Glimt fra den forgangne uge

Så blev det fredag igen. Denne uge har budt på arbejde, arbejde og mere arbejde for undertegnedes vedkommende, der kulminerede i et stort forsøg torsdag, hvor jeg først fik gjort mig færdig i laboratoriet 13 timer efter jeg kom om morgenen. Så har jeg til gengæld taget revanche i dag ved at møde kl 9.30 og gå igen kl 15 - og få ordnet negle undervejs :-)

Det har også været ugen hvor Ulrik for første gang nogensinde har svaret "god" til spørgsmålet om hvordan hans dag var i skolen...... Han har langt om længe fået nogle gode venner som han selv har udtalt at han kommer til at savne, når han skal hjem. I skrivende stund har han lige haft besøg af Pablo, og de har faktisk hygget sig rigtig godt. Kristian og jeg kan nu ånde lettet op over at ældstebarnet endeligt er faldet godt til herovre. Det har godt nok været en lang og sej omgang med ham.

I onsdags var vi alle sammen til kickboxing i "The Y" - det fitness center, hvor Kristian har meldt sig til. Luca´s "svigermor" (Emilias mor) arbejder i børnepasningen deroppe, så Luca ville meget hellere derhen, end at være med os andre inde og sparke. Det var ganske svedsomt, selvom det var en familie time, og udstrækningen bagefter var temmelig hurtigt overstået hvilket for mit vedkommende har resulteret i en sær vraltende gangart lige siden.

Sidste weekend fik vi fundet et asiatisk indkøbscenter her i El Cerrito. Med et supermarked, der er både godt og billigt. Vi var derinde og fik kigget lidt, men pga det kinesiske nytår var der proppet med mennesker. Til gengæld valgte Kristian at lægge ugens indkøb derude, så da jeg kom hjem - mere død end levende - torsdag aften, blev der serveret dumplings, barbecue pork buns og "wife cakes"! Sidstnævnte er små fyldte kager med bitter melon (mon det er derfor de hedder wife cakes........) og kokos. De smagte væsentligt bedre end de andre kinesiske kager jeg har haft fornøjelsen af at smage, da de som regel fylder alting, der er sødt, med noget klam rød bønnepasta.

Det blev i øvrigt også i sidste weekend at vi fik set vores første amerikanske Football kamp - NFL finalen. Vi var blevet inviteret hjem til chef-laboranten fra mit arbejde. Ham og hans kone er midt i 50´erne og er simpelthen så flinke. De er også de lykkelige ejere af en usædvanligt dum men sød hund. Det stakkels dyr blev helt rundt på gulvet over at der var 3 børn, og selvom Mark ihærdigt forsikrede os om, at den nu ville kunne huske vores børn i tid og evighed, så er det nu noget tvivlsomt, da den ikke en gang kunne huske, hvem der kastede bolden til den. Den var mere eller mindre bevidstløs, da vi gik - stakkels kræ.
Vedrørende kampen, så forstår vi altså bare ikke reglerne. Det kan ikke betale sig at kigge efter bolden og der er pauser hele tiden. Den længste uafbrudte spilletid ryger meget sjældent op over et par minutter. Kampen var uafgjort, da tiden løb ud, så de skulle ud i at spille overtid. På et tidspunkt udbryder Mark - "nå, nu har vi så godt som tabt". Øh - der var ikke blevet scoret nogle mål?????? Men man kunne se at spillerne fra "The San Francisco 49´ers" var helt tudefærdige, og ganske rigtigt. 2 minutter senere havde "The New York Giants" scoret og er dermed klar til Superbowl. Den stakkels fyr, der tabte bolden i et afgørende øjeblik får efter sigende dødstrusler på nettet.

Nå det blev lidt løst og fast fra den forgange uge. På søndag drager jeg til Santa Fe for at deltage i en diabetes konference. Der er flere af mine danske kolleger med, så jeg glæder mig temmelig meget. Jeg får besøg af den ene kollega i morgen og han medbringer flere kg saltlakrids. Ungerne er helt oppe at køre over det og Ulrik udtalte at han ville bade i lakrids. Dét blev Luca noget bekymret over, for han gad da i hvert fald ikke spise lakrids som Ulrik havde siddet i uden tøj på!
Her til sidst kommer der lige et billede fra i morges. Det er sjældent, der er tåge om vinteren, men der var en usædvanlig tyk og tæt ærtesupper her til morgen: