For nu at starte med selve Napa Valley så er det en lang dal, der er ca 1 km bred og så ligger der ellers vinmarker med tilhørende "slotte" på hver sin side af den snorlige vej. Det var noget anderledes end det vi tidligere har set i Frankrig og Italien, hvor man virkelig skal snørkle sig rundt i lokalmområdet, for at finde bare ét slot.
Første stop var Old Faithful Geyser. Det er en geyser, der springer højt i en tynd stråle ca. hvert 40´nde minut. Det er temmelig dyrt at komme ind (10$ pr voksen - lidt billigere for børn) så for at peppe stedet lidt op var der også geder og får -meget mere om dem om lidt.

Og så til gederne og fårene. Det er ikke bare almindelige dyr. Næ nej - de har "the famous Tennessee fainting goats" der falder besvimede om, når de bliver forskrækkede. Luca der råbte Bøh igen og igen, var dog ikke nok til at få dem til at falde om. Men især én af dem var så grim, at de var et stort hit alligevel.
Og så var der fårene. De var heller ikke for kønne som det ses nedenfor. Igen - stor succes.
Næste stop var "the Petrified Forest", der ligger i et område der engang blev dækket af lava, så flere af træerne forstenede. Også hér var det en pebret affære at betale entré, og vi jokede lidt med at det muligvis skyldtes alle de skilte, de havde sat på langs den knap 1 km lange sti. Ulrik sørgede omhyggeligt for at fotografere hvert eneste:






Middagen blev indtaget på Granzellas og den var go´:

Søndag var planen at køre forbi et outlet center og få købt efterårs / vinter tøj til ungerne. Vi havde på forhånd lokaliseret et i Napa Valley og nørj hvor blev vi skuffede. Vi synes altså ikke man kan være bekendt at kalde det for outlet, når man kun kan spare op til 20% på nogen af tingene. Kristian fik dog scoret sig en ganske pæn Tommy Hilfiger trøje til 30$, men det var jo ungerne der trængte.....
Så vi satte os ind bilen igen og vendte næsen mod "Walmart Superstore". Det var blevet frokost tid, så vi fandt noget mad på en burgerbar hvor tjenerne havde rulleskøjter på????

Og SÅ gik vi i Walmart. Oh fryd. Det var sindssygt billigt derinde. Vinterjakker til 18$ stykket:



Vi kom godt hjem, men var en smule trætte. Luca sørgede dog stædigt for at vi også fik hængt en nyindkøbt kolibri nektar automat op på vinduet. Nedenfor ses Luca, der tålmodigt venter på at kolibrierne indfinder sig. Han lyste også for dem med en lommelygte, så de kunne finde vej. Nu må vi se hvor lang tid, der går, før de lurer af at der er sukkervand til dem på vores køkken vindue:

1 kommentar:
Det ligner en rigtig fantastisk tur! Skønne billeder, selv om det er noget uhyggeligt, at Ulrik fylder helt ned i fodenden af en seng nu....
Ærgeligt, at Teresa ikke fik kaffe og killing og vildt spændende med den kolibri-automat!
Send en kommentar