Et kig i køleskabet tirsdag morgen afslørede at vi da godt lige kunne trænge til at kigge forbi et supermarked i nær fremtid. Berkeley Bowl og Safeway havde begge været afprøvet, så nu kom turen til Lucky nede på El Cerrito Plaza - et gigantisk supermarked.
Luca fandt sig straks en indkøbsvogn, som han (sjovt nok) syntes var helt fantastisk. Den var faktisk elendig at køre rundt med, men det ville nok have været mere elendigt at forsøge at hive Luca ud......
Lucky er STOR - som i Bilka-i-Fields stor, pånær at der kun er mad eller hvad man nu skal kalde nogle af de såkaldte fødevarer, de forsøger at prakke folk på herovre . Vi kunne ærlig talt ikke overskue hvordan vi skulle finde de ting, vi skulle bruge, så vi startede fra en ende af og så gik det ellers række op og række ned i hvad der føltes som timer. Især fordi de har en helt fantastisk strategi med at stille slik og sodavand i børnehøjde stort set over det hele. Lang tid og mange penge senere blev vi dog færdige, så vi kunne komme hjem. Nedenfor ses Teresa med kvitteringen, samt alle indkøbene båret ud i køkkenet.
Ovenpå sådan en hektisk formiddag trængte vi til noget afslapning = udendørs swimmingpool. Universitetet har en udendørs pool et godt stykke oppe ad højderyggen på campus (Strawberry canyon). Vi kom lige i rette tid til at se det dejlige syn af flokke af børn på summer camp, der var ved at forlade poolen, så der blev mere plads til os. Ulrik og Teresa var ikke til at drive op ad vandet. Luca måtte dog en tur op og vende håndklædet, da han efterhånden så ret blå ud. Det så dog ikke ud til at genere ham synderligt:
2 kommentarer:
Kan I klare det?????
Vi har skam også vand her i København, så I kunne sagtens være blevet!!!!
Fed indkøbsvogn, og meget imponerende seddel!
Hvorfor findes der ikke den slags indkøbsvogne i DK??
Send en kommentar