søndag den 5. oktober 2014

Vi fryyyyyyser......

Som nævnt tidligere så er vejret her i Michigan ikke sådan at spøge med. De seneste par uger har det været pragtfulde kølige solrige morgener, der har krævet vanter på vej til arbejde, men som også har budt på eminent flotte solopgange:


Eftermiddagene har så til gengæld været lune og lækre. Her fra Downtown Ann Arbor, hvor Kristian og jeg fik sneget os til en frokost på Jolly Pumpkin, da jeg alligevel var på de kanter pga et radioaktivitetes sikkerheds kursus:


Det kan vist nærmest ikke blive mere "Berkeley"! 
Og her fra en hockey kamp med vores datters hold (der vandt stort mod ærkefjenden Slaughson):

Men her i weekenden har det slået om og er blevet koldt. Overhovedet  ikke i nærheden af, hvad vi har i vente, men den første kulde er altså barsk. Vi HAR haft sørget for at sætte en god slat penge til side til vintertøj og i dag har vi brændt lige knap 500$ af på seriøse vinterjakker til 80% af familien (og en hel del nedsat aromatiseret kaffe i TJ Maxx - jeg er en skrækkelig sucker for den slags altså). Jeg fandt en skijakke med lynlås under ærmerne - oh fryd! Er I klar over, hvor genialt det er til kolde cykelture???? 

Ulrik var ikke hjemme men tilbragte eftermiddagen i den mindre pæne del af Detroit med kirkens Youth Group. Det var rart at få ham hjem i eet stykke og han havde heldigvis haft en pragtfuld eftermiddag i et T-shirt værksted i en garage blandt skumle baggårde. 

Teresa har travlt med at dekorere æske til et projekt, det sender julegaver til fattige børn verden over:

Konceptet er at man vælger "dreng" eller "pige" samt alder og så fylder æsken op med legetøj/slik/skolesager, der derefter bliver sendt ud i den store verden. Vi er blevet enige om "pige 10-14 år", da den bedste til at pakke sådan en gave, må være een der selv er i målgruppen.

Luca laver lektier:

AKA: der læses 2 kapitler i "nebraska nightcrawlers". En skrækkelig bog om orme på størrelse med huse, der prøver at overtage verden. Men hvad.... drengen sluger dem råt og får masser af læse træning. 

Vi nåede også en lille eftermiddagsgåtur i lokalområdet, hvor "hop ned fra høje steder mens mor ta'r billeder" som altid var voldsomt populære:



2 kommentarer:

christunte sagde ...

Hoppe-ned billeder er altid sjove! Det er godt at høre at de hygger sig. Luca's lektier lyder seje!

Henriette sagde ...

Du siger bare til - vi kan sagtens tage seje hoppe billeder af dig osse (mens du strikker evt ;-)