torsdag den 6. oktober 2011

Hvad laver Kristian egentlig???

Jeg er jo taget med her over som medfølgende ægtefælle da det er Henriette der arbejder og mig der har orlov. Mig dagligdag har derfor meget med børnene at gøre. Det er faktisk rigtig rart at have god tid til ungerne - ungerne nyder det også.
På en normal dag kører jeg børnene i skole. Ulrik og Teresa møder kl 8:20, Luca først kl 11:45. Ungerne skal derefter hentes kl 14:40 for de stores vedkommende og 15:05 for Lucas vedkommende. Da alle går på den samme skole og fordi skolen ligger ca 2 km væk - på toppen af en bakke - bliver det til en del kørsel. Vi har prøvet at gå hjem nogle få gange, det kan godt lade sig gøre men er en lang tur med tunge skoletasker.
Mandag, tirsdag og onsdag har jeg så meldt mig som frivillig på skolen. Jer er blevet Yard supervisor - dvs gård vagt. Jeg og et par andre fra skolen/området holder øje med børnene i deres spise frikvarter. Det er et meget hyggeligt job og giver mig et godt indblik i hvordan amerikanske skole børn er. Jeg er blevet udstyret med så kaldte Blue slips som er et lille stykke papir hvorpå der står nogle af de ting børnene ikke må og som jeg skal give til børnenes lærer hvis nogle af børnene ikke følger skolens regler. Jeg har kun sjældent behov for at uddele sådanne sædler - de opfører sig som regel meget pænt.
Mandag aften så er jeg begyndt i et kor i vores kirke. Sangene er en blanding af klassisk og moderne sange. Det er lidt andet end den gospel genre jeg kom fra i danmark men det er nogle dygtige sangere og der er god udfordring i de sange vi synger så jeg tror jeg holder fast i det kor. 
Torsdag spiser Henriette og jeg som regel frokost sammen.

3 kommentarer:

christunte sagde ...

Du gider (heldigvis) også indimellem bruge tid på at hente din svigerinde....
Lyder skønt med kor!

Maria81 sagde ...

Hej Kristian, det er er rigtig spændende, at læse om jeres liv i USA. Får du slet ik tid til at programmere lidt? :-) Hilsen Maria fra IBM

Kristian sagde ...

jo, jeg har lidt tid til programmering - dog ikke saa meget som jeg regnede med.