede neglebidende på en afgørelse fra immigrations myndighederne, mens Kristian næsten gik ned over ikke at kunne arbejde. Tilsæt hertil stram økonomi. Et voila: ren overlevelse. Vinteren I år er ikke I nærheden af at gøre sin storebror fra sidste år kunsten efter, men jeg er gået I overlevelses mode alligevel, for det tror min hjerne man bør gøre ud fra erfaringsbaseret hukommelse. Så dagene går som en endeløs repetition af dagen før. Stå op, sende børn afsted, gå på arbejde, komme hjem, gøre klar til næste dag, gå I seng. Under normale omstændigheder ville jeg få fnidder og stampe I gulvet og råbe at “NU skal der altså snart ske noget andet”, men trangen udebliver totalt. Jeg tænker på det som at tygge drøv. Der har været så ubeskriveligt mange ting at tage stilling til, kameler, der skulle sluges og kampe der skulle kæmpes I de forgange par år, at jeg er træt og trænger til at lade op. Jeg nusser derfor rundt herhjemme aften efter aften og weekend efter weekend. Læser bøger, går ture med hunden, rydder op, snakker med Kristian osv. Og samler kræfter til at begynde at handle på fremtiden, hvor vi jo nok skal flytte endnu en gang efter job til mig. Post doc stillinger varer ikke evigt, og der er ikke  mange jobs at få her I området anyways (hvilket  ikke er noget jeg begræder, da vintrene bare er for kolde til at jeg ville kunne holde dem ud resten af mit liv). Det kommer dog stadigt til at betyde tårevædede afskeder med mennesker, vi holder rigtig meget af, og som er en stor del af vores og børnenes liv. Det kommer til at blive en hård omgang og jeg tror at der skal meget mental opladning til at kunne komme igennem sådan en omgang een gang til.

The winter last year was probably the worst winter we've ever experienced. We were cold like never before, and waited nail-bitingly on the decision from the immigration authorities, while Kristian almost broke down over not being able to work. Add to this a tight economy. Et voila: 100% survival mode. The winter this year is far from following in its older brother’s footsteps, but I have gone in survival mode anyway, because this is apparently what my brain thinks I should be doing from experience-based memory. The days pass like an endless repetition of the day before. Get up, send children off to school, go to work, come home, get ready for tomorrow, go to bed. Under normal circumstances I would get really cranky and stomp while yelling "Something else has to happen NOW", but the urge is just not there. I think of it as rumination. There have been so many, many things to consider, and battles to be fought in the past few years that I need to recharge. All I do is hanging out at home night after night and weekend after weekend. Reading books, going for walks with the dog, cleaning up, talking to Kristian etc. And gather strength to start preparing for future tasks, where we probably have to move one final time after a job for me. Postdoc positions do not last forever, and there are not many jobs to get here Michigan anyways (and thinking of the winters this is not something I feel particularly sad about, as they are just too cold for me). It will however still mean tearful goodbyes with people we care about a lot, who are a big part of our lives. It will be tough and I think I really need to recharge to carry through such a change once more.

Wearing my surprise

I går havde skolerne og Ford lukket pga Martin luther king day. Men universitet var åbent - så jeg måtte afsted som den eneste. Mens jeg sad på arbejde fik jeg en meget mystisk sms fra Teresa om at en overraskelse ventede derhjemme..... Jeg låner jævnligt hendes "bear claw" støvlet når hunden skal luftes og det havde hun fået nok af. Så se her hvad hun fandt til mig: et par UGG støvler (til 20$ i salvation army - vi har jo vores - øhm - principper). Nu har jeg meget glade varme fødder. Tak Teresa!

Yesterday the schools and Ford was closed due to Martin Luther King day. The university was not closed so I had to get going. As I was at work I got a mysterious text from Teresa, that a surprise was waiting for me at home. I regularly borrow her "bear claw" boots when the dog needs walking, and she has had enoght of that! So she found me my own pair of UGG boots (in salvation army - we do have our - ehm - principles). Now I have very comfy warm feet. Thanks Teresa

Cold weather and hot science

Det lykkedes mig at cykle hele den første arbejdsuge I januar. Den anden uge…? Not so much. Vinteren har gjort sit indtog, men I modsætning til sidste år kan jeg holde ud at se vejrudsigten. -15 som det koldeste om natten som det laveste er til at håndtere I modsætning til -15 som den den højeste temperatur I løbet af dagen. Livet som hunde-ejer I den michiganske vinter er også til at klare, da kræet ELSKER sne og kulde. Og sådan helt ærligt – er det faktisk en del lettere at samle hundelorte op fra sneen end fra vådt græs. Vi har dog indført hundepote-sko, da der bliver saltet en hel del, hvilket fik Bailey til at halte. Det er særdeles underholdende at se den gakkede gangart, lige når han får skoene på – LOL. 

I managed to bike to work all days of the first week in January. The second week ...? Not so much. Winter is on, but unlike last year, I can bear to see the weather forecast without breaking down. 5F as the coldest during the night is manageable as compared to 5F as the maximum temperature during the day. Life as a dog owner in the Michigan winter is also cope-able as the creature LOVES snow and cold. And, frankly - it's actually a lot easier to pick up dog poop from the snow than from wet grass. We have had to introduce dogs paw shoes though, as there is a great deal of salting going on, prompting Bailey to limp. It is highly entertaining to watch his goofy gait, just when we put them on - LOL.

Lige pt er det søndag eftermiddag. George er på besøg. Igen. Vi var ude at spise med hans forældre I går aftes, da vi skulle udnytte kun at have eet barn hjemme hele weekenden. Ulrik og Teresa er på Spring Hill camp med kirken oppe nordpå, og forventes at ankomme møg trætte lige om lidt. Luca har inviteret sin far og George med I biffen senere I dag for sine lommepenge, som han nidkært har sparet op fremfor at styrte ud at bruge dem sekundet efter, at have fået dem udbetalt. Han var dybt fascineret af den nyeste Star Wars, som er een af de allerførste ikke-børne-film han har set I biffen.

Currently it is Sunday afternoon. George is visiting. Again. We went out for dinner with his parents last night, as we had to take advantage of having only one child at home all weekend. Ulrik and Teresa are up north at Spring Hill camp with the church, and they are expected to arrive shortly. Luca has invited his father and George to the movies later today – spending his own allowance money, which he zealously saved rather than rushing out and spending them the second after receiving them. He was so fascinated by the latest Star Wars movie, which is one of the very first non-children's films he has seen at the theater, that he really wanted to go again.

Ellers har vi fået weekenden til at gå med at skule ondt til vores sofa. Den er stor! Man sidder helt enormt godt I den! Og den var meget billig! Men køn er den ikke. Jeg plejer at joke med at den har “personlighed”, men den springer lidt for meget I øjnene på den ufede måde efter al julepynten kom ned. Det er blevet heftigt debatteret om vi skulle kigge efter en anden een, eller evt ombetrække den. Vi tog derfor I Jo- Anns I går for at kigge på stof. De har “door buster” udsalg på møbelstoffer lige nu med 60% besparelse på alt. Men det vil stadigvæk koste I omegnen af 250$ at ombetrække bæstet selv. Uha det er svært. Jeg har forelsket mig I det her stof, og vi har indtil I morgen aften til at bestemme os, inden udsalget stopper. 

Otherwise, we've spent weekend giving our couch the evil stare. It is big! It is as comfy as they come! And it was very cheap! But goodlooking is not among its qualitities. I usually joke that it has "personality", but it just jumps a little too much in the eye in an uncool manner after the christmas decorations were removed. It has been fiercely debated whether we should look for another one, or possibly re-cover it. For this reason we  paid JoAnns a visit yesterday to look at upholstery farbrics. They have "door buster" sales on these right now with 60% savings on everything. But it will still cost in the range of $ 250 to re-cover the beast itself. It is difficult to make a final decision. I have fallen in love in this fabric, and we have until tomorrow night to decide before the sale ends.

Ellers har jeg endeligt opnået et par succeser på arbejde, der bringer motivationen I top. Jeg har netop indsendt abstract på nogle ret spændende immune forsvars data ifbm fedmeoperationer til en konference I San Diego til april. Valget stod mellem Banff I Canada og San Diego…… Uha, det var svært at vælge…… eller også var det ikke. Jeg glæder mig helt usigeligt til et gensyn med Californien og er lidt spændt på om jeg mentalt bliver “sparket I maven af en hest” af hjemve ved at gense stillehavet, bakkerne og palmerne. Og så har jeg sandeligt også fået lov til at “lege” med selvlysende mus. Eller dvs hvis man lyser på bugspytkirtlen med UV lys, vil de insulin holdige Langerhanske øer lyse op. Planen er at jeg skal følge insulin sekretionen live I en bedøvet mus på bedste mus+mikroskop+”gaffatape” vis forstået på den måde at musen er avanceret, mikroskopet er avanceret, men at få bugspytkirtlen installeret korrekt kræver både tape, legeklodser og muligvis også nogle af de dersens øreringe til dem, uden huller I ørene I en sindrig Storm P løsning. Videnskab, når det er sjovest.

Otherwise, I have finally achieved a few successes at work that really brings on motivation. I have just submitted an abstract of some pretty exciting immune defense data after obesity surgery to a conference in San Diego in April. The choice was between Banff in Canada and San Diego ...... Oh, it was hard to choose ...... or maybe not. I am more than excited about my California reunion but also a little anxious if I will be mentally punched by homesickness by being back at the Pacific ocean, the hills, and the palm trees. Also I have finally gotten to “play with luminescent mice. Or, more correctly, mice where the islets in the pancreas light up upon UV light exposure. The plan is to follow insulin secretion live in an anesthetized mouse. This is the best of “duck tape science” with an advanced mouse, an advanced microscope, but nevertheless a compilation of lego bricks and clip-on earrings to get the pancreas properly installed. Just the way I like it :-)

Thoughts on the bus

Så gik den ikke længere. Min cykel er frosset fast ude på arbejde og cykelstierne ville egne sig bedre som langrendsløjper, så busserne og jeg er igen indgået i et fast forhold omend jeg elsker min cykel højere.

Time's up. My bike is frozen and stuck at work while the bike lanes would be more useful for cross country skiing. So the busses and I are back in a relationship even though I do love my bike more.

Børn og hund og mand er derimod svært begejstrede. Sidstnævnte fordi det ikke var spild af penge at få sat vinterdæk på bilen i efteråret. Førstnævnte fordi sne bare er federe at lege i udenfor. Især når man tilsætter MEGA begejstret hund, der pisker op og ned ad bakken sammen med slæderne mens halen kører som et piskeris.

Kids and dog and husband are however quite excited. Kristian because it was not a waste of money to buy winter tires for the car and kids/dog because it is SO much more fun being outside in snow. Especially because Bailey gets ecstatic and flies up and down the hills with the sleds while his tail spins like a helicopter.

New year, new sports, new diet, and new use of the fireplace

Januar er I gang. Og uanset  om man bor I Danmark, Michigan, eller Californien, så ER den første uge efter juleferien helt utrolig lang og hård at komme igennem. Heldigvis er vi ikke I nærheden af den kulde, der var sidste år. Min timehop app har mindet mig om en hel del “I dag frøs mine næsebor til is, mens jeg ventede på bussen”, “skolen har lukket pga kulde” og grædeemojis sat sammen med billeder af vejrudsigten. I skrivende stund er det hele 7 grader ovenfor og temmeligt vådt, men det ser ud som om vi kommer godt ned I minus graderne I næste uge. Når det ikke så koldt har det også betydet at vi ikke har tapet pejsen til endnu. Den er lidt utæt og hvis det er -30 grader udenfor, så kan sådan en lille smule træk godt føles som at have installeret en fryser under gulvtæppet. Nu bruger vi den næsten uafbrudt,, når vi er hjemme, og har efterhånden lært at når men tænder en gaspejs, skal man  liiiiiige træde et par skridt væk indtil den er tændt, med mindre man gerne vil have svitset øjenbrynene

January is on. And irrespective of whether you live in Denmark, Michigan, or California, the first week after the holidays IS unbelievably long and hard to get through. Fortunately, we are not even close to the cold that invaded us last year. My timehop ​​app has reminded me of a lot of "Today my nostrils froze, while I waited for the bus", "the schools are closed due to cold" and crying-emojis together with pictures of the weather forecast. Currently is 43 degrees outside and rather wet, but it seems like we get well into the cold temperatures next week. The lack of extreme cold has made us use the fireplace ore often. It is unfortunately quite drafty and last winter we taped it off to avoid having the floor feeling like a freezer due to the draft. Now we use it almost all the time, and we have gradually learned that when but light a gas fireplace, make sure to step back when it ignites if you want to keep you eyebrows.

Teresa er heldigvis færdig med basketball og er nu startet til synkronsvømning I stedet. Skolen har åbnet svømmehallen op for første gang I 3 år og tilbyder nu svømning bl.a. af den synkrone slags. Teresa ELSKER det og er udstyret med briller, badedragt og har læst op på “knox”, der er det gelatine produkt man putter I håret under opvisningerne. For første gang nogen sinde glæder jeg mig helt vild meget til at se en - øhm - kamp, eller hvad man nu skal kalde det. OG hun kan tage bussen hjem efter træning, så vi får et tiltrængt pusterum her I januar – indtil musical starter I februar – suk.

Teresas basketbal practice is finally done with and she has now started synchronized swimming. The school has opened the swimming pool for the first time in three years and now offers regular swimming as well as the synchronous kind. Teresa LOVES it and is equipped with goggles, bathing suit, and know all there is to know about "knox", which is the gelatin product you put in the hair during the shows. For the first time ever I am actually looking forward to see one of her meets/shows. AND she can take the bus home after practice, so we get a much-needed break from picking her up in the middle of dinner - until the musical starts in February - sigh.

Kristian og jeg har kigget dybt I spejlet og I køleskabet og syntes begge dele så lidt sølle ud. Vi har derfor besluttet at køre LCHF (low carb high fat) I en periode. Vi har været I gang siden nytår og det går egentlig ret godt. Vi får spist utrolig mange grøntsager/nødder/mayonnaise og har det egentligt rigtig godt. Jeg har gjort det I perioder førhen og jeg elsker den måde, jeg føler mig mæt på I lang tid, men det kræver at man overvinder sin fedtforskrækkelse. 

Kristian and I have looked deep into the mirror and in the fridge and decided that what we saw could use some upgrading. We have chosen "to go LCHF" (low carb high fat) for a while. We have been doing it since New Years and it is going quite well. We are munching our way through vegetables / nuts / mayonnaise and are feeling much better already. I've done it in periods in the past and I love the way I feel full longer, but it does require overcoming the fear of fatty foods that was so beaten into everybody in the 90’s.

Bailey er også kommet godt ind I det nye år. Han var en smule bims, da vi hentede ham på hunde hotellet, men han havde vist haft det godt (se “dagbogen” nedenfor). Han er blevet endnu mere flok dyr nu og vi er begyndt at kunne tage ham af snoren ind I mellem – noget han elsker. Som ved at trylleslag er han den mest velopdragne hund I hele verden – bare fordi han ikke har snor på. Vi har dog ikke testet situationen tilsat egern eller andre hunde, men jeg har en fornemmelse af, at det ikke ville gå helt godt, så det springer vi over.

Bailey leapt into the new year in style as well. He was a little nuts when we picked him up at the dog hotel, but he seemed to have had a good time (see "diary" below). He has become even more of a flock animal now and we are starting to unleash him on some walks - something he absolutely loves. As by magic, he is the most well-behaved dog in the world - just because he does not wear a leash. We have not tested the situation with the addition of squirrels or other dogs nearby, but I have a feeling that it would not be the greatest of ideas…….

Nu er det tid til at læne sig tilbage, komme godt igennem hverdagene og så ellers vente på forår:

January is the time to sit back, make it through the weekdays and start waiting for spring: