ingen billeder - sorry

Så lykkedes det fruen at få oprettet en googlekonto, så man nu ikke behøver være i tvivl om, at det faktisk er mig, der skriver indlæggene ;-)

Det er nu onsdag aften og 2 ud af 3 børn er lagt i seng. Jeg har haft en laaaang dag på arbejde og har bl.a. taget et sikkerheds kursus udi den ædle kunst at beskytte sig selv under jordskælv mm. Krydret med behørige rædselshistorier om hvor galt det kan gå når sikkerhedsforanstaltninger ikke bliver fulgt generelt. Fx den stakkels studerende, der IKKE havde kittel på - der gik ild i hans/hendes tøj og vedkommende løb den forkerte vej og nåede ikke ud under nødbruseren i tide med fatal udgang til følge. osv. osv

Jeg er cyklet hjem i dag - ad Arlington Avenue. Jeg havde ellers lovet mig selv ikke at gøre det, da det går op ad bakke det meste af tiden, men i dag var jeg sikker på at jeg havde styr på det...... Bum bum bum. Jeg endte heeeeeelt oppe på toppen af bakken og kunne så fornøje mig med nedkørsler, der var så stejle, at jeg ikke turde cykle ned.

Kristian er endeligt blevet certificeret som frivillig medhjælper på skolen (efter tuberkulose test, fingeraftrykstest og div vaccinationer). Han er nu kendt som Mr Schmidt i skolegården og én af drengene fra Ulriks klasse kom op til ham og spurgte om han egentlig ikke var Ulriks far, for han syntes godt nok Mr Shcmidt lignede Ulrik.

Ulrik og Teresa er blevet meldt til MASEP (Madera Elementary School Enrichment Programme). Ulrik skal gå til "pottetræning" aka pottemager værksted og Teresa er meldt til tennis. Som de forræddere vi er, har hun fået en søstrene Williams tennisketcher i hvid og lilla. Vi har adgang til en tennisbane ikke så langt fra huset, og efter een aften hvor Teresa var oppe og tyvstarte, indså vi hurtigt at der måtte flere ketchere til. Så de sidste par aftener er gået med at drøne rundt deroppe.

Luca er generelt glad. Hver dag kommer han hjem fra Kindergarten og fortæller om nye ord han har lært. Og han har også lært at synge en lille sang fra det helt fantastiske amerikanske børne program "Jo Gaba Gaba" (forbehold for forkert stavning udbedes). Der er ikke noget som at høre hans skingre lille snart 6 års stemme synge: "Banana, banana, so yummy, there´s a party in my tummy" igen og igen og igen......

Jeg lover i øvrigt billeder i næste indlæg