Visum status 2.0

Nu er der så gået de 2 mdr der skal til for at immigrations myndighederne har haft tid nok til at endevende mig forfra og bagfra. Faktisk er der gået yderligere et par uger (næsten) og utålmodigheden er ikke skrumpet i takt med ventetiden. Så i mandags ville jeg lige give dem et ring og klage min nød over at være en snart hjemløs familie på fem, der virkeligt havde brug for at komme afsted.... Jow jow! Jeg tror da nok lige jeg havde glemt det amerikanske bureaukrati med dertil hørende automatiske indtastninger af 11 cifrede numre og valg af telefon menuer, men igennem kom jeg da. Og ham, jeg snakkede med, var såmænd flink nok. Men jeg er "applicant" og ikke "petitioner", så nogen som helst form for info kunne jeg godt glemme alt om.

Næste stop blev derfor den søde dame hos international office på universitetet, der altid tålmodigt besvarer mine dumme spørgsmål. Hun kunne oplyse at behandlingstiden pt er tæt på 3 mdr. Og at det i øvrigt ikke ville gøre den store forskel i vores situation, da vi alligevel tidligst må rejse ind i USA 10 dage før mit visum starter. Ups - den del havde jeg ikke lige været opmærksom på. Så bottom line er, at vi skal forberede os på at blive hængende i DK til slutningen af august. Hvordan vi rent praktisk gør mht til bolig og skole, har vi slet slet ikke besluttet endnu. Det er desværre ikke helt ligetil at forsøge at leje noget, når man befinder sig på et andet kontinent end udlejeren. Så vi tænker så det knager og sidder med næsen i boligsider mens vi prøver på ikke at panikke alt for meget og ind i mellem jeg må ud at runde stranden i ophøjet ensomhed for at kunne kapere det hele:

Nu er det jo heldigvis sommerferie så lidt ud kommer vi da. Fredag startede tidligt - nærmere betegnet kl 07:56, hvor Teresa serverede morgenmad på sengen, bare fordi: 

Super lækkert. Nu mangler vi kun at få lært hende hvordan man laver kaffe, og så burde vores pensionist tilværelse være sikret ;-)

Da hun havde affodret sine 2 gamle forældre skyndte Teresa sig ned i klubben for at slippe for endnu en dag herhjemme, hvor der var varslet noget så kedeligt som en gåtur i det friske danske sommerland. De resterende 80% af familien satte næsen nordpå mod Liseleje og Asserbo plantage der fremover har min varmeste anbefaling.

Lækre sandstrande der var næsten øde:

Pinde der kunne gøre 8 årige helt grønne af misundelse:

Og skov der var både pæn at se på og sjov at klatre i (samt en enkelt hugorm vi ikke nåede at få billeder af):

Der vil vi gerne op igen!