Lidt af alt dét der ikke er blevet skrevet på bloggen indtil videre

Jeg har i de sidste par dage gået og tænkt lidt over dét, jeg lægger ud her på bloggen. Der er utroligt mange billeder af børn, der laver utroligt mange spændende ting. Og det fylder da også sådan ca. 15% af tiden herovre. Hvad så med de resterende 85%?

Tja – Californien eller ej, så skal der købes ind, laves mad, smøres madpakker, vaskes tøj, børstes tænder og hjælpes med lektier. Det er Kristian, der i dén grad får lov til hygge sig med disse ganske fornøjelige ting, da han jo er en del mere hjemme end jeg er. Det skal dog ikke misforstås som at jeg kun tilbringer tiden derhjemme med at drikke rødvin i sofaen iført lune sutsko……

En helt almindelig dag starter som regel med at jeg står op, hælder noget morgenmad indenbords inden de andre har fået øjne og derefter suser af sted på arbejde enten på cykel eller med toget. Kristian affodrer de sultne horder med endeløse mængder af ”pakke morgenmad” og får skippet de 2 store af sted i skole. Luca møder først 11:45 så han får scoret sig en del ”far tid”, hvilket vist passer den unge mand ganske godt. Jeg er jo ikke hjemme, så i stedet for at skrive mere om hvad der foregår når jeg ikke er til stede, kan jeg jo passende skrive lidt om hvordan dagen på UCB spænder af.

Mit første stop så snart jeg er på campus er kaffe!!!! Der ligger flere små spisesteder rundt omkring og lige ud for min bygning ligger ”Pat Browns Grille” der er jævnt kedelig, smådyr og uinteressant – når man lige ser bort fra kassedamens valg af kunstige negle. Men de har billig kaffe og især dén med hasselnøddesmag er jeg blevet lidt små-afhængig af. Når jeg sidder med min kaffe om morgenen skal jeg som regel også liiiiiige tjekke om der er sket noget nyt i DK og på facebook, inden jeg rigtigt kommer i gang.

De fleste andre her møder ret sent, så jeg er ofte alene på pinden til omkring 9:30. På dette laboratorium kommer og går man fuldstændig som det passer én og jeg tror faktisk man skulle være væk i ugevis før der var nogle, der begyndte at blive mistænkelige. Jeg har min arbejdsplads i laboratoriet med særdeles ergonomisk ukorrekt bord og stol. Og så bliver her pænt varmt med alle de store maskiner, der står og sprøjter varme (og baggrundslarm) ud 24/7. Men det er egentligt ganske hyggeligt og man kan altid slå en snak af med laboranten eller de andre.

Der er ikke nogen, der spiser frokost sammen. Enten smutter man ud selv eller også bliver der spist foran computeren. Det skulle jeg lige vænne mig til, og jeg savner det lidt ind i mellem.

Lige pt er jeg ved at varme op til næste store omgang forsøg og bruger en del tid på at bestille kemikalier og dimser hjem, der skal bruges i nær fremtid, lave skemaer for vægt og blodsukker etc, mærke rør til blodprøver osv.

Jeg er som regel ikke hjemme før ”lidt i” eller ”lidt over” kl aftensmad. Det er egentlig ikke fordi jeg synes at jeg arbejder sygt mange timer om ugen, men så klemmer jeg lige en tur i fitness centeret ind et par gange om ugen, og da det tager en lille time at komme på arbejde (hvad enten jeg cykler, tager tog eller bus) – ja så går dagen hurtigt.

Når jeg er kommet hjem bliver jeg som regel overfaldet af Luca og Teresa. Ingen af dem har fået snakket særlig meget i skolen af gode grunde, så der er MANGE ord der skal ud af systemet, og det er nogen gange lidt overvældende at høre på non stop speed snak i flere timer efter endt arbejdsdag. Til gengæld for jeg så også lov til at følge meget bedre med i alt dét der rører sig indeni dem, fordi de netop ikke har vennerne til at læsse alle disse ting af på. Og jeg tror faktisk jeg kommer til at savne det når jeg er hjemme igen.

Ellers prøver jeg på at stoppe op en gang i mellem og huske mig selv på at det faktisk er RET vildt at det hele lykkedes og at det er UCB, der er min arbejdsplads. Det er superhyggeligt at gå over græsplænerne på campus og se egern, der suser rundt om end jeg ikke tror jeg kommer til at undvære horderne af collegestuderende, der bevæger sig rundt som flokdyr og siger ”like” 3 gange i hver sætning (”and then I was like… because he like really like did this like” osv) og som ydermere fylder sig med friturestegt mad morgen (røræg, dybstegte kartoffelkroketter, croissanter med skinke og ost) middag (pommes frites og forårsruller) og sandsynligvis også aften mens de er super slanke. Det er totalt snyd, ja det er så!

Og så er jeg helt tosset med at kigge på alle de store afroamerikanske damer og deres sindssyge frisurer, kæmpe øreringe, og attitude nok for et helt dusin almindelige danske kvinder. Dem burde vi altså have nogle flere af i DK! Jeg får også brugt tid på at observere edderkopper, da klimaet herovre åbenbart favoriserer disse dyr en hel del. De bliver noget større end deres fætre hjemme i Danmark og de er utroligt hårdtarbejdende hele natten, så når man som mig er én af de første ude om morgenen – så bliver det nødvendigt at forcere en del spind. Ydrk.

Det var hermed lidt om noget andet end børn, der laver ting, og jeg tror jeg stopper for nu. Jeg vil dog lige tilføje at jeg faktisk synes det er ret skægt at blogge og jeg gad egentlig godt vide hvor mange der følger med derude………..