Trang til bølger

Efter Kristian er taget hjem med ungerne er jeg blevet adopteret af Jens og Britt (og baby Johanne), der meget belejligt bor en hel del tættere på universitetet end jeg selv gør, og jeg stikker derfor ind i mellem af fra El Cerrito for at sove på deres sofa og ikke mindst spise god mad, der tilberedes på bedste Berkeley vis - med baby hængende i bæresele på ryggen:

Således også den forgangne fredag, hvor Britt og jeg havde lagt en skummel plan om at efterlade Johanne med Jens, så vi kunne stikke ind til byen lørdag morgen for at spise os igennem Farmers Market ved Ferry Building og efterfølgende kigge på butikker til vi dejsede om. Morgenen var kold og tåget i Berkeley, men lige som vi nåede frem til San Francisco brød solen igennem og vi fik en lækker morgenmad ved en lille bod i solen med udsigt til Bay Bridge og livemusik. Vi fik spist os igennem lidt af hvert på markedet, da vi gik rundt for at kigge; bl.a. små klaser vindruer, hvor druerne ikke var større end ribs, og blev spist på samme måde - dvs ind i munden med hele bundtet og så trækker man stilken ud bagefter.
Planen var så at tage ud til Haight Ashbury, men inden da skulle vi liiiiiiige kigge på butikker ved Powell Street.
Det var lige før vi aldrig kom videre.....
Britt slæbte mig med ind i "Antrophologie" - nørj en fed butik (bare rolig Kristian, jeg købte ikke noget). Dén måtte de altså gerne tage og åbne i København!
Når man nu alligevel er på Powell Street skal man også lige indenom Lush for at købe karbads bruse bolde osv osv.
Til sidst var vi nødt til at hanke op i os selv og hoppe på en bus ud til Haight Ashbury, da vi nok ikke ville have nået derud ellers. Og så fik vi ellers kigget på 50´er kjoler i butikker med ekspedienter med rød rød læbestift, krøllet pandehår og strutskørter, vi nøjedes med at betragte de ultrakorte afrevne sorte ruskindsnederdele i Goth butikken udefra, savlede over sko inde hos John Fluevog (OK - det var nok mere mig end Britt, der gjorde det), og blev helt tunge i hovedet af røgelse og indisk musik i alle de små "tibetanske" butikker. Der er butikker for alle derude.

Efter sådan en gang seriøs butiks kigning trængte jeg til noget natur, da jeg vågnede søndag morgen, så jeg trak i mine fivefingers og knoklede op ad bakken til Wild Cat Canyon. Jeg løb helt hen til Jewel Lake (mest pga den fede bro, der får mig til at føle som om jeg er med i Temple Run, men også pga de lidt mere svært tilgængelige stier, der lige gør løbeturen lidt sjovere):

Jeg havde sådan håbet at jeg kunne føje skildpadder til min liste over dyr-jeg-har-mødt-når-jeg-løber (den tæller indtil videre køer, egern, een mus, kalkuner og kaniner - ikke særskilt imponerende), men det blev nu bare til dem her i stedet:

Da jeg kom hjem var Kristian og ungerne klar på skype og sjovt nok sad de alle 3 og var så sunde så sunde og fyldte sig med ærter og frisklavede smoothies, da vi snakkede (jeg fornemmer, at det måske var et nøje tilrettelagt stunt....).
Jeg havde stadigt brug for at se noget andet end by, selvom jeg havde været på en lang løbetur, så jeg tog ind til byen igen om eftermiddagen, men hoppede på en bus helt over til den anden ende af San Francisco for at se mig mæt på Stillehavsbølger ved Ocean Beach. Først måtte der dog lige noget mad til, og det blev til en Italiensk/Vietnamesisk (?) restaurant, hvor jeg fik bestilt en suppe med råt kød (endnu mere ?). Heldigvis var suppen varm, så det tynde kød, var ikke råt længere, da jeg havde fået pakket spisepindene ud:

 

Og stranden var lige præcis som den skulle være med blødt lunt sand og stillehavsbølger, det kun var surferne, der turde bevæge sig ud i:

 

 Hjemturen gik gennem Golden Gate Park, hvor jeg stiftede bekendskab med en såkaldt "Fly Fishing Pool" (bemærk kvadraterne i bunden, så man kan se nøjagtigt hvor og hvor langt linen kommer ud):

Og sandeligt også fik mødt skildpadder, der ikke gemte sig:

Med ømme ben fik jeg trasket hen til The Japanese Tea Garden og nød en grøn iste med små kuzumochi samt den fantastiske udsigt, der altsammen lige fik peppet mig nok op til at jeg kunne orke at vralte ned til busstoppestedet og tage hjem i seng:

Dagen derpå

Som det ikke var svært at fornemme i indlægget fra i går, så var lørdag ærligt talt ikke en fantastisk dag. Jeg kom aldrig rigtigt ud af nattøjet, men til gengæld sov jeg super godt i nat og vågnede nogenlunde frisk. Men ikke så frisk trods alt, at jeg orkede den laaaange løbetur, jeg havde haft i tankerne. Jeg kom godt nok afsted, men blev nødt til at vende om efter 3½km.
Jeg løber som regel op forbi golfbanen og i morges blev jeg helt betaget af forskellen på græsset alt efter om det bliver vandet og klippet efter alle kunstens regler eller ej:

 

Der blev tid til en gang skype med dem hjemme i DK, da jeg kom hjem, så jeg fik alt det sidste nye sladder om de andre piger i 4. klasse fra Teresa og fik også set Luca´s næsebor og øre og øje i STOR størrelse, da han fandt ud af hvor kameraet sad ;-)

Jeg havde efterfølgende 19 minutter til at nå toget til Berkeley for at tage i kirke. Det var sørme godt at det gik nedad bakke det meste af vejen, ellers måttet jeg have ventet 20 minutter på det næste tog.

Jeg fik snakket med en hel masse og fik scoret mig et par middagsinvitationer, hvilket var lige præcis hvad jeg trængte til, efter at have tilbragt lørdagen i ophøjet ensomhed.

Selvom det er hård at være alene, så har det nu også sine fordele. Fx at kunne dalre ned til toget og tage ind til byen for at være kulturel og gå på museum for voksne på en søndag eftermiddag. Jeg kom nu til at dalre forbi Starbucks først, hvor de pt har et fantastisk koncept ved navn "treat receipt", der betyder at hvis man køber kaffe om morgenen, så kan man efter kl 14 få sådan én her til kun 2 $:

 

Jeg tog toget ind til Montgomery Station og gik ned til "The Jewish Museum of Contemporary Arts". Vi har før været inde i museumsbutikken - mest fordi det er svært ikke at gå ind i en bygning, der ser sådan her ud:

  

De havde bl.a. en udstilling ved navnet "Do not destroy" der handlede om træer og jødisk kultur. En lidt mærkelig sammenblanding og jeg skal da ærligt indrømme at visse af installationerne var lige kulturelle nok til mig, men der var ét af værkerne, der var det mest fantastiske, jeg længe har set.

En stor sandcirkel på omkring 2m i diameter var lagt på gulvet og oveni sandet var der sat hundredevis af bittesmå, papirstynde, sorte metal silhouetter af træer, planter og blade. De vendte allesammen den samme vej, og når man kom ind i rummet så man derfor kun den ene side. Hvis man bevægede sig rundt om cirklen forsvandt de næsten ud af synsfeltet, fordi de var så tynde, og først når man var kommet godt om på den anden side kunne man se at de var i alskens farver på bagsiden. Det var SÅ flot. Man måtte ikke tage billeder derinde, men jeg har fundet et på nettet i stedet - det kan ses her.

Jeg fik en times tid til at gå derinde og satte derefter kursen mod Yerba Buena Gardens for at sidde lidt i solen og læse i min medbragte bog. Jeg endte på "Samovar", der er en fancy te-café, og fik serveret meget fin te i en rød lænestol i solen:

 

Bogen er super spændende ("The Forgotten Garden" af Kate Morton - den kan jeg kun anbefale), solen var lige tilpas, lænestolen var blød og behagelig, og teen smagte fantastisk.  Så alt i alt en rigtig god afslutning på weekenden.

Super fed lørdag

Ovenpå en fantastisk nat med en muskel i skulderen, der satte sig i klemme og hvor jeg var lige ved at booke et fly hjem før tid, fordi jeg savnede ungerne helt grotesk (og hvor jeg endte med at se 4 afsnit af Glee, før jeg faldt i søvn igen), er jeg ikke super oplagt i dag. Klokken er næsten halv tre om eftermiddagen men jeg sidder stadigt og stener iført nattøj - kun afbrudt af ture ud i køkkenet for at tjekke for femte gang om jeg virkeligt smed al slikket ud, da jeg kom tilbage fra New York 

- ja, det gjorde jeg

- nej, det dukker ikke op på magisk vis, fordi jeg åbner lågen igen igen

Heldigvis var der da noget trailmix, der havde overlevet.

- og nej, det var ikke rosinerne og peanutsne, der blev spist

Til gengæld har jeg fået booket en tid hos en fancy frisør inde i San Francisco efter at have afholdt mig fra den slags siden januar, for at give mit hår tid til at vokse. Jeg er ret spændt på, hvad de kan udrette af mirakler (læs keratin express behandling). 

Nå, jeg suser videre i mit travle dagsprogram med at se endnu flere afsnit af Glee kun afbrudt af ture ud i køkkenet for liiiiige at kigge en ekstra gang i skabet........

Et dyrt armbånd og et helt nyt ordforråd

I går var jeg til smykkeworkshop hos "Baubles and Beads" i Berkeley. Jeg havde nøje udtænkt at iføre mig mine computertastatur øreringe - det skulle jo nødigt se ud som om, at jeg var een af de der perlehippier....

Indkøbslisten til kurset var nu heller ikke for sarte sjæle. Jeg lignede et stort spørgsmålstegn, da jeg så listen, men med lidt hjælp fra en isenkræmmer og en kunst butik blev jeg hurtigt (omend ikke billigt) den lykkelige ejer af en "steel burnisher", et "soildering iron", "jump rings" og "flux"!

Formålet var at lave vedhæng ud af glasstykker med små hjemmelavede collager i. Glasstykkerne viste sig at være mikroskopi glas, man selv skulle skære til og jeg har straks udtænkt at næste projekt da kunne være histologi snit - gerne med en pæn lilla H&E farvning måske...... Faktisk er jeg allerede ved at overtale dyrlægen ude på arbejde til at grave nogle gamle vævsprøver frem.

Det var nu ikke noget jeg lige havde ved hånden på selve dagen, og mens de andre sad og klippede små fine blomster og yndige stempelmønstre ud, så sad jeg med en fossil lommebog og skar omhyggeligt bittesmå drabeligt udseende øgler ud i stedet. På armbåndet ses fx en slags pterodactyl, der med let spredte vinger elegant glider hen over Golden Gate Bridge. Det blev også til en sulten Triceraptos, der venter ved bredden af en bjergsø med nogle intetanende stakler i kajak.
Læreren gik lidt rundt og kiggede, men undlod at kommentere undertegnedes kreationer. Hun var højst sandsynligt stum af beundring - eller noget........
De 6 timer fløj afsted i selskab med loddekolbe og tapede fingre, så man ikke brændte sig undervejs, og jeg er egentlig ret tilfreds med resultatet, så måske har jeg fået mig en ny hobby?

Ømme fødder og en let solskoldning

Så blev det weekend igen efter (endnu) en hektisk arbejdsuge. Jeg knokler løs på bedste beskub med prøverne efter mit store forsøg for en måneds tid siden. Der er mange prøver, der alle sammen skal gennem den samme procedure og jeg er lige ved at køre sur i det nogen gange, men nu kan jeg efterhånden se enden på det.
Denne weekend har været planlagt på forhånd. Vi nåede aldrig ud til Angel Island, inden Kristian og ungerne tog hjem, så det var højt på min "inden-jeg-forlader-Bay-Area-bucket-list". Øen ligger midt i bugten og jeg ser den hver eneste dag, hvor den tager noget af udsigten til San Francisco fra stuevinduerne.
Jeg væltede ud af sengen, så snart jeg vågnede og tog direkte med toget ind til byen og til Farmers Market i Ferry Building. Det er SÅ fedt med alskens fantastiske boder:

 

Der ligger en cafe med udendørs servering lige uden for Ferry Building. Den er ærlig talt i den dyre ende, så jeg har ikke været derinde endnu, men i dag skulle det altså være. Jeg havde glædet mig meget til at at sidde i solen og slubre cappuccino og spise lækker, lækker morgenmad. 

Tjo.

Solen var ikke helt nået om på den rigtige side af bygningen, så jeg fik et bord i skyggen (koldt koldt koldt). Maden var ganske udenmærket, men det er seriøst den mindste cappuccino, jeg nogensinde har set og glasset med frisk appelsinjuice ville have passet bedre i størrelsen til en vuggestue. Øv. Det blev ikke bedre af, at jeg - efter at have betalt horrible 30$ for maden - opdagede at der lige rundt om hjørnet var et væld af morgenmadsboder og lækker kaffe i solen med udsigt til Bay Bridge til under den halve pris. Men nu ved jeg det da til en anden god gang og behøver ikke længere skule misundeligt på de andre, der sidder på cafeen ;-)

Jeg fik provianteret på markedet:

 

Det blev til en slags raw food udgave af yoghurt med müsli (det var noget spiret boghvede, blåbær og noget uidentificerbar creme, der smagte fantastisk), salat med edamame bønner og vilde ris samt et stykke chokolade med saltet karamel. Mmmmmmh.

Jeg traskede efterfølgende ned til færgen og sejlede ud til Angel Island, der ses her:

 

Der kom nogen gevaldige bølgesprøjt undervejs og dem, der stod oppe foran på dækket blev gennemblødte ret hurtigt - til stor underholdning for alle os, der sad indenfor.

Jeg brugte et par timer på at traske øen rundt både oppe og nede. Der er en fantastisk udsigt. Her er det et kig ud til bugten, hvor færgen og bådene lægger til:

 

 Man kunne også se de berømte tågebanker i fuld vigør. Hvis man ser godt efter kan det ses at Golden Gate Bridge's ene pylon (dén til venstre) lige akkurat stikker op over tågen:

 

Det er turist højsæson pt og der sejler derfor mange både ud til Golden Gate Bridge mm. De bruger flittigt tågehornene, så det var ikke fuglekvidder, der dominerede lydbilledet, selvom der ikke er biler på øen. 

Det var skønt at gå på de solvarme stier efter at komme direkte fra kulden inden i byen. Måske lidt for rart.... jeg havde tilsyneladende ikke fået matchet mængden af solcreme med mængden af varme og solskin helt godt nok.

Jeg nappede færgen tilbage og så traaaaaskede jeg ellers ud til Japantown, da der er nogen hjemme i Danmark, der bliver 13 år lige om lidt og denne nogen ønsker sig kun Kekkaishi tegneserier fra Manga bog butikken i Japantown. Jeg fik købt en god stak bøger og endte med at tage bussen tilbage til toget, da jeg efterhånden var nået op på den anden side af 20 km's gåtur siden om morgenen. De ømme fødder røg direkte i et karbad, da jeg kom hjem og nu sidder jeg og hører P3 morgenradio mens jeg hygger mig med blogindlægget.

Fortsat god weekend :-)

Hip med hippierne eller hippie med de hippe eller.... whatever!

Så er det ved at være en lille uge siden resten af familien drog hjem og hold da op hvor har jeg gjort rent. Nu gider jeg simpelthen ikke se på en klud igen i lang tid efter at være blevet færdig med vinduespudsningen i går aftes (på den dovne måde = køkkenrulle og sprayflaske, men det blev bemærkelsesværdigt pænt).
Ærlig talt, så savner jeg dem allesammen rigtig meget og her er godt nok tomt. Jeg bliver normalt ret stresset over rod, og nu har jeg så mit helt rod-frie hjem, der sjovt nok føles mere som en boligudstilling. Der er åbenbart ikke nogen gylden middelvej, når det kommer til den slags! Jeg tror weekenderne godt kan gå hen og blive ret lange. Mange af dem, vi har lært at kende herovre er børnefamilier, hvilket begrænser "hænge ud i løbet af dagen i en weekend" potentialet ret så kraftigt. Heldigvis er der stadigt masser at foretage sig, hvis bare man googler ihærdigt nok og i næste weekend, har jeg meldt mig til en workshop inde i Berkeley, hvor man lærer at lave vedhæng til smykker med egne billeder i.

I dag har det været første weekenddag, så jeg hastede ud ad døren for at komme ind til byen og slippe lidt væk fra forstads stilheden. Først blev jeg dog nødt til at runde laboratoriet, da der skulle afsluttes nogle småting fra i går. Det gik mindre godt. Jeg fik gjort prøverne klar, men apparatet, der skulle analysere dem nægtede at gå i gang. Jeg prøvede mig lidt frem og endte med at få hele lortet til at gå ned. God start på dagen :-(

Dagens udflugtsmål var Haight-Ashbury området, der var det helt store tilholdssted for hippierne i 60´erne, og stadigvæk indeholder flere indiske røgelsesbikse, genbrugstøj og hashbutikker end andre områder her i byen. Jeg gik derud fra midtbyen - en pæn gåtur på omkring 5 km, hvor man starter ud med turister, sporvogne og H&M, længere nede ad gaden bliver der flere og flere pantelånere, narkomaner, kørestole og alfonser med lilla jakkesæt, gule sko og blød hat (OK, jeg ved ikke om han var en alfons, men hvem ville ellers gå klædt sådan?), så tynder det efterhånden ud i folkemasserne, der begynder at dukke små hyggelige butikker op. Til sidst ser fortovet sådan ud:

Så er man der næsten. Men først skal Buena Vista park forceres og udsigten nydes:

  

Jeg kunne heller ikke lade være med at tage lidt billeder af gadekunsten undervejs:

 

 Man er slet ikke i tvivl, når man er der. Man kan evt bare følge lugten af røgen (og nej, det er ikke cigaretrøg.....) eller kigge på udvalget af butikker:

 Der var nu også de lækreste tøjbutikker og jeg var simpelthen NØDT til at eje denne cardigan:

Især vintage butikker, er der mange af. De spænder alle tidsaldre og een af dem havde tøj helt tilbage fra starten af 1900 tallet med ekspedienterne behørigt iført store kjoler og store hatte med fjer.

Jeg var også inde i en ret så morbid biks. Man måtte desværre ikke tage billeder derinde, men her er et fra udstillingsvinduet:

Det er små dukker med fuglehoveder. 

Man kunne få smykker i samme design (dvs med små udstoppede fuglehoveder på), der var smykker med kindtænder, en armadillo kurv (dvs ryggen var kurven og halen var foldet op, så den kunne bruges som håndtag. Nydelig foret med ternet stof i øvrigt), klamme bugtaler dukker etc.

Det var en stor oplevelse at være derude, og jeg er lidt ærgelig over, at jeg ikke fik kommet derud lidt før. Men mon ikke jeg får taget turen igen i en af de næste laaaange weekender?